Det er en helt særlig fornøjelse at undervise på valgholdet, da rammerne her giver plads til, at eleverne for alvor kan udfolde deres kreativitet og fordybe sig over tid. Som lærer er det en kæmpe gave at have de samme elever over to år; det giver os mulighed for at opbygge en helt særlig relation, hvor tilliden gør, at de tør eksperimentere og bevæge sig ud på ukendt grund med deres kunst.
Det er fantastisk at følge deres udvikling – både menneskeligt og kunstnerisk – og se, hvordan de vokser med de opgaver, de bliver stillet overfor, og gradvist finder deres helt egen stil.
Den ro og kontinuitet, som valgfaget tilbyder, skaber et unikt rum, hvor vi kan gå i dybden med de kunstneriske processer, og hvor vi som undervisere får lov til at se dem gradvis modnes til bevidste og reflekterede unge mennesker, der tager ejerskab over deres egne værker.
Maleri – Tema: skam
August – oktober
At arbejde med maleri er ofte noget, eleverne ser frem til med stor forventning – og det er jo altid et fantastisk udgangspunkt.
For mig er dette forløb – og dette tema – et af de stærkeste eksempler på, hvorfor billedkunst er et essentielt fag, og det er en utrolig stærk oplevelse at se, hvordan vi kan skabe et rum, hvor det usynlige gøres synligt gennem en kreativ proces, der rækker langt ud over penselstrøgene.
Temaet er i høj grad relevant for nutidens unge, der navigerer i en hverdag præget af sociale medier og konstante sammenligninger, og når eleverne arbejder med følelsen af utilstrækkelighed i billedkunstlokalet, oplever vi, hvordan forløbet ikke alene resulterer i stærke og ærlige værker, men også åbner op for en fælles forståelse på holdet, når eleverne får sat ord på det, de går og bærer på. Og netop ved at arbejde med skammen, mister den noget af sin tyngde.
Samtidig lærer eleverne om billedlæsning, komposition, farveblanding og brugen af visuelle metaforer, så de kan fortælle komplekse historier uden brug af ord.
Samlet set giver dette forløb eleverne mulighed for at vokse både menneskeligt og teknisk, fordi de lærer at omsætte komplekse indre tilstande til et bevidst, visuelt sprog.
Digitale billeder – Tema: Min surrealistiske verden
Oktober til januar
Arbejdet med digitale billeder behøver ikke være et spring ud på dybt vand; det fungerer allerbedst som en naturlig forlængelse af de analoge færdigheder, eleverne allerede har mestret.
En rigtig god måde at bygge bro på er gennem en teknik inspireret af kunstneren Ben Heine, hvor eleverne tegner surrealistiske elementer på papirstump, der er holdt op foran et foto – en slags fantasifulde “fantastiske filtre”, kan man kalde dem.
Det er en utrolig taknemmelig og sjov opstart, der med det samme skaber succesoplevelser og stærke visuelle resultater. Samtidig giver det en oplagt mulighed for at aktivere elevernes viden fra kunsthistorie-forløbet, da de her kan bringe surrealismens greb direkte i spil i deres egne kompositioner.
Når den indledende nysgerrighed er vakt, kan du fortsætte med projektet ”En åbning til en anden verden”.
Her lærer eleverne den grundlæggende fotomanipulation ved at lade to vidt forskellige miljøer smelte sammen til en overbevisende illusion. Her anbefaler jeg det gratis onlineprogrammet Pixlr
Det er et forløb, der virkelig fanger eleverne, fordi de hurtigt opdager, hvor nemt det faktisk er at manipulere virkeligheden og skabe nye fortællinger.
Som den perfekte afrunding på det digitale modul kan man introducere digitalt maleri, hvis tiden tillader det.
Her er gratis-appen Sketchbook et fantastisk redskab til telefoner, tablets og chromebooks. Photopea fra Skoletube kan også bruges, men er noget tungere at arbejde med.
Uanset hvilken platform man vælger, handler det om at give eleverne en komplet værktøjskasse til at lave gode indholdsrige digitale værker.
Ekskursion
Februar
At rykke undervisningen ud af de vante rammer og ind i kunstens eget rum er en meget værdifulde investeringer i elevernes kunstneriske dannelse. Selvom vi kan analysere mange værker digitalt i klasselokalet, kan intet erstatte det fysiske møde med forskellige værker.
Når eleverne står over for kunsten i virkeligheden, opdager de detaljer i stofligheden, penselstrøgenes dybde og værkets faktiske skala, som uundgåeligt går tabt på en skærm og i stedet bliver mødet med kunsten en sanselig oplevelse, der kan mærkes.
Et besøg på et museum eller en kunsthal giver eleverne en mere direkte forståelse for, hvordan kunst påvirker os og verden omkring os.
Samtidig rummer udstillinger ofte en spændvidde fra det klassiske til det provokerende, hvilket gør det muligt at trække tråde direkte tilbage til de emner, holdet har arbejdet med i kunsthistorie-modulerne (de er lagt ind i planen i 7.klasse, men hvis du ikke har været omkring dem, kan de nemt skydes til 8.klasse)
Det giver eleverne en stærk følelse af mestring, når de pludselig kan genkende de greb og perioder, de har lært om, i en professionel og autentisk ramme.
Ud over det faglige indhold har ekskursionen en vigtig social og inspirerende funktion.
Det giver holdet mulighed for at diskutere kunst på en mere uformel måde og lade sig begejstre af hinandens observationer i nye omgivelser. Det kan også give dem en hel kuffert fuld af nye idéer til deres egne projekter.
Det at se professionelle kunstnere udstille giver dem et perspektiv på, hvad deres egne færdigheder kan bruges til, og det styrker deres ambitioner i det daglige arbejde på skolen.
Lerforløb – Tema: Hvem er jeg?
Februar til april
Når elever får at vide, at de skal arbejde med ler, forestiller de sig ofte, at de skal dreje. Men hvor arbejdet ved drejeskiven er præget af teknisk modstand og kræver lang tids øvelse, åbner pladeteknikken op for en mere legende og eksperimenterende tilgang. Her kan eleverne hurtigt omsætte idéer til form og i højere grad koncentrere sig om værkets udtryk og fortælling frem for den langsomme optræning af en specifik færdighed. Og hvem af os har i øvrigt drejeskiver nok til en hel klasse?
I dette forløb skal eleverne fremstille en 5-kantet krukke, hvor hver side repræsenterer en facet af deres personlighed.
Opgaven inviterer dem til at betragte sig selv lidt udefra og overveje, hvordan forskellige sider af deres identitet kommer til udtryk. Nogle sider viser de bevidst frem, mens andre måske først bliver synlige, når man lærer dem bedre at kende.
Krukken bliver på den måde et symbol på mennesket: De fem ydersider fortæller noget om den person, andre møder, mens krukkens indre rummer det, som ikke nødvendigvis er synligt ved første øjekast. Eleverne arbejder derfor både med formgivning og med visuel symbolik, når de omsætter personlige egenskaber til billeder, mønstre og relieffer.
Til farvelægningen anvendes lerfarver / begitningsfarver frem for traditionelle glasurer.
Lerfarver bevarer i langt højere grad sin farve efter brændingen, hvilket gør resultatet mere forudsigeligt.
Det giver eleverne bedre mulighed for at træffe bevidste valg om farvernes betydning og samspil, fordi det færdige udtryk i højere grad svarer til det, de ser under arbejdet. Dermed bliver farverne et aktivt billedsprog frem for et element præget af tilfældighed.
Jeg har ikke fået skrevet et hæfte om forløbet, men hvis du har arbejdet med plademetoden før, kan du sagtens bruge forløbet. Meld endelig tilbage, hvis du har brug for et hæfte – det motiverer mig til at komme i gang 🙂
Klar til prøven – marts til juni
Begyndelsen af perioden fungerer som et vigtigt opsamlingsheat; her får eleverne ro til at færdiggøre de sidste detaljer på deres tegninger eller tilføje de afgørende strøg på et maleri, der måske er blevet forsinket af sygdom eller andet fravær undervejs i forløbet.
Herefter arbejder eleverne koncentreret med at montere deres billeder og planlægge udstillingens visuelle layout. Denne proces er en vigtig del af deres kunstneriske dannelse, da de her lærer, hvordan præsentationen og formidlingen af deres værker er med til at løfte det samlede indtryk og den faglige fortælling.
Den sidste tid af valgholdsforløbet er dedikeret afviklingen af selve afgangsprøven.
For at skabe de mest trygge og strukturerede rammer for eleverne, er det en stor fordel at placere prøvens A- og B-del i deres vante undervisningstimer.
Dette sikrer en naturlig kontinuitet i elevernes arbejde og respekterer samtidig skolens øvrige skema, så de ikke skal tages ud af andre fag i en i forvejen presset periode.
Ved at lægge prøven over så lang tid, sikres også tid til fx tørring og brænding af ler (hvis du altså har givet eleverne mulighed for at bruge det til prøven) og tid til at reflektere undervejs.
For at sikre, at alle elever får de lovmæssige 10 lektioner til B-delen, er det en god strategi altid at indlægge to ekstra gange som en buffer. Det giver en vigtig ro i klassen, da det giver mulighed for at indhente det forsømte, hvis en elev skulle være forhindret pga. sygdom eller lignende…. og hvis I lægger prøven fx på to hele dage, skal I have forberedt en anden “plan b”, hvis en elev er syg den ene dag.
Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må vejlede eleverne om prøven udover de 10 lektioner.
Det er her, eleverne for alvor skal stå på egne ben og vise deres evne til at træffe selvstændige beslutninger om deres visuelle formidling. Målet er, at hver elev til prøven står med en gennemtænkt præsentation, som de har taget fuldt ejerskab over og kan være stolte af at vise frem.
PS – husk at læse vejledningen i god tid og vær især opmærksom på tidsfristerne – du skal i gang MEGET tidlidt på efteråret.
Herunder ser du et par udstillinger fra min gamle skole – jeg købte udstillingsvæggene på nettet ved at søge på “messevægge”. Jeg har desuden sat et billede af min sketchnote over prøveforløbet ind. Du kan hente den hos BubbleMinds, og printe den til dine elever.
Logbog
Logbogen er vigtig for elevens kreative rejse.
Uanset om man er til de klassiske elastikmapper, analoge bøger eller de digitale platforme, er det vigtigste, at vi giver eleverne et rum, hvor de kan reflektere og dokumentere deres arbejde. Det er et redskab, der skaber bro mellem tanke og færdigt værk.
Personligt er jeg over årene blevet utrolig glad for at bruge en digital logbog, fordi den giver mig nogle muligheder for nærvær og overblik, som jeg ikke vil undvære. For mig som lærer er det en stor gave at kunne følge elevernes progression i realtid. Det betyder, at jeg kan give en lille opmuntring eller tjekke op på deres overvejelser, uanset om jeg sidder på skolen eller forbereder mig hjemmefra, uden at de skal undvære deres fysiske bog imens.
Samtidig er det en tryghed i min hverdag, at alt inspirationsmateriale og alle kopiark ligger direkte i logbogen som en fast ressource. Jeg ved, at alle elever har adgang til det dem, og de bliver ikke bare væk undervejs.
For eleverne ser jeg, hvordan det digitale format ofte fjerner nogle af de praktiske barrierer, der kan opstå i en travl proces. De kan lynhurtigt gemme et referencebillede direkte fra nettet, indsætte et link til en inspirerende video eller tage et hurtigt foto af en analog skitse og lægge den ind. Det gør logbogen til et levende dokument, hvor deres digitale og analoge verden kan smelte sammen.
For at give en bedre forståelse af, hvordan jeg har valgt at bygge systemet op i praksis, har jeg indsat en lille video nedenfor. Her gennemgår jeg logbogens struktur og viser, hvordan den bliver en naturlig og støttende del af hverdagen på mit valghold.
Jeg har også valgt at skrive min undervisningsbeskrivelse ind i logbogen – så har både jeg og eleverne den klar i god til før prøven. I mine tidligere årsplaner har jeg indsat undervisningsbeskrivelsen, så hvis du mangler inspiration, kan du se der.
Årsplaner for 2. -7.klasse
Har du brug for de planerne fra andre klassetrin, kan du finde dem her …. og jeg har altså før brugt det samme forløb på flere klassetrin – fx lerprojektet “Et rigt menneske”, der er i planen for 4.klasse …. Det fungerer også super godt som en introduktion til lerarbejde på valgholdet …
Kreative hilsner
