Det er en særlig fornøjelse at undervise på valgholdet, hvor rammerne giver plads til, at eleverne kan udfolde deres kreativitet. Det er fantastisk at følge elevernes udvikling over de to år – både menneskeligt og kunstnerisk – og se, hvordan de vokser med de opgaver, de bliver stillet overfor.
Sæt rammerne fra begyndelsen af
Det kan være fristende at tænke, at et valghold primært er et “hyggehold”, hvor snakken skal flyde frit, men erfaringen viser, at den høje kunstneriske kvalitet kræver en anden type nærvær. Da kreativ proces og social snak aktiverer forskellige dele af hjernen, så arbejd på at skabe rolige lektioner. Efter min mening er musik i hørebøfferne er et velkomment redskab til at skabe den nødvendige arbejdsro, og mange kunstnere arbejder netop på denne måde.
Det handler ikke om at sætte skarpe regler for ordenes skyld, men om en fælles erkendelse af, at værkerne bliver markant stærkere, når eleverne får plads til at danne deres egne “bobler” af koncentration. Når støjen forsvinder, opstår der rum til den fordybelse, hvor både den spirende og den mere etablerede motivation får plads til at vokse.
Grundlæggende kursus i fotorealistisk tegning – august til november
Mange unge – og voksne for den sags skyld – tror, at tegning handler om en evne eller et talent, man enten har eller ikke har. Gennem dette tegnekursus lærer eleverne, at tegning først og fremmest handler om at lære at iagttage, og at det er en færdighed, der kan trænes.
Ambitionsniveauet er skruet op, fordi mange elever endnu ikke er klar over, hvad de kan opnå gennem fokuseret træning; de har brug for at blive mødt med en forventning om kvalitet for at opdage deres eget potentiale. Hvor grundforløbet i 2. – 6.klasse gav en introduktion til billedkunst, stiller valgfaget markant større krav til den enkelte elevs evne til at iagttage virkeligheden.
Ved at skifte fokus fra at tegne det, man “tror” man ser, til en dybdegående iagttagelse af det, man rent faktisk ser, opnår eleverne en ny visuel forståelse. Forløbet guider eleverne gennem en progression – fra fokus på den rene streg, vinkler og proportioner til arbejdet med valører, hvor målet er at oversætte et fotografis gråtoner præcist til papiret.
Dette arbejde kræver både vedholdenhed og dyb koncentration, men det er nødvendigt – det er også derfor at der er afsat så lang tid til forløbet.
Men mange unge holder op med at tegne i denne alder, netop fordi deres færdigheder ikke længere stemmer overens med deres ambitioner – det “ligner” ikke det, de ser.
Ved at give dem konkrete redskaber til at mestre de svære proportioner og valører, giver vi dem muligheden for at komme videre frem for at give op.
Når eleverne sidst i forløbet arbejder med et værk ud fra temaet “Hjem” – spørgsmålet om, hvor man føler sig tryg og “tanker op” – bliver det tekniske arbejde vedkommende. Denne kombination af disciplineret iagttagelse og personlig refleksion gør, at eleverne ikke bare tegner bedre; de begynder at se verden omkring sig langt skarpere.
Fotokursus – august til oktober
Mange elever betragter mobilkameraet som noget, der bare “tager billedet” for dem, men i dette fotoforløb skifter vi perspektiv: Fra at være passive forbrugere af mobilens automatik til at blive bevidste fotografer. Det handler ikke om teknikken i sig selv, men om at forstå, at et stærkt billede kræver omtanke, valg og en forståelse for kompositionens spilleregler.
Fotografiet er den hurtigste motorvej til at mestre god komposition. Fordi det er muligt at eksperimentere lynhurtigt, får eleverne mulighed for at teste rigtig mange visuelle valg på kort tid.
Du kan sagtens arbejde med foto-skolen parallelt med andre projekter. De forskellige moduler som fx manuel indstilling, billedkomposition, burst-funktion mm er tiltænkt til at vare 15-20 minutter.
Herefter får eleverne til opgave at tage 5-8 billeder som hjemmearbejde, hvor de træner dagens fokus. Det er en ramme, der er nem at overskue – det tager sjældent mere end 10 minutter at løse opgaven hjemme – men den løbende træning sikrer, at eleverne hurtigt får mængdeerfaring. Det er dog naturligvis op til den enkelte lærer at tilpasse denne struktur til det aktuelle holds behov.
Ved at arbejde målrettet med synsvinkler, beskæringer og placering af motiver, fx efter tredjedelsreglen, lærer eleverne at styre beskuerens blik og skabe balance i fladen. Når vi kobler den manuelle betjening af kameraet med en grundig introduktion til efterbehandling, får eleverne redskaberne til at løfte deres billeder fra tilfældige snapshots til bevidste kompositioner.
Det er en proces, hvor eleverne opdager, at evnen til at se og rammesætte et motiv er en færdighed, der kan trænes. Når de lærer at tage styringen over deres udstyr, begynder de ikke bare at tage bedre billeder; de begynder at forstå, hvordan visuel kommunikation er opbygget, hvilket er en kompetence, de kan bruge i alle andre kreative discipliner.
Gel-tryk – december til marts
Gel-tryk er en fantastisk tilføjelse til valgholdets værktøjskasse, fordi det kombinerer umiddelbarhed med et væld af kunstneriske muligheder. Hvor arbejdet med linoleumstryk kræver en langsom og teknisk krævende proces, åbner gel-tryk op for en legende hurtighed, der tillader eleverne at eksperimentere sig frem til langt flere visuelle erfaringer på kortere tid.
Det er en teknik, der er utrolig alsidig: Eleverne kan arbejde frit og fabulerende, trække motiver ud af magasiner eller skabe fine, detaljerede konturer, der besidder en elegance, som er svær at opnå i linoleum uden mange års øvelse.
Det gør, at eleverne hurtigt føler ejerskab over deres udtryk, fordi de kan fokusere på komposition og lag-på-lag-effekter frem for den modstand, der ofte ligger i at skære i mere eller mindre hårde materialer.
Selvom gel-pladen er et moderne redskab, skaber arbejdet med teknikken en naturlig bro til den klassiske grafiske tradition. Ved at introducere eleverne for monotypi-teknikkens historiske rødder som fx Degas brugte dem og blive inspireret af mestre som fx Jane Muus’ stærke træsnit, lærer eleverne at se deres egne tryk i en større kunsthistorisk sammenhæng.
Det er netop denne kombination af teknik, hastighed og kunsthistorisk forankring, der gør gel-tryk perfekt til valgholdet.
Eleverne oplever, at de relativt hurtigt kan skabe personlige, udtryksfulde værker, hvor processen – fra det første farvevalg på pladen til det færdige tryk – giver dem en dyb forståelse for, hvordan grafik fungerer som et kraftfuldt visuelt sprog.
Kunsthistorie – januar til juni
Omfanget af hvor meget eleverne skal undervises i kunsthistorie er meget omdiskuteret.
Jeg vil gerne have, at mine elever kender hovedtrækkene i udviklingen, men uden at tør teori får lov til at fylde for meget.
For mig er det afgørende, at vi anerkender, at vi altid står på ryggen af hinanden; alt vi skaber i dag, bygger videre på det, der tidligere er skabt – alt andet er en illusion.
Ved at give eleverne et indblik i kunsthistorien, udvider vi deres kreative råderum og gør deres kilde til inspiration langt mere mangeartet. Det åbner samtidig deres øjne for, at kunst fra fortiden har en relevans, der rækker langt ud over historiebøgerne.
At det samtidig styrker deres evner i billedlæsning, som er en direkte fordel i danskfaget, er for mig ikke et argumentet, men en yderst velkommen bivirkning.
For at holde fokus på praksis frem for tør læring, dedikerer jeg i en periode typisk 10-13 minutter i begyndelsen af lektionen til en gennemgang af “dagens” kunstretning.
Herefter får eleverne som lektie at lave en lille digital collage af værker fra den aktuelle periode – en opgave, der kun tager dem 7-10 minutter, når systemet er indlært.
Gangen efter bruger vi tid på at se hinandens collager, repetere stoffet og bygge bro til næste periode.
Jeg har haft svært ved at finde passende undervisningsmaterialer til forløbet, så jeg har skrevet noget selv. Her får du al den baggrundsviden du har brug for og en powerpoint til gennemgangen.
Men der er også i hvert hæfte en kreativ mulighed for at dykke lidt nærmere ned i perioderen f.eks. renæssance-memes, surrealistiske tegnelege eller kalkmalerier….
Lad eleverne lave en collage til hver periode
Tapeskulpturer – Tema: “Det drømmer jeg om at gøre” – april til juni
Arbejdet med tapeskulpturer giver eleverne en unik mulighed for at tænke i helt nye dimensioner. Hvor leret ofte kræver en tyngde og en tålmodighed i forhold til tørring og stabilitet, åbner tapen op for en legende lethed …
Eleverne kan bygge i højden, eksperimentere med gennemsigtighed og skabe former, der næsten virker svævende – næsten som om skulpturerne er støbt i glas.
Det er et utroligt elegant og taknemmeligt materiale, der faktisk også er overraskende drøjt i brug (altså godt for dit billedkunstbudget).
Vi tager afsæt i Mark Jenkins’ værker, som er den perfekte katalysator for elevernes egen proces. Hans spændvidde – fra det legende og humoristiske til de værker, der går direkte i hjertet og adresserer menneskelige vilkår – viser eleverne, at skulpturkunst kan meget mere end bare at “ligne noget”.
Det giver dem inspiration til at turde tale ind i egne følelser og drømme gennem deres kunst.
Forløbets tema: “Det drømmer jeg om at gøre”, fungerer som en åben ramme, der inviterer til både det jordnære og det utopiske. Hvad enten eleven drømmer om en specifik karriere, at rejse til en fjern destination eller har lyst til at udfordre fysikkens love og drømme om at kunne flyve, giver tapen dem de tekniske redskaber til at materialisere disse tanker.
Det er en proces, hvor eleverne bevæger sig fra den abstrakte drøm til det fysiske objekt. Når de ser deres egne visioner tage form i det lysende tape, opdager de, at kunsten er et kraftfuldt sprog, der kan bruges til at udtrykke, hvem de er, og hvor de er på vej hen.
Jeg har endnu ikke skrevet et hæfte om præcis dette forløb, men hvis du ikke har arbejdet med tapeskulptur før, kan du finde meget information i mit tidligere hæfte: Tapeskulpturer
Logbog
Undervejs er det vigtigt, at eleverne fører logbog. Det kan gøres på utrolig mange måder. Den nemmeste er naturligvis bare at samle skitser og værker i en elastikmappe, men en del elever mister overblikke på din måde – og du er nødt til fysisk at have hver elevs mappe i hånden, for at se deres arbejde.
På mine første valghold, brugte vi en bog med hvide sider – en slags “kina-bog” uden linjer. Min erfaring var, at det tog meget lang tid, og en del elever bøvlede med at holde en fornuftig orden i bogen.
Derfor foretrækker jeg en digital logbog.
Det gør det fx nemt for mig at se, om de har lavet deres hjemmearbejde mens jeg sidder ved min arbejdsplads eller forbereder mig hjemme.
Jeg er også altid sikker på, at ALLE elever har fået udleveret samtlige kopiark, fordi jeg sætter dem ind i logbogen.
Det er også lettere for eleverne at lægge fx referencebilleder og inspiration ind, end hvis de først skulle printe dem… Samtidig kan du og de lægge links ind….
– jeg indsætter link til en lille video om den, så du kan se, hvad jeg mener:
Jeg har også valgt at skrive min undervisningsbeskrivelse ind i logbogen – så har både jeg og eleverne den klar i god til før prøven. I mine tidligere årsplaner har jeg indsat undervisningsbeskrivelsen, så hvis du mangler inspiration, kan du se der.
Det var altså planen for 7.klasse – den for 8. følger en af dagene.
Har du brug for de planerne fra andre klassetrin, kan du finde dem her …. og jeg har altså før brugt det samme forløb på flere klassetrin – fx lerprojektet Et rigt menneske, der er i planen for 4.klasse …. Det fungerer også super godt som en introduktion til lerarbejde på valgholdet …
Hav en dejlig planlægningsuge.
Kreative hilsner fra
