Landart

Landart1

Torsdag morgen i strålende solskin (og ikke så mange varmegrader), tog jeg min skønne 5.klasse med i skoven for at lave landart.

Kreativiteten brændte og eleverne arbejdede løs. Jeg har glædet mig til at vise jer billederne:

Landart5

Ugen inden havde vi lavet vores forberedelse. Jeg havde sammensat en powerpoint af googlede billeder, men inden jeg viste børnene den, havde de forberedt et noteringspapir. De fik et stykke A4papir og delte det i fire ved at folde det. På hvert felt skrev de en overskrift:

FruBilledkunst - landartHvad er landart?

Hvilke materialer bruges?

Hvilket motiv har billederne?

Hvilket billede kan du bedst lide ♥ ?

(For at gøre det enklere, skrev børnene kun de fremhævede ord, men man kunne også have valgt at lave et kopieret skema) Derefter satte jeg powerpointen på og  børnene noterede. Til sidst tog vi en snak om de forskellige punkter:

Landart er kunst, der ofte forsvinder. Der bruges kun naturmaterialer.

Vi kategoriserede motiverne. Hovedparten var mønstre, dyr og mennesker.Landart4Landart3

Rent praktisk havde jeg bedt så mange som muligt om at tage deres mobil-telefoner med. Vi har oprettet en delt folder i DropBox, men det fungerer ikke helt endnu, da det er meget nyt for børnene. Jeg havde også min iPhone med og fotograferede på livet løs.Landart6Landart2

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 tanker om "Landart"

  1. Pingback: Årsplan i billedkunst for 3.klasse |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *