Op Art og IT i billedkunstundervisningen

Eleverne lærer at lave små gif'er som denne

Op Art som kunstart begyndte omkring 1960. Et af nøgleordene for kunstretningen var BEVÆGELSE.

Bevægelsen kunne bestå i en motor sat på maleriet eller af billedet skiftede mens man gik forbi …(altså ligesom vippebillederne, der lå i cornflakespakkerne, da jeg var lille – kan du huske dem?)

Endelig kunne bevægelsen også opstå i hovedet – altså den følelse, at du – som en anden Alice i eventyrland – bliver suget ind i billedet, eller at billedet popper op mod dig.

Jeg har arbejdet med Op Art adskillige gange, og mine indlæg her på bloggen har været meget populære ….

Men nu var jeg klar til næste skridt – at få bevægelsen med i billedet på 2019-måden – se med her – jeg er ret begejstret!

Efter billederne er malet, har børnene lavet gif-filer (minivideoer) af deres værker – som f.eks. denne:

For at se videoerne, skal du (normalt) scanne en QR-kode. Jeg satte denne video ind for at forklare, hvad jeg mener…

En del mobiltelefoner er automatisk sat til at åbne din QR-læser, når du lader som om du vil fotografere koden. Der popper en grå kasse op og spørger om du vil se filen. 

Klik på den – så kommer du til det sted, hvor vi har lagt filmen. På nogle telefoner skal du lige trykke på “download” for at se videoen.

Her er et eksempel:

Koden hører til dette billede:

Børnene har selv lavet QRkoderne og limet dem nederst på deres billeder.

På den måde kan dem, der ser udstillingen både se maleriet og filmen.

Jeg håber at QRkoden er tydelig nok på disse fotografier til at du kan scanne den.

Har du arbejdet med QRkoder i din billedkunst-undervisning – hvis ja, så hvordan?

Kreative hilsner

PS – jeg glemte vist at nævne, at det er en 4.klasse, der har gennemført forløbet. Jeg overvejer at lave et hæfte med detaljerede beskrivelser, hvis der er efterspørgsel på det. Hvad tænker du?

 

 

 

 

 

8 tanker om “Op Art og IT i billedkunstundervisningen”

  1. Ja tak! Sad lige forleden dag og kiggede på dine op art indlæg – og manglede i den grad inspiration til, hvilke materialer jeg skal bruge. Har lavet et ret fedt (ifølge min søster) billede selv med kegler farvelagt med farveblyanter, men er det nemmest/smartest med eleverne, når de ikke har fine og dyre farveblyanter som jeg har?
    Eller er det Caran d’Ach olie-/vandfarver, der vil give det bedste resultat…?

    1. Lige præcis til Op Art har jeg ladet børnene bruge både tusser, farveblyanter og neocolor II – der skal jo kun blandes farver i begrænset omfang 🙂
      Venlig hilsen
      FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.