Spring til indhold

Maleri på valgholdet – nyt hæfte

Valgholdet og jeg havde nogle dejlige prøver i juni med nogle gode censorer. Et af de forløb, der fyldte mest i udstillingen var maleforløbet med temaet skam. Følelsen er smertefuld men vi kender den alle i en eller anden grad, og derfor er der SÅ meget at tale om i værkerne.

Jeg har tidligere skrevet kort om forløbet, men her får du nogle af de færdige værker!

For en hel del af pigerne på holdet, handler skammen om deres krop, og det har de vist på forskellig måde – spejlet der viser det grimme frem, hænder, der prøver at skjule kroppen, kropsdele, der er overmalet mm.

Mens eleverne arbejdede fik vi talt rigtig meget om skammen og hvad den kommer af – hvad sammenligner vi os med, og er det i det hele taget en realistisk sammenligningen?

En af pigerne fortalte til prøven, at de var begyndt at tale mere frit om kropsidealer i pigekredsen efter vi tog hul på emnet, og at det havde gjort det lettere … Så er vi altså inde og flytte noget som billedkunstlærere! Og det er jo det billeder kan – tale direkte ind til hjertet og  knuden i maven.

Pigen her forklarede, at der var blevet sagt mange grimme ord til hende gennem tiden. Selvom de fleste sandsynligvis er sagt som en slags dril, går de alligevel ind og påvirker.

Vil du gerne selv arbejde med temaet sammen med dit valghold, har jeg samlet mine forberedelsesnoter, en powerpoint med oplægget og et 8-siders arbejdshæfte til eleverne, så du kan komme nemt i gang.

Jeg er allerede i gang med at bruge forløbet igen med min nye 8.klasse, fordi det var så godt – både indholdsmæssigt og teknisk.

God malelyst.

Kreative hilsner

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Du vil måske også kunne lide disse indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights