Spring til indhold

Farveblyantstest – Yellow Line

 

YELLOW LINE

For nogle dage siden skrev offentliggjorde jeg min test af tykke farveblyanter. Jeg har nu fået mulighed for at teste en ekstra slags – Yellow Line, som bl.a. forhandles af CChobbyDu kan se flere forhandlere nederst i skemaet.

Farverne er trekantede og sælges også en en god ubehandlet trææske med 144 styks.

Jeg bliver bekymret allerede når jeg ser på dem! Prøv at se hvordan 4 af farveblyanterne har brud i minen, når man ser dem fra toppen. På den gule farve kan du også se et stort brud i stiften. For mig ser det også ud som om der er et lille mellemrum mellem farvestiften og træet – altså er de ikke gennemlimede …. Jeg forudser meget tid med blyantsspidsen for ejerne af denne slags farveblyanter!

Deres pigmentering er nogenlunde, men de blander virkelig ringe. I testskemaet herunder kan du se hvor svært det er at blande en fin orange. Den grønne går det lidt lettere med, men læg mærke til striberne i blandingen.

YellowLine koster nogenlunde det samme som Edu3, så derfor forventede jeg at få en tilsvarende kvalitet. Desværre skuffer farveblyanterne i testen og præsterer ringere end de andre mærker, så hvis valget står mellem disse to mærker, bør du vælge Edu3. (Når jeg googler priserne lige nu, er de faktisk oven i købet ca 100 kr billigere) .

 

SAMLET OVERBLIK

Jeg har sat YellowLine ind i skemaet, så du her kan sammenligne alle 7 mærker.

DE BEDSTE TYKKE BLYANTER

De bedste tykke farveblyanter er altså Lyra Super Ferby, men de er stærkt forfulgt at Edu3. Hvis du vil have den vandopløselige effekt skal du købe Faber-Castells Jumbo Grip.

Skal du have tykke farveblyanter til dit barns penalhus, vil jeg anbefale Graphit Stylus. De er af en god kvalitet og er lette at få fat på, hvis du bor i nærheden af en Bog og idé-boghandler/Legekæden, og du sparer portoen ved ikke at skulle bestille dem på nettet. Hvis der skal arbejdes lidt mere seriøst med farveblyanterne, anbefaler jeg, at du køber en hvid farve ved siden af, så du lettere kan glitte farverne.

Men måske behøver du ikke tykke farveblyanter til din klasse eller dit barn … I testens næste del vil jeg se på tynde farveblyanter – af den slags, der oftest ryger i penalhuset…

Kreative hilsner

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights