STOR TEST af farveblyanter – 1.del

Jeg er meget glad for at arbejde med farveblyanter – både i skolen og når jeg selv maler. Det har gjort mig nysgerrig… Derfor har jeg besluttet mig for at lave en test af forskellige mærker. Jeg har testet 17 forskellige slags af meget forskellige prisklasse og kvalitet – heriblandt både tykke og tynde.

Jeg vil dele min undersøgelse ind i 4 dele:

1. Hvad skal du se efter, når du vælger hvilke farveblyanter, du vil investere i – og det er det indlæg du er i gang med at læse nu.
2. Test af tykke jumbo-farveblyanter
3. Test af farveblyanter i børne/studie-kvalitet
4. Test af farveblyanter i kunstner-kvalitet

PIGMENTERING

Der skal være nok pigment i en farveblyant til at give en ren klar farve – også når den er mørkeblå. Jeg HAAAADER når jeg får en farveblyant i hånden, som udenpå er lakeret med en smuk mørk blå farve, men som kun kan afgive en fesen lyseblå – uanset hvor mange lag jeg lægger og hvor hårdt jeg trykker.

På billedet her, kan du se hvor forskelligt 3 af mærkerne har præsteret i pigmenttesten. I det øverste eksempel var det helt umuligt at få en mørkere nuance, så jeg kunne få noget 3D-agtigt ud af cirklen.

FARVEBLANDING OG GLITNING

Selv i sæt med over 100 farver, er der brug for at blande for at få den helt perfekte nuance både i lys- og skygge-områder. I sæt med færre farver er det endnu vigtigere at farver blander sig pænt.

Jeg har testet farveblandings-evnen ved at lave en glidende skala fra blå – gul – rød. Undervejs skulle der gerne opstå både en smuk grøn og orange nuance.

Når man maler med farveblyanter bruger man ofte glitte-teknikken (burnish). Når man glitter et farvet område, lukker det alle de små hvide prikker, hvor baggrunden skinner igennem, og samtidig gør det farven mere gennemtrængende.

Du kan enten glitte med lokalfarven selv ved at male meget hårdt med den eller du kan male ovenpå med en hvid/lys farve. Sidstnævnte teknik kræver at du har lagt flere lag farven først – eller opnår du kun lyse pastelnuancer. Det er til gengæld nemt, at du kan bruge den hvide/lyse farve hen over farveskift.

I den første lodrette række har jeg kun malet med farven, og her kan du tydeligt se de små hvide baggrunds-prikker.

I den anden række har jeg glittet med lokalfarven. Det går fint nok, når der kun er en farve, men i den nederste cirkel ville jeg gerne have set en blødere overgang. Desuden var det lidt svært både at skulle male hårdt og alligevel give både den grønne og den blå farve lov til at skinne igennem.

Den tredje lodrette række er glittet med hvid.

Nogle mærker – især dem i kunstnerkvalitet – har også en farveløs “blender”, så du undgår at påvirke farven, når du glitter.

LAG

En af fordelene ved farveblyanter er at man kan få smukke interessante farver ved at male flere lag.

Allerede når mine elever begynder i første klasse, opfordrer jeg dem til at eksperimentere med det. Hvis de har malet en blå flade opfordrer jeg dem til at male ovenpå fx med en grøn eller en lys blå.

CENTRERET OG GENNEMLIMET

Hvis du nogensinde har prøvet at spidse en blyant eller farveblyant, der ikke er centreret, kender du frustrationen. Du spidser, men i den ene side kan man næsten kun se træet, og tegner du lidt med farveblyanten, vil spidsen hurtigt blive slidt ned, og derefter vil træet skrabe i papiret …

Problemet kan optræde i mindre eller større grad. På billedet nedenunder er den blå farve et grelt eksempel, men den gule og den orange ser heller ikke fantastiske ud.

Det er også vigtigt at farveblyanterne er gennem-limede – altså at stiften ikke bare ligger løst inde i træet, men den er limet fast. Hvis den ikke er det, løber du ind i et lige så irriterende problem, hvis farven falder på gulvet. Så knækker stiften nemlig ofte adskillige steder, og det bliver håbløst at spidse den! Eller stiften bliver skubbet bagud, når du maler…

Du kan se et eksempel her på det sidstnævnte:

Problemerne optræder dog oftest i billigere blyanter, så undgå de allerbilligste.

LYSÆGTHED

Lysægthed er ikke et parameter jeg går efter i skolen, men i mine egne billeder kan jeg godt lide at farverne er lysægte, så mine værker kan blive ved med at se pæne ud.

PRIS OG SORTIMENT

Som i alt andet betyder prisen selvfølgelig også noget. En anden vigtig ting er om man kan købe farverne enkeltvis. Fx bruger man som regel de lyse farver noget hurtigere end de mørke. Derfor er det en stor ulempe, hvis man ikke kan købe farverne enkeltvis (eller i æsker med ens farver).

Det kan også være at du gerne vil have en ekstra nuance af fx grøn, hvis du eller eleverne skal male landskaber. I den situation er det også dejligt at kunne købe farven enkeltvis og ikke være nødt til at købe et større sæt for at få flere nuancer.

I et sæt med 18-24 farver bør der – efter min mening – være:

• en hvid (især til at glitte farver)
• en gul
• en orange
• en rød
• en lilla/violet (den elsker jeg at bruge i skygger)
• helst to blå nuancer – både en lysere cyan-agtig og en mørkere ultramarin-agtig
• helst to grønne nuancer

Desuden vil jeg meget gerne have en laksefarvet/ferskenfarvet, da jeg ofte bruger den til at glitte områder med varme farver… Det er den børnene kalder “hudfarvet” – men hud har mange flere farver!

I næste indlæg kan du læse de første testresultater.

De bedste hilsner