Beslutningsfaget

Billedkunst – et af skolens vigtigste fag – del 1 af 3

Der er mange fordomme om billedkunst i skolen. Nogle tror det handler om rekreative farveaktiviteter, hvor børnene slapper af og får tiden til at gå.

Jeg tænker noget helt andet! Billedkunst er et af skolens mest analytiske og beslutningstunge fag!

I billedkunst skal eleverne træffe valg og løse konkrete problemer. Det er nemlig først, når vi arbejder målrettet med disse elementer, at vi bevæger os væk fra tidsfordriv og hen imod det, som er billedkunstfagets kerne.

Vi som lærere hjælper børnene med at skabe værker, som de er stolte af, og som forældre faktisk har lyst til at hænge op på væggen. Det kræver mere end et par tuscher og et kopiark fra Pinterest.

Jeg tror, at det er vigtigt at vi lærer at italesætte de mange kvaliteter faget har – derfor har jeg skrevet en lille serie på 3 indlæg om fagets vigtighed.

Fra hvidt papir til vellykket værk – Det kræver hjerne

Når en elev står med et nyt ark papir (eller en klump ler), skal de i virkeligheden starte en intens beslutningsproces. Billedkunst er nemlig ikke et spørgsmål om “klat eller lad være” – det er et spørgsmål om komposition, farveteori og prioritering.

Vi lærer eleverne:

• At træffe beslutninger
  Skal figuren være i midten eller ude i siden? Skal der være andet med på billedet? Hvad skal det i så fald være? Hvilke farver skal jeg bruge?
  Hver streg er et valg om linje, farve, dybde og balance. Uden disse bevidste valg får man ingen gode værker.
• At afgøre, hvad der er vigtigt for dig
  Hvad er projektets kernebudskab? Hvilke dele af billedet skal have mest opmærksomhed? I skabelsesprocessen træner vi evnen til at fokusere på det, der løfter værket.
• At problemløse generelt
  Hver opgave er en ny udfordring, uanset om det handler om at få de rigtige proportioner, skabe dybde eller at blande den helt rigtige farve.

Når fejlen bliver en superkraft

Men hvad sker der, når en elev pludselig tegner noget forkert? Når en vigtig form havner på et uhensigtsmæssigt sted? Ofte kan selv et super godt viskelæder kan ikke viske fejlen helt ud.
Er det lige i begyndelsen af processen, lader jeg ofte børnene vende papiret. Kommer fejlen senere, lærer jeg eleverne at vende det til en kreativ udfordring. : Kan vi vende “fejlen” til en del af kompositionen?

Lad mig komme med et eksempel: I blyantsforløbet skal eleverne tegne fisk. Ind imellem får et barn tegnet en meget tyk fisk. Det har vi ofte rettet til at være to fisk, der svømmer lige ved siden af hinanden.
Det kan også klares ved at tegne noget søtang hen over stedet, hvor problemet opstod…

Læringen er, at fejl ikke altid betyder, at man skal starte forfra. I stedet hjælper de os til at tænke ud af boksen og finde en ny vej. Den evne til at justere og omdirigere er en af de vigtigste færdigheder, vi kan give vores elever.

Den kunsthistoriske vinkel – Vilhelm Lundstrøm og den rene komposition

Hvis du vil se, hvor meget hjerne der ligger bag et tilsyneladende simpelt billede, så kig på danske Vilhelm Lundstrøm (1893-1950). Han er kendt for sine ikoniske stilleben af kander, skåle og appelsiner.

Mange ser måske blot farverige hverdagsgenstande, men Lundstrøm var en mester i purismen (renhed).
Lundstrøm var ligeglad med historier eller symboler; hans malerier handlede om form, farve og komposition, hvor han forenklede genstandene ned til deres essens – deres form.

Lundstrøms værker er et perfekt eksempel på, at det gode billede ikke er et produkt af held, men af en række af bevidste valg. Hver kande, hver appelsin og hver farveflade er nøje placeret for at skabe den perfekte orden og ligevægt.

Det er den tilgang til arbejdet – den grundige, strukturerede – jeg ønsker, at mine elever skal mestre. Det er den, der fører til værker, der holder.

Vi skal tale faget op: Din stemme er afgørende

Hvis billedkunst i offentlighedens øjne kun er “kreativ hygge”, vil det altid være det første, der ryger, når der skal spares. Vi har et ansvar for at italesætte fagets kvaliteter – over for ledelse, kolleger og forældre.

Vi skal være tydelige formidlere af, at vi underviser – ikke bare i komposition, farvelægning og den slags, men også i umålelige kvaliteter som problemløsning og self-afficacy. Vi skal oplyse om, at det at skabe et vellykket værk er en kompleks intellektuel proces, og at det er det vi arbejder med.

Vi skal dele vores elevers successer – bl.a. ved at udstille deres værker, men måske også fortælle om den grundighed, der ligger bag, og derved minde alle om, at billedkunst er et af de få fag, der så direkte træner eleven i at omsætte en idé til et færdigt, stolt resultat.
Hvis vi ikke er dygtige til at kommunikere den faglige tyngde, risikerer vi, at de enorme gevinster, faget har, bliver overset.
Lad os sammen løfte billedkunstfagets status og sikre, at det får den plads, det fortjener.

I næste indlæg dykker vi ned i, hvordan billedkunst er faget, der bygger karakter og mental styrke – især evnen til at klare frustration.

Kreative hilsner