Spring til indhold

Saml din luksus-lærerkalender som du har lyst

Tak til alle jer, der allerede har købt luksus-lærerkalenderen – jeg er sikker på, at I bliver glade for den. Det er – så vidt jeg har kunnet se – den eneste kalender, hvor du både har mulighed for at se dit skema OG dato/ugenummer uden at skulle skrive dem til i hånden.

Der har været et par spørgsmål om hvordan man samler kalenderen. Jeg har derfor fundet en lille video frem fra sidste år, hvor jeg gennemgår forskellige måder at gøre det på:

  • Spiral-indbinding (starter omkring ½ minut inde i videoen).
    Her viser jeg også et godt trick til hvordan man sætter papirer ind UDEN at skulle have alle papirerne ud af spiralen. Det trick kan du måske også bruge til andre hæfter du samler med spiral.
  • Disc-bound (spring hen til 3:27).
    Her skal du bruge en speciel hulmaskine og nogle små knappe-lignende skiver. De er lidt dyre, men det er et dejligt system. Mine discs og hulmaskine er af mærket Happy Planner (som bl.a. fås hos Hobbyboden.dk …. For en god ordens skyld: jeg får ikke en øre for at henvise). Disc-bound kan bruges til både A5 og A4 kalendere. Du skal bruge 8 discs til en A5 og 11 til en A4. Metal-discs koster lidt mere end plast-discs,  men jeg har ikke oplevet problemer med nogle af delene. 
  •  
  • Kalendermappe (starter omkring 7:34).
    Forrige år brugte jeg disc-bound, men sidste år besluttede jeg mig for at bruge en  A5kalendermappe. Ikke fordi det er bedre – kun fordi den smukke guldmappe lokkede mig, og kun kostede 200kr. 
    En tilsvarende kan købes hos bl.a. cchobby/grafical – Det er samme mærke alle steder, og der er fire forskellige farver- og igen: henvisningerne er kun for din skyld – jeg sætter en ære i at holde min blog reklamefri
  • Jeg har senere skiftet til en Kikki K-kalender-mappe, fordi ringene er større, og jeg bliver gladere og gladere for at samle alle mine noter, aftaler og skemaer i mappen. Du kan også bruge andre A5-kalendere i forskellig prislag: Filofax, Mayland, Panduro, Carpe Diem, CraftEmotion, Mulberry. Du kan også bruge en mappe fra Heidi Swapp, selvom den kun har 4 ringe. Du klipper hullerne på tilsvarende vis med en helt almindelig hul-maskine – se teknikken i videoen. Du kan ofte også finde brugte filofax og mulberry brugt – selvom sidstnævnte aldrig bliver billig.
    HUSK dog at søge efter A5 – der er rigtig mange i Personal-størrelsen (PP/Personal Planner).
    Hvis du vil have en mappe til din A4-kalender, har Filofax faktisk også modeller i den størrelse – men de er lidt pebrede i prisen. Du kan også søge efter en “konferencemappe med ringe i A4” – da jeg gjorde det, kom der bl.a. denne fra grafical frem.
  • Almindeligt ringbind – ikke vist i videoen
    Du kan også bruge et almindeligt ringbind. 4 ringe holder siderne bedre fast end 2. Man kan faktisk også få A5mapper med 4 ringe – se et eksempel herVælg en smuk mappe eller måske en, hvor du selv kan sætte et billede ind som forside.

 

Hvis du ikke har hørt om FruBs lærerkalender før, kan du se denne video-præsentation fra sidste år – men husk at kalenderen er blevet endnu bedre i år! Du kan hurtigt skrive dit skema ind – og med det samme slår det igennem på alle skoledage. Månedsoversigterne er også redigerbare, så du kan skrive alle de kendte møder ind, inden du printer siderne.

Her kan du læse mere om kalenderen

Har du andre spørgsmål eller forbehold, så skriv endelig til mig!

De bedste hilsener

Tak for enhver omtale af min lærerkalender – enten på lærerværelset eller de sociale medier.
Et større salg hjælper med at holde prisen nede.

Print Friendly, PDF & Email

3 tanker om “Saml din luksus-lærerkalender som du har lyst”

  1. Pingback: NY lærerkalender! – FruBilledkunst

    1. Hej Tinne
      Det lyder mystisk – den burde ligge på din hylde hos BubbleMinds. Hvis den stadig ikke er kommet, skal du kontakte Sanne på info@BubbleMinds.dk – du plejer at være hurtig til at hjælpe 🙂
      De bedste hilsner
      FruBilledkunst / Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: