Spring til indhold

Et nemt forløb i billedkunst

Moar … har du lige tid til at snakke?

Min ældste datter, der er lærerstuderende, ringede for kort tid siden. Hun har fået et kort vikariat, der blandt andet indeholdt nogle billedkunsttimer.

Hun har ikke haft billedkunst på seminariet, så hun spurgte, hvad jeg ville anbefale hende at arbejde med i 3.klasse.

Hvis hun skulle have haft klassen i længere tid, ville jeg helt klart have anbefalet tegnekurset “Lær børn at tegne” . Dermed ville eleverne havde fået et grundlæggende kursus i tegning.

– Men så lang tid er vikariatet ikke!

Nemme projekter

Der er faktisk en del af mine hæfter, der er ret lette at gå til – det kunne fx være:

Fugle

-Men det, der er lettest at få succes med hos elever, er nok fugle – af mange forskellig slags. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er, der gør det. … Måske det, at en del fugle har smukke karakteristiske farver, måske det, at grundformen er relativt enkel men at der er utallige variationer i proportionerne …

Her er nogle af dem, jeg har vist frem her på bloggen: Uglen fra tegnekurset, påfugle og søpapegøjer…..

Tukaner

Det vi fandt frem til i løbet af samtalen var, at hun skulle lave tukaner med dem – et forløb jeg ELSKER!

Jeg har brugt forløbet flere gange i indskolingen. Nogle gange har jeg primært brugt farveblyanter, andre gange akvarel eller neocolor II.

Neocolor er en vokspastel med MASSER af pigmenter og en af de vigtigste materialer i billedkunstlokalet, hvis du spørger mig. Neocolor findes i 2 varianter -2’eren er vandopløselig, det er 1’eren ikke. Jeg vælger altid de vandopløselige!

Neocolor er giftfrie og har en høj lysægthed. De er lidt dyre i indkøb, men meget økonomiske i brug. Faktisk har jeg stadig nogle af dem, jeg købte, da jeg gik på seminariet – og det er ikke fordi de ikke er blevet brugt).

Jeg har også brugt det i 5.klasse, hvor eleverne for første gang malede med Neopastel (Neopastel er en oliepastel – det minder lidt om det de fleste kalder “fedt-farver” bare i en kunstnerkvalitet).

Udover at forløbet giver flotte billeder, lærer eleverne også grundlæggende færdigheder i at tegne og blande farver. I æskerne er der som oftest kun 1 eller 2 grønne farver, og det “keder hurtigt øjet”.

Jeg beder eleverne og at “spice” deres grønne op med de andre farver – gul og blå er oplagte (eftersom grøn blandes af gul og blå), men prøv også at blande (et tyndt lag) brun eller orange ind i den grønne.. Man kan altid male endnu et lag grøn, hvis farver stikker for meget af …

Jeg sendte min datter det inspirationshæfte, jeg har lavet – du kan få fat i det her, hvis du er interesseret. I hæftet er der en tegneguide, referencebilleder og information om de forskellige materialer – det er en revideret udgave, jeg lavede i 2022.

Kreative hilsner

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights