Spring til indhold

Er gel-tryk kun til baggrunde?

For kort tid siden skrev jeg et indlæg om gel-tryk , og en læser kommenterede, at hun kun så gel-tryk som en baggrundsteknik.

Jeg er så uenig. Jo mere jeg arbejder med gel-tryk, jo gladere bliver jeg for teknikken!

Gel-tryk er væsentlig hurtigere end f.eks. linoleumstryk. Det giver eleverne mulighed for at lave flere tryk og dermed få flere erfaringer med materialet.

Jeg er VILD med de lidt rustikke baggrunde materialet giver – det giver en helt særlig karakter til trykkene. 

Eleverne fra mit ene valghold har arbejdet ud fra temaet HVERDAG inspireret af Rina Liebergs skønne malerier af simple hverdagsting – ting vi ofte tager for givet, men som er med til at sætte rammerne om vores hverdag – Lad os ELSKE HVERDAGEN, som Lieberg så smukt formulerer det.

Når man trykker i sort-hvid får trykkene en helt klassisk stemning. Mine elever fik dog også lov til at trykke i farver og efterbehandle deres tryk. Her er et par eksempler:

Er du også blevet interesseret i at lave gel-tryk med dine elever? Der er MASSEVIS af tutorials på Youtube, men der er desværre langt mellem dem, der løfter teknikken op over “en baggrundsteknik”… 

Jeg er derfor gået i gang med en række hæfter om gel-tryk. Jeg regner med at de første kommer ud inden sommerferien – følg med her på bloggen og evt. også på facebook.

De bedste hilsner

PS – husk der er 10% rabat på FruB´s lærerkalender i resten af april

 

2 tanker om “Er gel-tryk kun til baggrunde?”

    1. Hej Sofie

      Allerførst tillykke med at du er kommet i gang!

      Jeg har også været nødt til at bruge rigtig mange timer og lave rigtig mange eksperimenter, så jeg kan godt forstå at du er lidt frustreret.

      Jeg har derfor lavet 3 hæfter med mine erfaringer – de to er udgivet: Gel-tryk 1 – sådan kommer du i gang og Gel-tryk 3 – trace-kontur. To’eren håber jeg på at få færdiggjort i denne uge.

      Skriv endelig tilbage hvis du har spørgsmål der ikke bliver besvaret i hæfterne 🙂

      De bedste hilsner Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights