Spring til indhold

FruBs luksus-lærerkalender 2023-2024

Nu kan du få en smuk lærerkalender med ALT det du har brug for i løbet af skoleåret.

Der er simpelthen så mange fordele ved at samle sin egen kalender – den mest åbenlyse er selvfølgelig at du får præcis de ark, du har brug for, og slipper for ting, du alligevel aldrig bruger – som f.eks. en postnumre til Grønland…

Dernæst kan du lave så mange ark, som du har brug for – f.eks. X-lister, som vi lærere vist aldrig kan få for mange af. I FruBs lærerkalender får du listen som en redigerbar wordfil – dvs. du kan skrive elevernes navne ind og printe lige så mange ark, du har brug for – til alle dine klasser.

Du kan indsætte ekstra ark i løbet af året – f.eks. planen over idrætsdagen eller oversigten over gangvagter – altså alle de 1000 papirer, du plejer at lede efter i din taske eller har som løsark inde i din almindelige kalender.

Du vælger også selv om kalenderen skal være i A4 eller A5.

Her finder du din nye kalender

I kalenderen får du:

  • Smukke ugesider, hvor du kan skrive dine planlægningsnoter.

Og så har jeg indføjet en TO-DO-Liste hver uge sammen med en lille akvarel og et citat – bare for at have lidt til øjet og sindet også 🙂

Ugeskemaet er REDIGERBART, så du kan skrive dit skema på én uge, og straks popper det op på ALLE uger. Der er en vejledning på 2½ minut længere nede på denne side.

Kommer der skemaændringer i løbet af året – no problem! – du åbner bare filen, skriver dit nye skema ind og printer de sidste ugesider.

  • Månedsoversigter – der hurtigt giver et overblik over månedens særlige arrangementer. Du får oven i købet en oversig over næste skoleår også (2024-2025)… så du allerede nu kan notere kommende arrangementer.

Siderne er redigerbare, så du kan skrive alle de møder og arrangementer ind du kender fra årets start. Det giver bedre overblik! Derudover kan du naturligvis notere flere “i hånden” i løbet af året.

  • Årsplan-side – hvis du foretrækker at skrive din årsplan i månedsbokse
  • Bestillingsside hvor du kan notere de materialer, du har bestilt og som kommer i løbet af skoleåret
  • Hjemmesider hvor du kan notere de forskellige portaler du bruger, sammen med login-oplysninger …. (selvom du bør skrive dine passwords som koder – notere fx de første 2-3 bogstaver)
  • Budget/regnskabsside – til dig, der skal holde styr på et fagbudget (eller som er kommet til at lovet at holde styr på klassekassen)
  • Tidsregnskab – til at holde øje med din arbejdstid eller dine timepuljer
  • Kontaktliste – til alle de numre du ikke har i din telefon … fx ITsupport, ergoterapeuten, naturvejlederen eller hvem du nu har brug for at holde kontakt med. Du kan også bruge den til dine private kontakter – f.eks. havemanden, frisøren etc. 
  • Teammøde-arkhvor du kan notere, hvad I skal huske at tale om på næste teammøde, og hvilke aftaler I har lavet
  • Forældremøde-seddel – fordi du måske også kender situationen, hvor man på et lærermøde får at vide, at man skal huske at tage bestemte punkter op på næstkommende forældremøde. På arkets bagside er der plads til at notere klassens kontaktforældre og evt. aftaler I laver.
  • Makkerpar – brug listen til læsemakkere eller andre par-arbejdsgrupper
  • Gruppelisterdenne liste kan du bruge både faglige grupper og legegrupper
  • x-lister – som jeg nævnte ovenfor, får du en redigerbar fil, så du kan nøjes med at skrive navnene ned én gang. Derefter kan du bare printe alle de ark, du får brug for.
  • Boglisteen oversigtside til de romaner, som dine kollegaer anbefaler (eller som du skal huske at anbefale til dem) eller den faglitteratur, du får anbefalet på kurset. Du kan også bruge en side på de bøger, som klassen skal læse. Du kan også bruge siden til at tracke de bøger du får læst i løbet af året.
  • FilmlisteHvor du kan skrive hvilke film du/klassen skal se … eller har set.
  • Pladser – I kalenderen får du ark til at lave pladser – der er både et til enkeltpladser, 4mands-grupper og 6mands-grupper.
  • Tomme skemaarktil klassens skema, til din teammakkers skema eller til faglokalet …
  • Ønskeseddel – fordi det altid er lettere at komme på ønsker i januar end kort før jul. Hav listen i din kalender og notér i løbet af året. Hvis du har en mand som min, der kun ønsker sig sokker og underbukser i julegave, kan du også lave en liste, hvor du noterer dine gode gaveidéer gennem året, så det ikke er så svært at finde på noget i december.
  • MadplanssiderMåske bliver du så glad for kalenderen, at du vil lave din madplan i den også. Udover sider til at planlægge ugens/månedens mad er der sider til “Den-her-ret-skal-jeg-da-prøve” og “Livretter”, så det bliver meget hurtigere at planlægge.
  • Desuden får du naturligvis ternet og linjeret papir til alle de 1000 andre ting en lærer skal huske, finde på og strukturere
  • Hvis du er glad for at lave “bullet journals”, vil du nok også glæde dig over, at jeg har lavet prikpapir til kalenderen.

Køb din luksuskalender her

Let at finde rundt

For at gøre det nemt at finde rundt, har jeg lavet smukke redigerbare faneblade, du kan sætte ind i din kalender – f.eks. en til hver klasse, en til hvert fag, en til skolepapirer, en til private ting, en til papir etc. Du kan skrive på fanebladene inden du printer og laminerer dem.

Hvis du hellere vil have dine helt personlige faneblade, kan du printe dem og bruge dem som skabeloner – præcis som jeg har gjort herunder, hvor jeg har brugt siderne fra en gammel kunstkalender.

 

 Og så en lille ekstra ting ….

Jeg har også lavet nogle sider med overskriften Succeshistorier. Jeg har været lærer i over 25 år, så jeg ved fra egen erfaring, at det er et skønt job, men også at det ind imellem kan være ret hårdt.

For mange år tilbage begyndte jeg at nedskrive nogle af mine egne succeshistorier fra hverdagen i en bog – du ved, de oplevelser og ord, der går ind i hjertet. At læse i den giver ny styrke til dage, hvor man trænger til lidt ekstra … og det er så meget lettere at huske modvinden end medvinden.

Gennem årene har jeg givet tanken videre til en del kollegaer, som også har haft glæde af den praksis, og jeg håber at du også vil give det en chance. I kalenderen har jeg lavet sider specielt til det for at gøre det nemt at dig at få episoderne skrevet ned – f.eks. i et frikvarter, så du husker det.

Saml din kalender som du har lyst

Du kan samle kalenderen på mange forskellige måder – jeg viser dig hvordan i en guide du får med kalenderen.

    • Disc-bound – med de små knappe-lignende skiver. Kræver en speciel hullemaskine – f.eks. fra Happy Planner.
    • En planner-kalender (gælder kun A5-udgaven)– f.eks. Filofax, Mayland, Heidi Swapp, Kikki K eller lignende. Min gyldne kalender er fra CChobby/stof2000. Jeg bruger en almindelig hullemaskine til at klippe de 6 huller, men det kræver en speciel, men nem teknik – jeg har lavet en guide du får med sammen med kalenderen
    • Et almindeligt ringbind 
    • Desuden kan du bruge en spiral-binder, men så er det sværere at indsætte papir i løbet af skoleåret.

 

Link til luksuskalender

 

Print Friendly, PDF & Email
Verified by MonsterInsights