Hvis ikke du så mit sidste indlæg, hvor jeg skrev om vores tværfaglige projekt, synes jeg du skal finde det her.
2.klasse har arbejdet med kløver og derefter lavet Da Vinci-sider om deres viden. En Da Vinci-side er et lille billede / note, hvor man maler og skriver om det, man har lært. Her er et eksempel:
Tak til alle jer, der gav positive tilbagemeldinger – både her på bloggen og på Facebook. Det glæder mig meget.
Jeg har lavet et hæfte, hvor jeg beskriver billedkunst-delen af projektet, og fordi jeg blev så glad for at bruge video-undervisning til akvarelkurset, har jeg brugt teknikken igen. Du kan altså vælge om du selv vil gennemgå hvordan man maler kløver, eller du vil bruge videoerne. Videoerne finder du ved at bruge de links, der er i hæftet. Jeg har også lavet QR-koder til dig, hvis du synes det er lettere.
Jeg har desuden lavet en tegneguide, som det kan være rart for børnene at have ved siden af sig, når de selv skal male.
Forløbet er lavet med en 2. klasse, men du kan sagtens lave det med større elever!
Det hele får du – til sædvanlig billig pris – hos Bubbleminds. Jeg håber du bliver lige så glad for projektet som jeg, for jeg (og ungerne) har helt sikkert fået lyst til at lave flere da Vinci-sider! Faktisk er jeg blevet så glad for det, at akvarellen absolut skal med i sommerferie-tasken!
NaturFeens bog med baggrundsviden og læsebøger i 2 niveauer finder du her:
God fornøjelse.