Spring til indhold

Behind the scene

Det er min skemafrie dag. Der er te på kanden og i min smukke kop, men hovedet er fuldt af overvejelser.

Jeg er gået i gang med at lave en kort kunsthistorie – primært til valgholdene. Selvfølgelig skal eleverne ikke kunne den udenad, som en kongerække …. men det ville dog være dejligt, hvis jeg kunne give dem et hurtigt overblik. 

Men hold op, hvor er der mange overvejelser undervejs. Hvilke kunstretninger er de vigtigste? Hvilke skal nævnes kort? Hvilke kan springes over?

Og hvad med årstallene – her er mine mange kilder heller ikke enige… Og hvornår slutter en kunstretning? 

Jeg har besluttet mig for at strukturere kunsthistorien i 15 “stationer”. Nogle af stationerne rummer så flere kunstretninger/underretninger. 

Selvom jeg synes, jeg har rimelig styr på kunsthistorien, er jeg nødt til at læse op på en masse. Bagefter skal jeg lave en kort tekst om hver retning og en sketchnote til hver “station” – altså endnu flere overvejelser.

Der er rigeligt program til hele dagen… og sikkert også en hel del af juleferien – men jeg synes det er en spændende udfordring!

Du må have en rigtig dejlig dag.

Kreative hilsner

 

 

3 tanker om “Behind the scene”

  1. Hej Tina
    Det lyder rigtig spændende. Vi har netop på vores skole fået lov til at få lavet nogle faste ophæng fra Eaylearn, som skal vise kunsthistorien i store træk. Vi har også valgt 15 stationer/plader. Men vi er endnu ikke gået igang med processen med at udvælge billeder, tekst mm, så jeg vil meget gerne følge med her på sidelinjen, da vi skal igang med det arbejde i billedkunstgruppen efter jul.
    Du laver altid et flot stykke arbejde, som er til inspiration for os andre. Tak for det.

    Mange hilsner
    Lene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights