Spring til indhold

Hvilket klassetrin er forløbet til, Tina?

For et par dage siden dumpede to skønne mails ned i min mailboks.

Den ene var fra Kathrine, der har tegnet giraffer med sin 2.klasse. Nogle gange gemmer jeg girafforløbet til 3.klasse, fordi det er lidt sværere end fx panda– eller tukan-tegningerne. Kathrines børn har dog klaret det super flot, og jeg har fået lov til at vise tegningerne (1000 tak Kathrine og 2.klasse)

Kathrine har brugt tegneguiden fra mit gratis hæfte “Se giraffen”, som du kan få hos BubbleMinds.

Forløbet er et af mange, som er velegnede til at lære børn at tegne. Den bygger oven på tegnekurset, hvor børnene lærer at opdele komplicerede motiver i overskuelige grundformer.

Den anden mail kom fra Sarah, der havde set mit indlæg om malerier på valgholdet.

Sarah underviser også en 2.klasse og de arbejder med at blande farver, og havde derfor kigget på dette billede, og genskabt det – vistnok på en fotokopi af selve mønsteret, så vidt jeg kunne se på det foto Sarah sendte med. Børnene havde lavet et rigtig fint arbejde og lært en masse om at blande farver, kunne jeg se.

Jeg bliver ofte spurgt hvilket alderstrin et bestemt forløb er til, for jeg skriver det sjældent i mine hæfter. Det er et meget svært spørgsmål, og det viser sidstnævnte eksempel jo også. Sarah tog et forløb jeg havde brugt på valgholdet i 8.klasse og “transmogriffede” det til et fint 2.klasses-projekt.

På et tidspunkt lavede jeg også mit lerforløb “Et rigt menneske” både i 2.klasse og på et valghold … Rigtig meget handler jo om den måde man “serverer” det på og hvilke krav man stiller til eleverne, for selvfølgelig forventer jeg et mere (laaangt mere) gennemarbejdet værk af en valgholdselev end af et indskolingsbarn, men kreativiteten har ingen alder.

Et andet eksempel er dengang jeg også inspireret af et high school forløb om tapeskulptur. Mit ældste hold på det tidspunkt var en 4.klasse, så vi kastede os ud i det – fuldsize figurer, og fik lavet nogle fine værker, der faktisk stadig er udstillet på vores bibliotek.

Så lad det være en opfordring til ikke at lade dig begrænse af de klassetrin, der er nævnt i forbindelse med projekterne – kig dig bare rundt og bliv inspireret…

Kreative hilsner

PS – er der nogle af mine forløb du har været særlig glad for at bruge – og evt. brugt på et andet klassetrin eller til en anden målgruppe, end jeg har tænkt dem til?  – Skriv gerne en kommentar enten her på bloggen eller på facebook – allerbedst med et fotografi  … eller send en hilsen på mail – det er altid hyggeligt.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights