Spring til indhold

Efterårstræer

 

Photo 26-11-12 12.53.30På forskellige billedkunst-blogs har jeg set mange spændende birketræs-billeder, så jeg måtte bare prøve. Se f.eks. her her og her.

Her er min version, som jeg vil lave med med 2.klasse. Vi skal arbejde med akvarel på akvarelpapir.

tutorial birk1. Sæt malertape på et akvarel-papir. Drej det gerne lidt, så alle stammerne ikke bliver lineal-lige. Jeg klippede et par af strimlerne lidt op for at lave forgreninger.
Hvis jeg havde haft tape i forskellig bredde, ville jeg meget gerne have brugt det – men det var altså ikke på lager i dag.

2. Mal den nederste halvdel med brune, gule og røde akvarel-farver og den øverste halvdel med blå-grå nuancer. Lad det tørre.

3. Dup ovenpå bunden med brune, grønne, gule, orange og røde nuancer.
Mal grønne buske i baggrunden.

4. Tag tapen forsigtigt af.

5. Bland en tynd blå-grå farve og mal skygge på den ene side af stammerne.

6. Tilføj nogle grene og nogle stammer i baggrunden med blå-grå farver.

7. Skift til en tynd pensel og lav spor i barken med en okker-farve.
Det skal være små linjer, der buer en lille smule. De skal ikke gå hele vejen over.

8. Suppler med grå-sorte linjer.
Giv også de grenene en tynd skygge-streg,

Se 2.klasses birketræer her.

 

Print Friendly, PDF & Email

7 tanker om “Efterårstræer”

  1. Pingback: Efterårsbilleder | FruBilledkunst

  2. Birketræer er bare et smukt motiv. Jeg har også leget lidt med det herhjemme og skal da klart bruge det sammen med børnene. Jeg har også brugt dine links og tjekket andres ud – der er bare rigtig mange variationer. Jeg faldt også over en, hvor der var brugt silkepapir til baggrunden. Det så rigtig fint ud.
    Tak for den gode ide. 🙂

  3. Pingback: Vinterbirketræer - FruBilledkunstFruBilledkunst

  4. Hanne Ø Kristensen

    Kære Fru Billedkunst 🙂
    Jeg fandt din hj.side tilfældigt i efteråret, da jeg sad og panikkede over at have fået tildelt 6 ugentlige lektioner i faget….. Jeg har billedkunst som linjefag fra sem. (1983) !!!!! -men har ikke undervist i faget i umindelige tider.
    DU BLEV MIN REDNING, og tusind tak for det.
    Jeg er fuld af beundring og begejstring for dine projekter. DE LYKKES, og både jeg og børnene er glade og stolte over deres arbejder.
    Kh. Hanne

    1. Kære Hanne
      1000 tak for din hilsen. Jeg blev meget glad for den. Det er dejligt, at du har haft succes med forløbene. Hvad har du lavet med dem?

  5. Pingback: Birketræer i akvarel - FruBilledkunstFruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights