Fra proces til værdsættelse

Billedkunst – et af skolens vigtigste fag (Del 3 af 3)

Gennem de sidste to indlæg har vi set på, hvordan billedkunst træner elevernes beslutningsevne gennem fremstillingsprocessen og styrker deres karakter gennem mødet med frustration. Men der ligger også en kæmpe stor værdi i det, der sker, når værket er færdigt.

Billedkunst giver nemlig eleverne en unik chance for at bygge deres selvværd gennem et konkret, synligt bevis på egen formåen.

Det personlige aftryk

I billedkunst er der ingen rigtige eller forkerte facit, når først grundteknikkerne er på plads.
Det er et frirum, hvor elevens personlige stil træder i forgrunden.

*Finurlige katte tegnet af elev i 1.klasse fra forløbet:*
*Glade katte inspireret af Rosina Wachtmeister*

At udtrykke sig og lære at være selvstændig
Eleven lærer at bruge farver, former og linjer til at fortælle deres historie, præcis som de ser den. Det er en stærk øvelse i at stå ved sine egne valg, sin egen æstetik og sin egen idé. Det er et unikt udtryk, som ingen andre kunne have skabt. Denne selvstændighed og ejerskabsfølelse er uvurderlig.

Det er afgørende, at vi som undervisere insisterer på kvalitet af arbejdet, for det er den grundighed, der giver næring til den sidste og mest fantastiske følelse.
Her er det vigtigt at skelne mellem eleven, der insisterer “Jeg synes, mit billede er færdigt” – underforstået jeg gider ikke mere og et billede, der virkelig er færdigt og helstøbt.

*Skønt valørbillede malet 7.klasses elev fra forløbet: Dyr i sort og hvid*

Følelsen af mestring: “JEG har lavet det her!”

Hvad er den største forskel på et halvfærdigt billede, der ender i skraldespanden, og et gennemtænkt værk, der får plads på væggen?
Forskellen er den grundighed og det håndværk, vi har trænet gennem hele billedkunstforløbet.

Det samme gælder naturligvis rummelige værker, selvom jeg her – for overskuelighedens skyld – kun nævner 2dimentionelle billeder.

Når et barn endelig står med sit færdige, flotte værk – et billede, hvor kompositionen holder, farverne spiller, og teknikken er på plads – sker der en afgørende forvandling.
De opnår et konkret, fysisk bevis på deres evne til at:

Tænke en idé til ende.
Gennemføre en lang og kompleks proces.
Løse problemer og overvinde frustration.
Skabe noget, der er smukt og værdifuldt.

*Fint digitalt maleri af en solnedgang malet af en 5.klasses elev fra forløbet: Sketchbook – Aftenstemning*

Værdsættelses-samtale

I mine timer arbejder jeg meget bevidst med denne fase.
Jeg sætter billedet op – fx i tavlekanten og går lidt på afstand sammen med barnet.
Så stiller jeg spørgsmål som :
“Kan du se, hvor godt det er blevet?
” Kan du se hvor godt det er at du fik ordnet det område der, der ellers ville have været kedeligt?”
“Vidste du at du kunne lave så godt et billede?”

Udstilling

Desuden bruger jeg altid tid på at udstille børnenes værker – ofte efter lidt beskæring, der samler opmærksomheden om det bedste i billedet.

Når børnene opdager, at andre elever og voksne på skolen stopper op og kommenterer værkerne positivt, sker der noget i de små hjerter.

Dette er en af de fineste sidegevinster ved billedkunst: et konkret boost til selvtilliden.
Selvværdet øges ikke blot ved anerkendelse, men ved den dybe oplevelse af: Jeg kan mestre svære ting og skabe et imponerende resultat – Jeg kan skabe noget, der betyder noget.

*Collage lavet af en elev i 1.klasse i forbindelse med det grundlæggende tegnekursus*

Den kunsthistoriske vinkel:
Anna Ancher – det enkle bliver betydningsfuldt

Tænk på danske Anna Ancher (1859-1935). Hun valgte at arbejde med de tilsyneladende enkleste motiver: en solstråle på et gulv, en kvinde ved sit håndarbejde, hverdagsstunder indendørs. Men hendes værker er vidnesbyrd om en enorm mestring og teknisk autoritet.

Ancher kendte sin farvelære og komposition så godt, at hun kunne indfange lysets flygtige øjeblikke med præcision. Hendes selvværd som kunstner udsprang ikke af at male store historiske scener, men af at vide, at hun mestrede sin teknik så dybt, at hun kunne gøre det simple til det betydningsfulde.

I billedkunst i skolen går vi samme vej: Vi gør vores bedste for at give eleverne værktøjerne, så de kan mestre deres udtryk. Hvis de kan male deres egen solstråle eller fange stemningen i deres eget værk – og det lykkes – er det en mærkbar følelse af: Jeg kan, og jeg er stolt af mit værk.

*Valgholdselevs værk til temaet HJEM – fra forløbet “Blyantstegning så det ligner”*

Vi skal tale faget op – Værkerne er fantastiske argumenter

Vores arbejde kulminerer i et smukt, færdigt værk, som bygger massiv mestringsfølelse hos eleven. Men den gevinst er usynlig for omverdenen, hvis vi ikke italesætter den.

Hvis billedkunst i offentlighedens øjne kun er “kreativ hygge”, vil faget altid være i fare. Derfor har vi et ansvar for at bruge de færdige værker som vores stærkeste argumenter over for forældre og beslutningstagere.

Når du udstiller et billede, viser du ikke bare værket – Brug gerne anledningen til også fortælle om den komplekse, intellektuelle proces og den vedholdenhed, der ligger bag. Fortæl, at barnet ikke kun har brugt pensler, men også problemløsning og selvstændige beslutninger.

Vi skal minde alle om, at billedkunst er et af de få fag, der direkte træner eleven i at omsætte en idé til et færdigt, stolt resultat – et håndgribeligt bevis på deres egen mestring.
Lad os løfte billedkunstfagets status og sikre, at dets dybe værdi og elevernes fantastiske succeser bliver set og anerkendt.

*Fællesbillede af elever i 2.klasse fra forløbet Lagkager*

Vil du også have billeder, der skaber stolthed?

Hvis du er en underviser, der ønsker at sikre, at dine elever også får den succesoplevelse, der følger med et gennemarbejdet resultat, skal komposition og teknik i system.
Jeg har skrevet en række hæfter med forløb, der sikrer, at eleverne når helt i mål og dermed opnår det boost til selvværdet, jeg taler om.
Du finder dem her