I billedkunstundervisningen på mellemtrinnet rammer mange elever det punkt, hvor den selvkritiske sans vågner. Blyanten føles pludselig svær at styre, og stregerne vil bare ikke det, som hovedet gerne vil.
Som billedkunstlærere ved vi, at nøglen til at tegne realistisk ikke handler om medfødt talent – snarere om at have de rigtige redskaber.
Et af de redskaber er sigtemåling, og det har jeg lige arbejdet med i begge mine 6.klasser.
Først lavede vi nogle øvelser, og derefter viste jeg dem et foto af en åben papkasse, som de skulle tegne.
Det er lettere at tegne efter 2D end 3D, så det er didaktisk klogest at begynde på den måde.
Jeg har valgt papkasse-øvelsen, fordi motivet kun består af rette linjer – det gør det lidt lettere. Eleverne øvede sig på at få vinklerne og længderne på stregerne rigtige, og selvom nogle elever er frustrerede lige i begyndelsen, lærer de hurtigt teknikken. – De fleste nåede oven i købet at tegne flere detaljer og lidt skygger ind.
Vi brugte 3 lektioner på de indledende øvelser og kassetegningerne.
Men verden består jo ikke kun af rette linjer, så næste opgave var at tegne et motiv med masser af bløde former. Eleverne kunne vælge mellem at tegne en kande og et par forskellige katte.
På det første billede kan du se, hvordan eleven først har konstrueret en “kuvert” af lige linjer rundt om motivet.
Når de er tegnet, er det faktisk overraskende nemt at tegne resten af kanden op!
Jeg tror faktisk at en del af eleverne blev ret overraskede over, hvor gode optegninger de fik – måske især dem, som aldrig tegner ud over i billedkunsttimerne …
Kanderne er farvet med grafik, og derefter har eleverne malet skyggeområderne mørkere med en blød blyant, og højlysene hvid(ere) med et viskelæder. Det er en fantastisk teknik, for den giver lynhurtigt et meget “færdigt” resultat – og så ser den fantastisk til at vise en blank glat overflade.
Kattene indeholder en udfordring mere – pelsen.
Her har eleverne i første omgang brugt samme metode med at farve med grafit og lave lys og skygge. Men det er kun første lag!
Efter det har eleverne tegnet et lag mere, hvor pelsstrukturen gerne skulle komme frem.
Det er ikke det nemmeste, men en fin udfordring for mellemtrinselever!
Vi har tegnet på almindeligt 180g-karton … Det jeg plejer at kalde “kopi-karton”.
Hvis du lade dine elever tegne på almindeligt kopipapir, sker der to ting.
For det første vil nogle af dem være særdeles fristet til bare at lægge papiret oven på referencebilledet og “se igennem” i stedet for at arbejde med sigtemåling…. eller – sådan er mine elever i hvert fald …
For det andet krøller et stykke kopipapir nemt, og når jeg vil have eleverne til at arbejde seriøst med at gnide grafit ud og lægge lys og skygge på en tegning, skal de simpelthen have noget mere robust at arbejde på.
Det er som sagt 6.klasser, der har arbejdet med projektet denne gang, men jeg har før brugt det i 5.klasse også… Og underviser du på valgholdet, kan du også sagtens bruge det. Hvis jeg selv skulle gøre det, ville jeg lade eleverne selv vælge deres sidste motiv ud fra et tema – men det er helt op til dig 🙂
Hvis du gerne vil have hele forløbet i detaljer kan du finde inspirationshæftet her.
Der er både øveark og fotos af papkasserne i hæftet.
Der er også gennemgang af de 4 forskellige motiver, så eleverne har noget at holde sig til, hvis de bliver usikre.
TIP: hæng billederne op på på væggen eller tavlen i slutningen af timen. Det er altid en god idé at se en tegning lidt på afstand, når man har siddet en tid med næsen ned i papiret … – også selvom tegningerne ikke er helt færdige. Det giver også et boost at få positive kommentarer fra klassekammeraterne, og det er min erfaring, at mange af dem kommer helt uopfordret, når de ser tegningerne oppe.
Jeg håber dagens indlæg har inspireret dig. Del gerne indlægget med en billedkunst-kollega 🙂
Kreative hilsner
