Jeg har lige holdt 2 fantastiske lærer-kurser i Jylland, og der lærte jeg noget nyt. Jeg havde forberedt forløb i Sketchbook (en gratis app der fungerer på telefoner, tablets og chromebooks, men desværre koster en del til “rigtige” computere) og Pixlr, der også er gratis og desuden webbaseret.
I min skole-kommune (som er en google-kommune) er der ingen problemer i at bruge programmerne eftersom de ikke kræver nogen form for log in …
Kort før kurset fik jeg en mail fra en af deltagerne der fortalte, at de ikke havde lov til at bruge nogen af programmerne i hendes kommune – eneste mulighed var Photopea fra Skoletube.
Da vi holdt kurserne opdagede jeg, at der var rigtig mange der var bundet af kun at måtte Skoletubes programmer … og det er her DU kommer ind i billedet. Jeg kunne nemlig godt tænke mig et overblik over, hvor det er man er bundet så meget.
Jeg vil derfor gerne bede dig skrive en kommentar til dette indlæg med hvilken kommune du arbejder i, og om I må bruge app’en Sketchbook. Kan I bruge web-programmet Pixlr? Er der andre alternativer til Photopea på Skoletube du må bruge i stedet?
Tak for hjælpen 🙂
De bedste hilsner
