Spring til indhold

Gel-tryk – døren til en verden af kreativitet

Jeg ELSKER simpelthen at arbejde med gel-tryk. Det er fantastisk hvor mange muligheder man har for at lave forskelligartede tryk – det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Du kan eksperimentere med forskellige materialer, som blomster, stof, snor, bobleplast, bølgepap og meget meget mere. Ved at kombinere forskellige teknikker og arbejde videre med dine tryk, kan du skabe unikke og personlige kunstværker.

Jeg holder særlig meget af trace-kontur-teknikken, hvor du med enkle midler (og uden en dyr tryk-presse) kan få de smukkeste tryk.

Som forberedelse til mine kommende kurser har jeg lavet nogle tryk hjemme i køkkenet. Jeg satte mig for at lave et par tryk, der gerne måtte have et meget forskelligt udtryk – her kommer det andet:

Når man trykker, vil der altid komme nogle knapt så vellykkede tryk. Heldigvis kan man arbejde videre med dem, så de bliver flotte værker også.
Jeg har lavet et eksempel her – trykket var faktisk virkelig ringe, men lidt farveblyanter har gjort god forskel:

Jeg har arbejdet med gel-tryk i skolen på flere forskellige klassetrin – fra 3.klasse og op til valgholdet. Det er altid et hit hos eleverne….
Og det er egentlig ret forståeligt, for der er noget særlig magisk over at løfte et tryk op fra pladen!

Har du lyst til at lære at lave gel-tryk?
I mine hæfter har jeg gjort mit bedste for at videregive mine erfaringer, men det er selvfølgelig lettere at lære på et kursus … det får du chancen for her i foråret.
Jeg holder kurser i Næstved (22/1/2025), i Vejle (5/3/2025) og i Silkeborg (6/3/2025).
Du kan læse mere om kurserne og tilmelde dig på dette link.

Tilmeld dig i dag og bliv en geltryksmester!

Kreative hilsner

PS – Da mit firma er lille og mit PR-budget meget begrænset, vil jeg være MEGET taknemmelig, hvis du vil fortælle kollegaer og lærer-venner om kurset.

Tags:

1 tanke om “Gel-tryk – døren til en verden af kreativitet”

  1. Pingback: Små kunstnere, store værker: 2. klasse skabte deres egne Hockney-inspirerede buketter - FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights