Spring til indhold

Billedkunstlokalet – hjælp til dig, der får ansvaret overdraget

I en billedkunstgruppe på Facebook skriver en kollega, at hun er i gang med at indrette et billedkunstlokale, og spørger efter gode råd. 

Spørgsmålet kommer – med variationer – op med mellemrum, så derfor vil jeg gerne svare grundigere end det kan lade sig gøre i en FBkommentar

Lokalet

Selve lokalet kan vi jo som regel ikke gøre noget ved, men husk at tjekke “Når klokken ringer”, som er arbejdsmiljø-vejledningen. Hvis du er i den heldige situation af blive hørt før lokalet er lavet, står her mange gode råd/påbud om fx gulvbelægning, (manglende) dørtrin, dørbredde, lys, akustik mm.

Imidlertid er der ret mange “bør” – og som udgangspunkt er de meget svære at få indfriet – især hvis lokalet er færdig-bygget…. 

Vaske

Jeg har ikke noget “grovværksted”, som vejledningen nævner, og har aldrig følt behov for det. Lokalet indeholder 2*2 vaske med udslagsvask der opsamler fx små lerrester, så de ikke får stoppet hele systemet. 

I vejledningen står: Et sted i rummet skal man kunne fylde en spand med vand uden at foretage unødige løft. Det har jeg ikke, men har kun manglet det ganske få gange.

Tørrereol

Jeg  har en enkelt tørrereol i lokalet. Egentlig er der en gang imellem lidt for lidt plads, når der kommer så mange elever i lokalet. Til gengæld er det den største samler af rod og billeder, der aldrig bliver hentet, så jeg behøver absolut ikke en mere.!

Oldies but goodies

Hvis du er så heldig at være på en skole, der har lidt historie, kan du være heldig at få fingrene i overhead-projektorer. De er alletiders, når eleverne skal tegne små skitser op til lidt større værker. Jeg har et par stykker stående i mit lokale + et gammelt lysbord, som ser ud som om det er fra 70erne… 

Borde og taburetter

I vejledningen står bl.a. at der bør være en fordeling af stå- og sidde-arbejdspladser. Her synes jeg, at min skole har løst det på en fin måde – vi har nemlig høje borde med skamler. Det gør, at eleverne selv kan vælge om de vil stå eller sidde, når vi arbejder. Det gør det desuden mere behageligt for mig, når jeg går rundt og hjælper eleverne, at jeg ikke skal bøje mig ned over deres bord.

Jeg havde i en periode bordene stående i grupper. Det er en stor fordel, når der skal deles materialer ud, fordi det er let fx at sætte en æske farver midt på bordet.

Jeg er imidlertid gået over til en rækkeopstilling, som du kan se. Dels synes jeg, at det er lettere at holde helt ro, dels ser eleverne tavlen og demonstrationer bedre.

Jeg har desuden to mindre depoter i mit lokale.

Det ene bruger jeg til klassekasser, malingsvogn, forklæder mm og det andet er et lerdepot, hvor jeg opbevarer lerredskaber og hvor ovnen står.

Opslagstavler

Jeg har to store opslagstavler samt to kridttavler (hvor man kan sætte ting op med magneter). Desuden har vi en hel del opslagstavler og et udstillingsskab ude på gangen…. Men udstillingsplads kan man næsten ikke få for meget af.

På gangene har jeg fået opsat en del vægskinner/galleri-skinner, hvor man kan skubbe billederne op. Det gør det væsentlig hurtigere at opsætte en udstilling, og der bliver ikke fjernet nåle/magneter. Til gengæld låser det jo formatet. Mine skinner er sat op med omkring 50 cm afstand, så der er mulighed for at udstille A3 i højformat. Desuden er skinnerne væsentlig smukkere uden noget end en tom opslagstavle…

Et par steder i lokalet har jeg fået hængt en wire op mellem to søm. Det er til de læringsplakaterne jeg gerne vil have oppe permanent – fx plakaterne fra min kunsthistorie. Det gør det nemt at referere til – også når jeg har de yngre elever, som ikke får gennemgået kunsthistorien på samme systematiske måde.

Lærerarbejdsplads

Vær opmærksom på teksten omkring lærerarbejdspladsen:

Lærerbordet skal kunne indstilles i højden og bør være uden sideskab, så der er fri benplads og plads
til demonstration. En aflåselig skuffesektion kan placeres i nærheden.
Lærerstolen med gaspatron, hjul og indstilleligt sæde og ryg placeres ved afsnittet med lærerbord
og forevisningsplads, hvor tavle m.m. er placeret.
En anden stol af typen sidde/stå med hjul, men gerne uden ryglæn, placeres, så den er hurtig at
flytte til elevarbejdspladser, hvor læreren arbejder sammen med eleven.

Det kan jeg ikke vise dig billede af, for det har jeg desværre ikke i mit lokale, men jeg har talt med min AMR om det.

Printer

Hvis I har valgfag, står der i vejledningen, at eleverne skal have adgang til en printer. Det meste af året er jeg løbet frem og tilbage mellem vores store printer og billedkunstlokalet – men nu har jeg købt “min egen” printer, som jeg er rigtig glad for. Det er en EPSON ecoTank 2711. Lige den model findes ikke mere, men der er andre i serien. Det smarte ved den er, at den ikke bruger blækpatroner, men har 4 store rum, hvor man hælder blækket i. Det holder meget langt, så der er vældig god økonomi i det. 

Det skal dog tilføjes, at den ikke laver helt så flotte print som vores store laserprinter, men ofte kan mindre gøre det! Den er selvfølgelig heller ikke lige så hurtig, og kan kun printe i A4, men alt i alt er jeg rigtig glad for købet.

Hylder

Jeg er rigtig glad for at have et par åbne hylder i lokalet. Her har jeg lidt nips/genbrugs-fund, der hurtigt kan sættes op til et lille stilleben. Desuden synes jeg, at det er noget af det, der giver et lokale sjæl.

Hvis jeg var flittigere til at vande, ville jeg også have flere grønne planter. I erkendelse af, at det ikke er en af mine kompetencer, har jeg købt nogle plastik-planter til lokalet. Selvom det er snyd, er det godt for stemningen i lokalet!

Skabe

I lokalet har jeg 6 store skabe med lås – og det er bestemt ikke for meget. På min tidligere skole havde jeg åbne hylder, men lukkede skabe er langt at foretrække. På den måde kan jeg nøjes med at åbne for de skabe, eleverne skal bruge materialer fra – det giver mindre oprydning og mindre støv.

Jeg har skrevet på hyldefronterne med sprittus, hvad der skal være på hylderne. Du kan alternativt bruge dymo-strimler, men sprittus holder bare bedre – og skal du lave om, kan du jo altid “viske ud” med fx håndsprit.

Jeg har lagt mindre ting i plastkasser (med låg) og skrevet labels på fronten af dem. – Alt det hjælper til at holde bedre orden.

På skabslågerne har jeg sat nogle store tal og nogle skilte. Det gør det langt lettere for mig, når en elev spørger, hvor saksene er, og jeg kan svare “i skulderhøjde i skab nummer 1”.

Som sagt har jeg også skilte på – men af en eller anden grund læser eleverne dem ikke … De forstår bedre når jeg siger “skab nummer 2”, end når jeg siger “kartonskabet”. Det giver ikke mening, men sådan er det altså…

Materialer

Jeg har haft lokale-ansvaret længe, og det hjælper med at opbygge samlingen.

På et tidspunkt prioriterede jeg at købe Faber-Castells farveblyantsæsker. De kommer i de fine røde kasser.

Normalt køber jeg Lyra Super Ferby, der kommer i ufarvede trææsker. Når en æske er tømt, gemmer jeg den. Som du kan se, har jeg genbrugt de ufarvede æsker til Neocolor. Alternativt ville jeg have malet æskerne, så det er let at se forskel. 

Som du kan se, har jeg 5-6 æsker af hver slags. Det er praktisk, når man skal have materialer til en hel klasse, at æskerne kan placeres forskellige steder i lokalet.

I æskerne er farverne delt op efter nuancer. Eftersom jeg har farveblyanter fra 2 forskellige mærker, er der ikke plads til alle nuancerne – så fx sort og grå ligger ofte sammen.

På samme måde har jeg opdelt Neocolor i æskerne. Jeg har mere end de 12 nuancer, så her er farver tæt på hinanden samlet i et rum.

Jeg har tidligere brugt nogle solide papæsker fra AVform/CChobby, men kvaliteten blev ændret, og jeg synes ikke at nye er solide og stabile nok.

I skabet har jeg også en plastkasse med “bakker til farver”. Det er gamle metal-æsker fra Neocolor, som jeg har skilt ad. Når eleverne tager farverne, skal de lægge dem i en “bakke”, så farverne er samlet og ikke triller ned på gulvet.

Blyanter

Desuden har jeg en trææske med tegneblyanter i skabet. Der har jeg pillet nogle af skillerummene ud, så rummene er blevet større. Jeg køber normalt 2H – HB – 2B og 6B/8B.

Desuden er der et rum til tegnestubbe (og et til diverse). Jeg har læst et tip om at dyppe spidsen af de forskellige hårdhedsgrader i hver sin farve maling, så det går hurtigere at rydde op. Et vældig godt tip, men jeg har ikke fået tid til at gøre det – og desuden plejer det ikke at være svært at få elever til at sortere æsken…

Oven på blyantsæsken har jeg en lille kasse med billige HB skoleblyanter. De elever som bare skal bruge en blyant – f.eks. til en skitse eller til at skrive navn – tager blyanter derfra. På den måde sparer jeg lidt på mine dyrere tegneblyanter og bevarer ordenen lidt længere.

Vores pastelæsker er egentlig tebrevs-bokse købt hos CChobby, og det er også der de fleste af pastellerne er købt. Farverne er sorteret i 8 farvekategorier.

Papirskabet

Her er et kig ind i papirskabet. Jeg har været heldig at finde kurvene, hvor der kan ligge A4papir. Før jeg fik dem, blandede bunkerne sig ofte! 

Nederst i skabet kan du se nogle bedrollers med special-papir, som vi ikke bruger ret meget af: silkepapir, rivepapir og glanspapir. Tror faktisk også der ligger en lille smule pergamyn-papir, men det ved jeg desværre slet ikke hvor man kan købe mere ….

Akrylmaling

Malingsvognen står inde på mit depot – og det er jeg ret glad for. Der er en eller anden magnetisme mellem børn og flasker med maling …

På vognen står et par flasker af hver af grundfarverne. Desuden er der en kasse med is-låg og en kasse  med mellemlægspapir (det, der plejer at være mellem leverpostejmadderne).

De to sidstnævnte ting bruger vi til paletter. Det decimerer tiden til rengøring, at man bare kan smide madpapiret med malingsresterne ud, og kun behøver at vaske is-låget, hvis det er meget snavset….

– Og hvis du er vant til at bruge de der æggebakke-lignende beholdere til maling, så lover jeg dig, at du ikke vil savne det springvand, der altid bliver ved vasken, når de skal vaskes af …

Og hvor alle de is-låg stammer fra ? …. Don´t ask …

Se hvor fint de to passer sammen i størrelsen! 

Når eleverne skal tage maling, angiver jeg mængden efter møntstørrelser – fx hvid som en 5-krone, sort som hullet i en 5-krone og resten som 1-kroner – selvfølgelig afhængig af hvor stort et område de skal male.

Når eleverne skal blade en farve, anbefaler jeg dem at blande “trække” lidt maling fra hver farveklat og blande i midten (eller et andet sted på papiret). På den måde er det nemt at justere farven, så den bliver lidt mere gul … eller hvad det nu er, den skal være.

Husk også at afsætte god plads til at hænge forklæder op.

Opbevaring af elev-produkter

I min undervisning i 1.-6.klasse bruger jeg “Min egen bog” som en slags logbog/ekstrabog. Dem har jeg samlet i klodskasser på depotet – 2 kasser pr klasse. Kasserne står på åbne hylder, så det er let at sende eleverne ud på depotet efter en kasse.

Hver klasse har desuden “klasseæske” hvor igangværende arbejder kan gemmes fra uge til uge. Det er en papæske, der er lidt større end A2. De står i bunker på bordet, men skulle jeg selv vælge, ville jeg gerne have dem på en reol, så det var lettere at tage den underste kasse. Jeg har skrevet tydelig klassebenævnelse på, og flytter hvert år låget videre til en ny æske. Jeg har købt dem hos CChobby/AVform, men jeg tror ikke man kan få dem mere …

De ældste elever på valgfaget bruger elektroniske logbøger. Det er dejlig nemt og overskueligt – for mig som underviser, der kan se bøgerne igennem i min forberedelsestid, og for eleverne, der hurtigt kan uploade billeder – enten hjemme eller i timerne. Det er også hurtigt for dem at tage procesbilleder og sætte ind. Win-win!

Desuden har valgfags-eleverne en A4-elastikmappe til igangværende arbejder. De færdigmonterede værker gemmer jeg til prøven i et par A3-elastikmapper. Jeg har også en A2mappe til de større ting, men bruger A3mapperne oftest.

Lidt om lerarbejde

Når jeg åbner en pose ler, kommer resterne ned i min store blå spand med låg. Jeg har fået mine pedeller til at lave en lille vogn/møbelhund til tønden, så den er nem at flytte. Jeg har også en vogn til en tom tønde, som jeg bruger til at redde tørt ler.Og forresten er det også en rigtig god idé at have en solid (træ)kasse med hjul til hhv. aviser og blade.

Tørret ler indeholder kvartspartikler, så derfor bør al rengøring efter lerarbejde foretages med våde klude. Jeg var for nylig på et super godt sikkerhedskursus hos Silica Nordic, hvor vi blev anbefalet at bruge en forstøver før rengøringen for at sikre os, at det tørre støv ikke blev hvirvlet op. Husk også at få indkøbt en støvsuger med HEPAfilter til rengøring og åbn vinduerne mens I støvsuger efter lerarbejde.

Hvis du bruger aviser som underlag til lerarbejde, skal de også smides ud bagefter – mens lerresterne stadig er fugtige.

————————————————–

Det blev et langt indlæg! Jeg er ikke kommet rundt om alle materialerne i lokalet, men forhåbentlig om de vigtigste. Spørg, hvis der er andet du gerne vil vide – eller bidrag med et godt råd, hvis du har fundet på noget genialt …

De bedste hilsner – og god fornøjelse med arbejdet

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: