Spring til indhold

Billedkunst på mellemtrinnet – årsplaner

I dag følger årsplanerne for 4., 5. og 6. klasse. Brug dem som de er eller pluk det, du har brug for.

Når du klikker på overskrifterne eller billederne, bliver du linket videre til planen for det enkelte klassetrin med forløbene yderligere beskrevet  bl.a. med mål, så de er lette at gå til. 

Har du brug for planerne for indskolingen, finder du dem her.

Årsplan for billedkunst i 4.klasse

Arkitekturforløbet fylder en del i 4.klasse (- fordi det fylder en del i vejledningen). Dette forløb kan gøres kortere eller længere alt efter din klasses interesse og  behov.

Planen for 4.klasse byder også på en af favoritterne her på bloggen – Op Art. Denne gang i en version 2.0, hvor eleverne tager fotos af deres tegninger og laver en fantastisk gif ud af dem. Du kan også vælge at dine elever skal tegne digitale billeder på iPad. På billedet kan du se en blomsterbuket, som er en del af et eksemplarisk forløb, hvor eleverne lærer at arbejde i lag og med forskellige pensler i gratis-app’en Brushes Redux.

De sidste forløb er tegne/maleforløb, hvor eleverne skal tegne smukke antiloper og kulørte udgaver af Rundetårn.

Boblerne byder på et skulpturforløb og endnu et teknikforløb – denne gang, hvor eleverne skal tænke over alle fordelene ved at have billedkunst. Der er desuden et forløb, hvor klassen skal studere kløver og tegne og skrive om deres iagttagelser – helt som Leonardo da Vinci gjorde. Sidstnævnte forløb er oplagt at lave tværfagligt med natur/teknologi og evt. dansk.

Du finder årsplanen for 4.klasse her.

 

Årsplan for billedkunst i 5.klasse

Planen for 5.klasse indeholder et kunsthistorisk forløb med parafraser af Lundstrøms opstillinger, og et forløb med regulær undervisning i perspektivtegning (som evt. kan være tværfagligt med matematik).

Tapeskulpturer er altid et hit, og det samme er forløbet, hvor klassen sammen skal samle et fotoalfabet og lave navne-plakater eller små smukke ordplakater.

Boblerne indeholder Rundetårn- og antilope-forløbene, som du kan bruge i 5.klasse, hvis du ikke har brugt dem i 4.

Desuden er der et portrætforløb og et lille sjovt ler-projekt.

Du finder planen for 5.klasse her.

Årsplan for billedkunst i 6.klasse

Planen for 6.klasse indeholder 2 kunsthistorie-forløb: et om ekspressionisme, der munder ud i parafraser på Marc’ blå heste, og et lækkert pop art-forløb, hvor eleverne skal tegne kagestykker.

Hvis du har en god klasse kan du også bruge forløbene om sigtemåling (bl.a. kanden) og dyretegning med kvadreringsmetoden (the easy way!)

Hvis du kan samle dine lektioner i moduler, kan du også inddrage lerprojektet “Et rigt mennesker” eller linoleumssnit af vaskebjørne. Op Art-forløbet har jeg også nævnt her, da det også er særdeles velegnet til 6.klasse.

Du finder planen for 6.klasse her.

Det var alt for denne gang. I de kommende to indlæg vil jeg præsentere en helt ny plan for valghold i 7. og 8.klasse.

Du må meget gerne dele indlægget med en kollega, der skal have billedkunst på mellemtrinnet.

God planlægningsuge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights