Isvafler … med inspiration fra Wayne Thiebaud

1.klasse har været i gang med at male isvafler! Vi så på billeder af Wayne Thiebaud, hvor vi talte om farvevalget (lyse pastelfarver med MASSER af hvid blandet i), de geometriske former og de kulørte slagskygger.
Se nogle af Wayne Thiebauds lækre isvafler herher og her.
Igen faldt valget på neocolor-farverne. Jeg elsker den måde farverne kan gnides sammen! For de små børnefingres skyld, har jeg igen valgt det glatte falsæske-karton, så det ikke bliver så hårdt at gnide, når billedkunstlæreren for 5. gang siger, at et område skal arbejdes mere igennem …
Jeg startede med at gennemgå, hvordan holderen og vaflerne skulle tegnes. Jeg havde egentlig kun tænkt, at der skulle være 3-4 is på hvert billede, men børnene tegnede meget små buer. Til sidst bestemte vi, at en “vaffelbue” (nr. 2 på trin-for-trin figuren) skulle være en hånd bred – men da havde en del af børnene allerede tegnet op … men is kan man vel aldrig få for mange af …
FruBilledkunst - isvafler - tutorial
Jeg har nu beskåret og monteret billederne, og glæder mig til at få dem op på skolen – jeg synes det er skønne. Det er absolut en af de gange, jeg ville ønske at jeg havde kostbare guldrammer til min udstilling …
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 tanker om "Isvafler … med inspiration fra Wayne Thiebaud"

  1. Pingback: Wayne Thiebaud Ice Cream Cones Roundup » K - 6 Art

  2. Pingback: Pandaer i 1.klasse | FruBilledkunstFruBilledkunst

  3. Pingback: Den store Kagelyst - OVERBLIK | FruBilledkunstFruBilledkunst

  4. Pingback: Basis-materialer - del 1 - FruBilledkunstFruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *