Spring til indhold

Sommerferiehilsen

Her kommer en lille – lidt personlig – sommerhilsen.

HrBilledkunst og jeg har haft en dejlig varm ferie i Malaga.

Noget af det jeg holder meget af i mine ferier er, at få mere tid til at være kreativ. I år havde jeg sat som mål at blive “gode venner” med min gouache-maling og få malet noget plain air. Igen og igen læser jeg om hvor godt det er for ens kunstneriske udvikling at male direkte efter motiverne … men ofte er det bare så meget nemmere at male efter fotos. Der er jeg uafhængig af tid og sted … men nu skulle det altså være.

Her er mit første billede. Det er malet i Malaga-parken, hvor der er adskillige springvand. Faktisk kom drengen og hans mor først da jeg var færdig, så de er malet på til sidst … Dejligt med kunstnerisk frihed!

På kanten på springvandet kan du se de blå-hvide kakler, som er et af de smukke kendetegn for området.

Faktisk blev det også et mål for mig at få mennesker med på billederne. I Malaga var der folk ALLE vegne, så derfor ville et Malaga-billede uden mennesker, være lidt forkert.

Nogle steder – som her i ved en af byens små grønne pletter – holdt nogle af de lokale til. Det virkede som om, at de brugte meget af dagen på bare at sidde og snakke.

Noget andet der undrede mig, var hvor mange mennesker, der kun havde en lille-bitte stand at sælge fra. Her en grønklædt fyr, der solgte en slags lotto-sedler. Andre solgte små poser med mandler eller lignende. Det må godt nok være svært at tjene nok til dagen og vejen, når man har så få varer – og er så mange om buddet.

Noget af det der gav rigtig meget hygge, er de små smalle gader. Nogle steder – som her – var der så smalt, at caféernes markiser næsten stødte sammen.

Foran kan du se 3 motorcykler. Fordi der er så mange mennesker og så smalle gader, er både motorcykler og løbehjul meget populære – og med god grund!

Overalt i byen ses (og høres) de smukke grønne munkeparakitter. Det giver masser af sydlandsk stemning, men desværre er parakitterne invasive og ved at blive en plage…. Men for en turist er de en oplevelse!

Et af stederne, der var rigtig mange parakitter, var på stien tæt ved havnen. Her var der plantet mange smukke palmer = god maletræning!

Forrest ses en flot stor blomstrende palmelilje. Hjemme har vi nogle i haven, men slet ikke så flotte.


Har du fået malet eller tegnet i din ferie?

Vis det gerne frem i kommentar-feltet eller på Facebook – det vil være hyggeligt!

I det næste indlæg vil jeg dele resten af mine sommer-minde-malerier.

De bedste sommerhilsner

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights