Snirkelkrukker … med benspænd

Nu har jeg efterhånden lavet snirkelkrukker mange gange – og jeg bliver lige begejstret hver gang.

Jeg eeeelsker den fornøjelige fabulerende “leg” med leret, og den måde mine elever (- og kursister) inspirerer hinanden.

Denne gang tænkte jeg, at det var tid til at indføre et benspænd! Krukken skulle afspejle et eventyr efter eget valg!

8.klasse havde fået som lektie at vælge et eventyr og tænke over hvordan de kunne lade snirkelkrukken afspejle det. Til det sidste lerprojekt vi har arbejdet med, krævede jeg gennemtænkte skitser og præcise mønsterdele, så denne gang besluttede jeg, at de skulle bruge en eksperimenterende tilgang – så ingen skitser forud!

De fik 1 gang (90 minutter) til projektet (- men kunne godt have brugt lidt mere). Som du kan se, er billederne taget mens eleverne var i gang med arbejdet. 

Altså et projekt du kan bruge direkte i din (valgfags)undervisning!

God fornøjelse

PS – hvis du aldrig før har lavet snirkelkrukker, kan du finde en grundig vejledning her.

PPS – i starten skrev jeg “leg med ler” – jeg understreger altid overfor eleverne, at vi ARBEJDER med ler, men derfor må man jo godt ha’ det sjovt i mens – præcis som når vi “leger” med spil i matematik …

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.