Blyanter – en ny verden for 2.klasse


Jeg eeeelsker at arbejde med mit blyantsforløb med 2.klasserne!

Det er så fantastisk at åbne deres øjne for, at det, som de bare troede var en blyant, faktisk er indgangen til noget meget større …

  • at blyanter findes i forskellige hårdhedsgrader –
  • at der slet ikke er bly i blyanter, men grafit –
  • at man kan tegne mange forskellige slags streger –
  • at hver enkelt blyant kan lave rigtig mange nuancer –
  • at man kan lave sin egen tegnestub –
  • at man med stubben kan skabe et helt anderledes udseende …
  • og at man endda kan tegne med stubben alene, når man har fået nok grafit på den.

I år er jeg så heldig at have 2 anden-klasser, og jeg bruger forløbet i begge – simpelthen fordi det er så godt og grundlæggende. 

Jeg startede med at fortælle kort om hvordan man opfandt blyanten, derefter afprøvede eleverne et par forskellige hårdhedsgrader (6B, 2B, HB og 2H). På billederne kan du se, hvordan de er i gang med et lille abstrakt øvebillede.

“Reglerne” er helt enkle: husk, at der skal være forskellige “farver” (altså noget næsten sort, noget mørke-gråt, noget lyse-gråt og noget hvidt, og forskellige former (lige streger, buer, snirkler, striber, tern, prikker etc.) – ellers keder øjet sig

Børnene arbejder på at stykke A5 kopipapir denne gang. Nogle år har jeg ladet dem arbejde direkte i deres “egne bøger”, men i år fik jeg lyst til at vi skulle udstille dem først.

Jeg tror at vi bliver færdige i næste uge – så glæder jeg mig til at vise dem frem her på bloggen …. Jeg bliver bare altid så begejstret, når “mine” børn laver flotte værker – men det kender du måske ….

Hav en dejlig kreativ uge!

De bedste hilsner

PS Her er linket til mit hæfte, hvis du gerne vil have en detaljeret gennemgang af forløbet.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.