Valgfagstanker – 7.klasse

Det har været spændende at starte to nye valgfagshold op i år.

Ligesom sidste år er jeg startet med et grundlæggende tegnekursus. Jeg vil så gerne have eleverne til at se forskellen på at “se” på en ting og virkelig “iagttage” den. Det er en virkelig øjenåbner for de fleste!

Nu er vi så gået i gang med at se på blyantstegninger. Jeg startede med at fortælle om blyantens udvikling og derefter har eleverne lavet nogle helt grundlæggende øvelser … som svarer til dem, jeg har beskrevet i mit blyantstegningshæfte.

Eleverne skal lære om fotorealisme og trompe l’oeil, og bagefter skal de tegne et par fotorealistiske tegninger – først en lille øvetegning, og dernæst et selvvalgt motiv.

Sideløbende bruger vi fotokurset. Det er altså bare en god måde at få talt om komposition, kontrast og meget mere. Jeg kan allerede se at de har udviklet sig (selvom nogle vist stadig har problemer med at oploade deres billeder – det er i alt fald ikke alle, der har afleveret lektier).

Næste gang skal de igennem fotoredigering – det er noget, der virkelig løfter deres billeder, så det bliver godt! 

De bedste hilsner

 

 

Print Friendly, PDF & Email

1 tanke om “Valgfagstanker – 7.klasse”

  1. Pingback: Valgfagstanker – 8.klasse – FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.