Pop kunstneren Andy Warhol elskede katte. Jeg har læst mig til, at han på et tidspunkt havde 25 katte – og de hed alle sammen Sam! I 1954 udgav han en lille bog: “25 Cats name Sam and One Blue Pussy.” Han tegnede tegningerne, hans mor skrev teksterne (og lavede stavefejlen i titlen) og bagefter fik de bogen trykt i et ganske lille oplag (under 190 stk), som blev givet væk som gaver.
Mit værkstedshold (0.-2. klasse) har arbejdet med to af billederne.
Vi brugte Mona Brookes metode, med at nedbryde en tegning til små adskilte linjer (Jeg har planer om at beskrive metoden senere). Jeg tegnede for på tavlen, og børnene tegnede op med en akvarelblyant.
Da kattene var tegnet op, så vi på flere af Warhols kattebilleder og talte om farverne på kattene: orange, grøn, lille, blå …. Så farvelagde de deres katte med flydende akvaret (Ecoline). Farvevalget var helt frit.
.