Taler du om kunst med dine elever?

Edvard Munch: “En aftenpassiar”, 1889, Statens Museum for Kunst

Hvis du har været med her på bloggen den sidste månedstid, vil du nok have opdaget, at jeg er i gang med et nyt stort ekspressionisme-forløb.

Da jeg havde 3.klasse sidst, begyndte vi med at tale om dette billede. Børnene har allerede og talt om “Skriget”, så de var hurtigt med på, at billedet handlede om følelser. 

  • Hvad forestiller det?
  • Hvem er personerne?
  • Hvordan har de det med hinanden?
  • Hvordan er personernes kropssprog?
  • Hvilke farver har Edvard Munch brugt?
  • Hvad er der ellers på billedet, og hvorfor har Edvard Munch taget det med?

Selvfølgelig er det en fordel at vide noget om tidsperioden – det moderne gennembrud og ekspressionismen, men lad det endelig ikke holde dig tilbage fra at tale med børnene om kunsten, for den har noget at sige til os alle. Munch var ikke direkte ekspressionist, men var en meget stærk inspirator for ekspressionisterne.

Bagefter lod jeg børnene gætte på, hvad manden sagde til kvinden, og hvad hun tænkte. Først talte vi om det i fællesskab, og bagefter fik børnene lov til at skrive deres bud ned på et papir.

Efter billledsnakken, gik børnene videre med deres Franz Marc-parafraser.

Hvordan får du inddraget kunsten i dine billedkunsttimer?

Kreative hilsner fra

 

PS Vidste du, at Statens museum for Kunst stiller en række værker til rådighed i virkelig god kvalitet? Du må bruge dem direkte eller lave parafraser/bearbejdninger af dem. Du finder dem her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.