4.klasse har lige tegnet disse skønne tegninger. Jeg har guidet dem igennem en optegning efter et foto, jeg har taget af nogle af mine ting derhjemme, men vi bruger udgangspunktet meget frit og lægger valgmuligheder ind undervejs.
Vi talte også om hvor lyset kommer fra, og hvor skyggerne ligger.Jeg kunne ikke stå for fristelsen for at sætte et af billederne ind i en digital guldramme, for jeg er meget glad for tegningerne allerede …
De næste gange skal der lægges farve på billederne. Vi bruger Neocolor II – og masser af knofedt til at blande farverne godt sammen. Jeg har bedt børnene om at medbringe et rødt æble, så vi har noget at kigge efter, for æbler kræver meget farveblanding!
Det smukke scrapbooking papir jeg har brugt som baggrund er fra www.vintageholidaycrafts.com, og guldrammen er bragt med tilladelse fra Eli Wilner og Company.
Det er ikke så længe siden jeg arbejdede med stilleben i 3.klasse – du kan se dem her.