1000 tak til alle jer, der har givet respons på mit sidste indlæg, hvor jeg skrev om Op Art-forløbet, der fik et digitalt twist. Det har været overvældende med alle beskederne – både på bloggen og i mailboksen.
Jeg er gået i gang med at samle alt til et inspirationshæfte – og har arbejdet meget koncentreret med det, så jeg tror snart, at det bliver klar til at udgivelse.
Jeg er også næsten færdig med et hæfte om lerprojektet, jeg arbejdede med sidste år: hvad gør et menneske rigt?
Der brugte jeg faktisk noget af det samme materiale til både en 2.klasse og mit valghold. Tilgangen blev selvfølgelig tilrettet aldersgruppen, men begge hold lavede smukke lerpunge efter samme grundmodel.
Igen – tak for jeres respons og opmuntringer undervejs. Det betyder rigtig meget for en som mig, der laver alt selv, og ikke har et stort forlag i ryggen.
Venlig hilsen