Før vi blev corona-nedlukkede, arbejdede daværende 4.klasse med op art. Jeg havde planlagt at de skulle afslutte med kronen på værket – at gøre deres billeder levende, men det blev jo så en hel del forsinket … men her er det.
Eleverne har tegnet deres op art kugler og derefter lavet gif-filer af dem. Det kommer til at se sådan ud:
Det er bare rigtig svært at udstille, så derfor har de lavet en QR-kode til deres fil. Enhver med en mobiltelefon kan nu scanne deres kode og se deres værk.
Her kommer lige en forklaring på hvordan man gør:
Du tager din telefon op og åbner kameraet. Lad som om du vil tage et billede af den sorte firkant. Nogle telefoner hopper direkte ind på filen – på andre (f.eks. min iPhone) kommer der en grå bjælke øverst, hvor den spørger om jeg vil åbne “qrs.ly”-linket. Når du klikker på den, kommer du direkte til gif-filen, hvor den orange bold hopper frem og tilbage.
Her er en anden:
Du kan se bolden hoppe ved at scanne denne kode:
Hvis du selv får lyst til at lave projektet med dine elever kan du finde mere vejledning i mit hæfte:
Nu er jeg gået i gang med et nyt spænde foto-surrealistisk-tegneprojekt med den dejlige klasse – mere om det i et senere indlæg.
Kreative hilsner