Jeg har også 2.klasse i kristendomskundskab, og for kort tid siden arbejdede vi med beretningen om den lille mand, Zakæus. Zakæus var måske nok rig i kraft af sit arbejde som skatteopkræver, men som mennesker var han fattig.
Vi har i klassen talt om, hvad det egentlig er, der gør et menneske rigt …. rigt som menneske. Det kom der en rigtig god snak ud af.
Jeg besluttede, at børnene skulle lave små lermønter, hvor de viste noget af alt det, de er taknemmelige for – noget at det, der gør, at de kan føle sig som rige mennesker. At forløbet faldt midt i november – op til den amerikanske Thanksgiving, var bare et ekstra plus.
Først tegnede de skitser af mønterne, og gangen efter lavede vi dem i ler. Jeg er så spændt på at se dem, når de kommer ud af ovnen.
Følg med her på bloggen.
Kreative hilsener
PS
Husk at du kan få en hel dag fyldt med billedkunst-inspiration.
Tilmeld dig kurset i København eller Herning.
Del gerne blogindlægget, hvis du kender en kollega, der kan have gavn af det.
Pingback: Ler i 2.klasse – “Rig som menneske” | FruBilledkunst