Jeg er ret begejstret for gel-tryk. Det er der vist ingen, der er i tvivl om, hvis du har fulgt med her på bloggen gennem en tid …
Men der er én ting, jeg gerne vil slå et slag for: Vi skal altså blive meget bedre til at arbejde videre med vores tryk!

Jeg oplever indimellem, at der er en forestilling om, at et tryk skal være færdigt, når papiret løftes fra gel-pladen.
At det på en eller anden måde er lidt snyd, hvis man bagefter begynder at tegne eller male ovenpå.
Men hvorfor egentlig?
Når vi arbejder med gel-tryk, får vi nogle fantastiske muligheder for at skabe spændende strukturer, farveflader og organiske former.
Vi får også nogle tilfældigheder med i købet – og det er jo netop noget af det skønne ved teknikken.
Men det betyder ikke, at vi skal lade tilfældighederne bestemme det hele.
Tværtimod!
Lidt ekstra kærlighed og lidt farve
Jeg synes faktisk, at rigtig mange tryk bliver væsentlig bedre, hvis vi giver dem lidt ekstra opmærksomhed bagefter.
Det kan være ganske små ting.
Måske skal der tegnes nogle konturer op, tilføjes enkelte detaljer eller arbejdes lidt mere med farverne.
Måske skal nogle områder fremhæves, mens andre skal have lov til at træde lidt i baggrunden.
Jeg har især været glad for at bruge farveblyanter oven på trykkene – og nogle gange lidt posca-tus eller akrylmaling.
Det giver en helt anden mulighed for at arbejde med detaljer og nuancer, end vi har, når vi står med en valse og en gel-plade.
Og så er det faktisk en rigtig god måde at redde et tryk på, som ikke helt blev, som man havde forestillet sig… og hånden på hjertet … det er der jo en del tryk, der bliver.
Nogle gange har trykket bare brug for lidt ekstra sort for at samle nogle flader og konturer, der ikke blev så kraftige. Andre gange kan man slå sig løs med hele farvepaletten.

Hvis Degas kan, så kan vi vel også?
Og nu kommer vi til min lille kæphest!
For jeg synes faktisk, at vi skal holde op med at betragte efterbearbejdning som en slags snyd.
Prøv lige at se på dette værk af Edgar Degas.

Degas arbejdede med monotypi – altså en trykteknik, der ligesom vores gel-tryk giver mulighed for at skabe et unikt tryk. Men han stoppede ikke nødvendigvis, når trykket var færdigt.
På dette smukke værk har han arbejdet videre med pastel oven på trykket og på den måde skabe et billede, hvor de to teknikker smelter sammen.
Det er da interessant!
Vi taler altså om en af kunsthistoriens store kunstnere, der ikke havde nogen problemer med at kombinere tryk og farvelægning. Han så ikke efterbearbejdningen som noget, der ødelagde trykket, men som en mulighed for at udvikle det.
Så hvis Degas kan, så kan vi bestemt også!
Det handler om at skabe et værk
Jeg synes, det er vigtigt, at vi giver eleverne lov til at se deres tryk som et udgangspunkt frem for et færdigt produkt.
Når vi arbejder med gel-tryk, er der masser af eksperimenter og tilfældigheder. – Men på et tidspunkt skal eleverne også tage stilling til, hvad de vil med deres billeder.
Hvad fungerer godt? Hvad mangler? Er der noget, der skal fremhæves? Kan man tilføre noget med farveblyanter, Neocolor eller maling?
Det er faktisk en rigtig fin øvelse i at være kritisk over for sit eget arbejde – og i at turde ændre på noget, man allerede har lavet.
Så næste gang du laver gel-tryk med dine elever, vil jeg virkelig anbefale, at du sætter tid af til efterbearbejdning. Ikke bare som en lille ekstra mulighed for dem, der bliver hurtigt færdige, men som en helt naturlig del af processen.
Og husk nu: Det er ikke snyd at arbejde videre med et billede. Det er billedskabelse!
Kreative hilsner

Trykkene i dette blogindlæg er lavet af mit valghold (undtagen den hjemmelavede pasta som jeg selv både har lavet, spist og tegnet).
Temaet er Sommerminder.
Nogle gange kan et enkelt billede fremkalde hele følelsen af ferie, og reference-billederne har eleverne taget i deres sommerferie … den hyggeligste form for sommerferie-lektie 🙂
Vi har lavet billederne med tracekontur – præcis som du kan læse om i “Gel-tryk 3 – tracekontur”, selvom temaet er et andet.









