Tulipanmarker

www.FruBilledkunst.dk - tulipanmarker - 4kl (1)www.FruBilledkunst.dk - tulipanmarker - 4kl (4)

Jeg har aldrig været i Holland om foråret – men næsten! Når man sidder og kigger på fotos af smukke kulørte tulipan-marker, kan man næsten høre den der fine knitrende lyd af tulipaner, der gnider sig mod hinanden … Så der det næsten som at være der …

www.FruBilledkunst.dk - tulipanmarker - 4kl (2)

Min søde 4.klasse har malet tulipan-marker – smukke billeder, man bliver glad af at se på. Jeg har guidet dem gennem optegningen af markerne. I baggrunden kunne de selv vælge om de ville have møllen, et hus eller bare nogle træer.

Jeg har lavet en trin-for-trin vejledning her til bloggen, så I kan lave tilsvarende billeder med jeres elever, hvis I har lyst.

Jeg synes, det er super spændende at se, hvor forskellige malerierne er blevet – ud fra det samme oplæg.FruBilledkunst - tulipanmarker - trin for trin

Tulipan-rækkerne er også et fint eksempel på et billede med et forsvindings-punkt, og det giver god anledning til en snak:

  • bliver rækkerne smallere og smallere?
  • hvorfor ser det så sådan ud?

www.FruBilledkunst.dk - tulipanmark - 4.klwww.FruBilledkunst.dk - tulipanmarker - 4kl (7)Vi har malet på maleplader med dækfarve (i grundfarverne selvfølgelig – alle nuancer har børnene selv blandet :-)).

Nogle af detaljerne er farvet op med pastelkridt og derefter fikseret. Det er nok ikke helt efter bogen, men det ser fantastisk ud. Man kan lysne en sky, der er blevet for mørk, tegne en ekstra række træer og derved skabe mere dybde i billedet, få endnu mere spil i tulipan-rækkerne, fixe en række, der ikke er blevet helt lang nok i første omgang og meget mere.

Det holder nok ikke 50 år, men så lysægte er maling af skolekvalitet alligevel heller ikke …

www.FruBilledkunst.dk - tulipanmarker - 4kl (6)

Rammerne … ja, de er desværre kun digitale, men klæder de ikke billederne godt? De er bragt med tilladelse fra Eli Wilner og Company.www.FruBilledkunst.dk - tulipanmarker - 4kl (5)

TIP: Hvis du vil se flere tulipan-marker, så prøv at søge på ordet “Bollenveld”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 tanker om "Tulipanmarker"

  1. Hvor er det sjovt, for jeg har lige lavet hollandske billeder med min klasse i dag med masser af møller og tulipaner! 🙂 Vi har bare lavet dem som “platter” i udelukkende blå nuancer på paptallerkener. 😉
    Det er en rigtig fin ide med forsvindingspunkt, og jeres billeder er blevet rigtig fine.

    Vh Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *