5.klasse har tidligere arbejdet med portrætter, så denne gang, ville jer gerne gribe sagen an på en anden måde. Fra et gammelt amerikansk billedkunstblad havde jeg fået idéen om at male portrætter fra “gamle dage” i sepia-valør-farver.Først repeterede jeg hvordan man tegner et ansigt. Denne gang havde jeg fremstillet nogle arbejdsark, hvor børnene øvede sig på at tegne øjne, næse, mund og hår. Bagefter talte vi lidt om hvordan tøjet var “i gamle dage”. Igen fik de et par arbejdsark, så der var noget helt konkret at arbejde med.Gangen efter havde jeg bedt eleverne om at medbringe (en kopi af) et gammelt portræt. Dem, der havde husket et fotografi arbejdede ud fra det – resten “opfandt” en hidtil ukendt slægtning 😉Børnene tegnede portrætterne op på akvarelpapir og malede med … ja, er det ikke nogle smukke farvetoner? Det er almindelig sovsekulør blandet med vand! 🙂For at gøre baggrunden interessant, fandt vi de gamle tapetbøger frem. Børnene valgte et ark i brune nuancer og limede det udklippede portræt på.Sidste trin var guldrammerne. De er lavet af guldpapir, som børnene har præget på bagsiden med en ikke-for-spids blyant.
Pingback: Japanske kirsebærtræer – 2.klasse | FruBilledkunst
Pingback: Portræt fra gamle dage – nyt inspirationshæfte | FruBilledkunst
Hvor er det dejligt med dine inspirerende ideer. Jeg er meget optaget af dine ideer med de bløde pastel farver, jeg har bare svært ved at finde et sted på dansk hvor man kan få en “brugsanvisning” det kan måske være du kan hjælpe mig? Hilsen Jytte Rask Vestergaard
Kære Jytte
Tak for dine pæne ord 🙂
Jeg syntes også, at det var svært at finde noget, der kunne bruges til børn.
Det bedste jeg har fundet, er på engelsk:
http://www.hodgepodge.me har noget, men en del af det, synes jeg er for enkelt til billedkunstundervisningen. Hos Karen Margulis fandt jeg noget på voksenplan, men det er selvfølgelig for kompliceret … Så der er nok en grund til, at vi ikke har brugt pastellerne så meget.
Så hvad gør man? Du kan enten prøve dig frem med Hodgepodge – eller må jeg ydmygt foreslå mit lille snemandshæfte….
Man kan arbejde med pastel på flere måder. I skolen har vi malet kun med pastellerne (som hodgepodge gør) – hjemme arbejder jeg for tiden på at lave en “undermaling / vask” (som Karen Margulis gør). Hvis man først maler et tyndt lag grundmaling og maler ovenpå med vand / vodka eller lign. “binder” man pigmenterne til papiret, så de ikke smitter af på lagene ovenpå.
Lige nu arbejder jeg med landskaber i pastel i min 5.klasse. Jeg håber vi bliver færdige i næste uge, og så skal jeg nok skrive lidt mere.
Landskaber er geniale, for de behøver ikke være så præcise for at blive gode.
Hvad vil du gerne bruge pastellerne til Jytte?
Vh Fru Billedkunst / Tina