Måske har du fulgt med i de sidste dele af arkitekturforløbet, hvor 5.klasserne har lavet smukke linoleumssnit og derefter fine relieffer af deres huse. Dette hæfte har jeg beskrevet alle projekterne grundigt, så de er lette at gå til. Desuden har jeg proppet hæftet med praktiske tips – bl.a. om at skære linoleumspladerne til, “avistricket”, og om hvordan man hurtigt kommer i gang med at lave reliefferne mm.
Hæftet er en efterfølger til “Arkitektur – Byhuse”. I det gennemgår jeg, hvordan man smertefrit kan komme igennem optegningen af husere uden at skulle lave en masse forholdsregning. Man kan dog godt bruge “Byhuse i grafik og ler” uden forgængeren, selvom det er en fordel at bruge dem sammen. Jeg giver i hæftet fif til en alternativ optegning.