Kære kreative kollega

Jeg må indrømme noget: Jeg har faktisk aldrig arbejdet seriøst med oliepastel i min undervisning.

På en eller anden måde har jeg afskrevet dem som ‘fedt-farver’ – jeg kunne næsten mærke den lidt harske lugt fra de støvede æsker, jeg har set gennem tiden.

Men på det sidste har jeg set flere kunstnere bruge oliepastel, og det har vagt en nysgerrighed i mig. Jeg bliver simpelthen nødt til at give det et forsøg!

For hey – jeg havde jo også afskrevet farveblyanterne engang, og i dag er jeg ret begejstret for dem.
Måske har jeg bare manglet den rette teknik?

Jeg tester, så du ikke behøver gøre det

Når man kaster sig over et nyt medie, starter jagten på de gode materialer jo altid. Jeg har i øjeblikket to forskellige mærker fra CChobby under kærlig behandling for at se, hvordan de præsterer i praksis.

Jeg glæder mig til at dele resultaterne med dig, så snart jeg er færdig med mine undersøgelser – jeg holder øje med dækkeevne, blandingsegenskaber og meget mere.

Hvordan har du det med oliepastellerne?

Hvad med dig?
Er du også typen, der har gemt oliepastellerne nederst i skabet, eller har du knækket koden til at styre dem?

Jeg er vildt nysgerrig på at høre, hvad dine oplevelser med oliepastel i undervisningen er.
Har du nogle gode tips? … Eller nogle dyrekøbte erfaringer?

Lad os endelig tage snakken i kommentarfeltet, på Facebook eller send mig en mail!

Kreative og nysgerrige hilsner

PS – Har du fået købt din kalender til næste skoleår?
– Ellers vil jeg gerne anbefale min
Her får du alt du har brug for for at holde styr på planlægning, møder, årsplaner og meget mere. Læs mere her

The post Oliepastel – har du brugt det i undervisningen? first appeared on FruBilledkunst.

Mange 5.-klasses elever rammer en mur.
De er begyndt at blive kritiske.
De opdager, at det, de har i hovedet, ikke altid ligner det, de får ned på papiret.
Det er her, mange mister gejsten og konkluderer: “Jeg kan ikke tegne”, og derfor er det super vigtigt for os som billedkunstlærere, at vi giver dem nogle succesoplevelser!

Jeg har netop afsluttet et forløb med mine 5. klasser, hvor vi omgås den frustration. Resultatet?
Tegninger, der er super flotte (jeg er ret begejstret – bær over med mig) – Det er billeder som mange forældre vil have lyst til at hænge op på væggen.

Og det bedste? Det kræver hverken dyrt udstyr eller et kæmpe budget.

Kunstnerisk inspiration fra van Gogh

For at klæde eleverne på, startede vi med at kigge på Van Goghs landskaber.
Vi analyserede ikke bare, hvad han tegnede, men hvordan han brugte forskellige streger og mønstre til at skabe liv og struktur i et græsstrå, en himmel eller et hus.

Det gav eleverne et visuelt sprog, de kunne bruge direkte i deres eget arbejde.

Danmarks-billeder

Temaet for vores billeder er “Danmark”. Jeg gav dem derfor en masse fotos at vælge imellem, som de kunne overføre

Når vi arbejder med farver, kan det ofte komme til at fylde så meget, så ved at reducere valgene til sort og hvid, bliver der meget mere fokus på elevens evne til at mestre detaljen og finde ro i processen, fremfor at fare vild i et farvekaos, der ofte ender med at mudre udtrykket….

Men begrænsningen bringer samtidig en ny, spændende udfordring på banen: Hvordan skaber man dybde og nuancer, når man er låst til den rene sorte farve og papirets hvide?

Hvor en blyant giver os muligheden for at variere trykket, kræver tuschen en anden tilgang. Her må vi i stedet kigge mod grafiske virkemidler – teknikker som skravering, tekstur og mønstre bliver pludselig elevens vigtigste værktøjer.

Materialer

Som nævnt er det også et budget-venligt projekt. Vi har brugt helt almindelige fine-linere og hvidt 180g “kopikarton” – materialer, der ofte er i billedkunstlokalet i forvejen…. og så et par ting, du kan supplere med, men som ikke er uundværlige.

Vil du prøve?

Hvis du som underviser sidder og tænker: “Det lyder godt, men hvordan griber jeg det præcis an i undervisningen?”, kan jeg glæde dig med, at jeg er i gang med at finpudse et hæfte om forløbet – det kommer der mere om her på bloggen inden for en overskuelig tid.

Her kommer de fotografier vi har brugt også med … men hvis du hellere vil arbejde med et andet tema, er det nemt at overføre teknikkerne.

Et hurtigt spørgsmål

Da jeg skulle forberede forløbet, kiggede jeg nettet igennem for inspiration, men fandt meget lidt.

Det gør mig lidt nysgerrig, så derfor vil jeg gerne høre: Har du arbejdet med tustegninger i billedkunstundervisningen – skriv i kommentaren eller på facebook.
Ekstra bonuspoint, hvis du vedlægger et billede

Kreative hilsner

The post Hvorfor dine elever (måske) bør lægge farverne fra sig i en periode first appeared on FruBilledkunst.

Jeg må advare dig med det samme: dette indlæg indeholder en hel del spruttende begejstring!
Men jeg er simpelthen nødt til at dele det her forløb med dig, for jeg er stadig helt høj ovenpå den seneste tid i billedkunstlokalet sammen med 2. og 3.klasse.

Vi har afsluttet et forløb med digitale malerier i 2. og 3. klasse, og resultaterne… altså, jeg er langt bedre end jeg havde ikke turdet håbe på … og jeg er ellers optimist.

Vi ved alle sammen, at digitale tegne-apps ofte kan ende som en “leg”.
Det er der intet galt med, og det kan være en god introduktion … men det må ikke stoppe her.

Værktøjet gør forskellen: Hvorfor ikke alle tegneapps er lige gode

Hvis vi vil give eleverne mulighed for at skabe værker frem for bare at “klikke løs”, så kræver det, at vi vælger vores digitale værktøjer med samme omhu, som vi vælger vores farvekridt eller akvarelpapir.

Der findes utallige tegneprogrammer derude, men mange af dem er designet til underholdning frem for skabelse. Når jeg vælger en app til min undervisning, kigger jeg efter en række faglige “skal-krav”, der gør det muligt for eleverne at arbejde med dybde og nuancer:

• Professionel penselstyring
  Appen skal have et bredt udvalg af pensler, hvor man selv kan justere både størrelse og opacitet. Det er netop evnen til at kontrollere transparensen i farven, der gør det muligt at arbejde med lys og skygge – præcis som i traditionel malerkunst.
• Arbejde med lag
  Dette er uden tvivl et MUST!
  Muligheden for at arbejde i lag betyder, at eleverne kan opbygge deres værk metodisk, eksperimentere uden at ødelægge helheden og arbejde med forskellige detaljegrads-niveauer.
• Trykfølsomhed
  Hvis eleverne arbejder med en trykfølsom skærm, er det vigtigt, at appen kan udnytter det. Man skal kunne indstille, hvordan stregen ændre bredde og opacitet afhængig af pennens tryk. Det giver et mere dynamisk udtryk.
• GDPR-venlig
  Jeg ved, at ikke alle kommuner tillader at bruge Sketchbook, men det er der faktisk ingen reel begrundelse for. Appen kræver ingen personlige oplysninger, og kommer kun med en intern reklame for ekstra pensler (som man ikke behøver for at skabe gode billeder).

Alt dette lever Sketchbook op til. Jeg har tidligere brugt Brushes på iPads – det er også en god app, men den findes desværre kun til iPhone/iPads … det gør Sketchbook til et bedre valg, synes jeg.

Det er disse tekniske muligheder, der fjerner barrieren mellem elevens vision og det færdige resultat. Når værktøjet kan det, man har brug for, bliver det en naturlig forlængelse af hånden – og det er her, magien (og stoltheden) opstår.

Styr på penslerne: Fra frustration til digital mestring

Det, der virkelig flytter eleverne er, når de lærer det tekniske. Vi brugte tid på at forstå værktøjet helt i dybden: Hvordan redigerer man penslernes størrelse og opacitet for at skabe dybde? Hvilke pensler giver de bløde overgange, og hvilke skaber karakter?

Da eleverne først fik “styr på penslerne”, forsvandt frustrationen over ikke at kunne få stregen til at makke ret.
Hvordan får vi motivet til at træde frem? Det er den forståelse, der gør, at eleverne ikke bare “farvelægger”, men skaber værker, de kan være stolte af at at få printet ud og udstillet.

Lag for lag: Kunsten at bygge et billede op

En af de største aha-oplevelser for børnene var at arbejde i lag.
Ved at opbygge billedet lag-på-lag lærte de, at man ikke behøver at frygte at lave en fejl – man kan altid rette i det enkelte lag uden at ødelægge hele værket.
Det gav dem et enormt mod til at eksperimentere med farvevalg og komposition.

Det er netop denne systematik, der adskiller det gode billedkunstforløb fra de hurtige, rekreative aktiviteter og leg på computeren.
Når vi giver eleverne rammerne og teknikken, får de friheden til at skabe kunst.

Den digitale kunstnerkuffert (der følger med hjem)

En ting der også begejstrer mig ved dette forløb, er, at vi ikke længere er begrænset af skolens materialekonto.
Når vi arbejder med de lækre Neocolor-kridt, er det fantastiske materialer, men vi ved også godt, at det er de færreste forældre, der lige får købt dem hjem til børneværelset.

Med det digitale maleri er det en helt anden historie.
Da jeg for nylig kunne fortælle eleverne i 2. og 3. klasse, at Sketchbook er gratis, og at de kan hente den på deres egne tablets eller telefoner derhjemme, skete der noget med deres øjne.
De har pludselig fået et professionelt redskab mellem hænderne – ikke bare i timerne, men som en personlig “kunstnerkuffert”, de kan tage med sig. Jeg har allerede haft flere elever, der med stolthed i stemmen har fortalt mig, at de har installeret appen derhjemme og siddet og eksperimenteret videre.

Skærmtid eller skaberkraft?

Forløb som dette er en modvægt til den debat om skærmbrug, vi ofte hører.
Vi fik besøg af Louise Klinge på skolen for nylig, og hun er jo med rette skeptisk overfor det “flimmer”, som mange skærmaktiviteter i dag byder på – de hurtige scener og det konstante tempo, der kan stresse et barn.
Men forløb som dette er noget helt andet!
Her er skærmen et lærred.
Det kræver fordybelse, præcision og tålmodighed at blende farver og arbejde med penslernes opacitet.
Det er skærmbrug som værktøj, ikke som underholdning, og det gør en verden til forskel.

Kreative – og begejstrede – hilsner fra

PS – jeg er i gang med at skrive et hæfte om forløbet, men jeg er ikke helt færdig …. men jeg lover at det kommer inden sommerferien, så du kan sagtens putte det ind i din årsplan til næste år

​PPS Har du fået købt din lærerkalender til næste år? ​

Ellers synes jeg du skal tage et kig på den, jeg har lavet.
Det er ikke så dansk at sige det, men jeg synes faktisk, at det er den bedste – det er den eneste, hvor netop DIT skema bliver skrevet ind – uge for uge….(selvom du kun skriver det én gang)
Og så står ringetiderne der også – uge efter uge. Er jeg den eneste, der ikke altid kan huske, hvornår 6. lektion slutter?
Og alle de møder der er planlagt fra årets begyndelse, kan du også hurtigt skrive ind. Ja, du skal selv printe og samle den, men det tager ikke så lang tid i forhold til hvor meget overblik du får i løbet af året!
Du kan læse mere om kalenderen her.

The post Giv eleverne en digital kunstnerkuffert (helt gratis!) first appeared on FruBilledkunst.

For en tid siden spurgte jeg om nogle af jer ville hjælpe mig med at afprøve nogle nemme idéer til billedkunst ... og det var der heldigvis en del af jer, der gerne ville.

Nemme idéer til en presset tid

Idéen opstod, da jeg sad med en halvtyk (og halvdyr) billedkunstbog med nemme idéer, som mest af alt føltes som en samling simple tegneopgaver. ‘Tegn dit penalhus’ er fint nok til en start, men jeg manglede noget, der virkelig kunne tænde inspirationen hos eleverne.
Min vision var at skabe noget, der introducerer dem for kunstens verden og historie på en legende måde, men som stadig er lige til at gå til for læreren i en travl hverdag.

Materialet er altså ikke tænkt som den grundlæggende “rugbrødsundervisning”, men som en “take-away” til en vikartime, en sidste gang før en ferie eller en gang, hvor (skole)livet bare har været helt turbulent, og du har brug for lidt luft.

Lektionerne er bygget op på denne måde:

1. Eleverne får et kopiark med et udsnit fra et kunstværk. Øverst er nogle spørgsmål, der skal sætte fantasien i gang. Det giver bedst resultat, hvis I begynder med en indledende brainstorm for hele klassen.
2. Eleverne tegner deres bud – enten med hvad de nu har i penalhuset, eller med materialer fra billedkunst.
3. Eleverne ser det oprindelige billede, og får udleveret en læseside om værket. Det er super godt at tage den fælles, så alle er med, og måske kan supplere med egne tanker. Siden slutter med et åbent spørgsmål ud fra gennemgangen af værket.
4. Læreren kan evt. supplere med ekstra viden ud fra baggrundsteksten.

En dejlig mail

Jeg har fået nogle dejlige svar tilbage – bl.a. fra Pernille, der er på Instagram under Landsbylaereren.
Hendes mellemtrinsklasser har arbejdet med Krøyers maleri “Fiskere på stranden”.

Jeg har klippet de to fiskere ud. De venter – men på hvad. Pernilles elever har flere gode og fantasifulde forslag, og jeg har heldigvis fået lov til at vise børnenes billeder frem – 1000 tak for det

Jeg har lavet to hæfter – et om dansk kunst og et om verdenskunst… Men jeg mangler lige de sidste detaljer…. Men jeg skal nok skrive, når du kan få fat på dem.

Endnu en gang mange tak til Pernille og hendes elever.

Kreative hilsner fra

The post Nem billedkunst behøver ikke være overfladisk first appeared on FruBilledkunst.

Jeg får tit spørgsmål om, hvordan jeg når det hele. Hvordan jeg når at fordybe mig i kunsthistorien, forberede de store forløb og samtidig sikre, at eleverne rent faktisk får produceret noget, der er værd at hænge op på væggen.

Svaret er ikke en magisk evne til at multitaske. Svaret er struktur.

Som billedkunstunderviser ved du, at et tomt lærred kan være skræmmende. Det er først, når vi sætter rammerne – kompositionen, farvepaletten, teknikken – at kreativiteten for alvor får luft under vingerne.

Sådan har jeg det også med min planlægning.

Jeg sælger ikke en kalender for at sælge en pæn bog til tasken. Faktisk får du den som en PDF, du selv printer. Det gør jeg, fordi det ikke er papiret, der er pointen – det er indholdet. Jeg deler den med dig, fordi jeg ved, hvilken forskel det gør, når de praktiske rammer er på plads.

Når rammerne er der, slipper du for at bruge din mentale energi på logistik og “hvad var det nu, jeg nåede sidste gang?” og løse post-it-sedler rundt omkring. Den energi kan du bruge bedre andre steder.

Du kan se, hvordan jeg har opbygget rammerne i kalenderen her (link)

Ligesom i mine hæfter er alt herinde gennemtænkt, så du kan fokusere på det vigtigste: At lave god undervisning til dine elever.

De bedste hilsner

The post God struktur er fundamentet first appeared on FruBilledkunst.

Det startede med en snak om modsætninger.
Vi satte ord på alt det, der er hinandens modpoler: det store og det lille, det bløde over for det ru, og den stramme firkant mod den bløde cirkel.

Men hvordan flytter man ordene fra tungen og helt ud i virkeligheden, så de bliver til greb, man kan bruge i sin egen kunst?

Svaret kom rullende ind i klasselokalet i form af kunstneren Lena Søeborg, som besøgte os i samarbejde med Sorø Kunstbibliotek.
Hun havde medbragt nogle af sine værker bl.a. et, der øjeblikkeligt fangede børnenes opmærksomhed: Et værk med en stol iført strømpebukser, hvor der nede i fødderne gemte sig et par damesko.
Det var en fantastisk samtale-starter.

Pludselig var de kontraster, vi lige havde talt om, ikke bare tør teori, men noget man kunne grine af, undre sig over og mærke vigtigheden af.
Det mærkværdige og det uventede åbnede døren på vid gab for 2. klasses forståelse af, hvad billedkunst egentlig kan.

Hvorfor øjet elsker at blive udfordret

Jeg plejer ofte at sige til mine elever, at “øjet ikke må kede sig”.
En af de sikreste måder at undgå kedsomhed på i et billede er at bruge kontraster.
Øjet elsker nemlig kontraster; det bliver tiltrukket af forskelligheder og modspil.

Men den største udfordring som underviser er at gøre det så konkret, at børnene kan bruge det aktivt i deres egen proces.

Lena greb opgaven an på en genial og enkel måde!
Hun lagde et fladt stykke hvidt A4-papir på gulvet og talte med børnene om, hvad kontrasten til det kunne være.

Kunne det være et stykke papir, der stod op? Vi fandt hurtigt ud af, at tyngdekraften ikke ville tillade det… Men hvad kunne så være en kontrast? Et krøllet stykke papir, måske. Eller en cirkel klippet ud af den firkantede flade.

Pludselig var forståelsen der: Kontrasten skaber liv og spænding i kompositionen.

Kreativitet på en stribe uden en eneste tegning

Børnene fik nu deres egne materialer: Kopipapir, pakkebånd, malertape og sakse.
Reglen var enkel: De måtte ikke tegne, og hver ny ting, de tilføjede til deres række på gulvet, skulle være en kontrast til det forrige element.

Det var utroligt at se, hvordan 2. klasses-eleverne virkelig blev tvunget til at tænke kreativt og løsningsorienteret.

Fra den helt flade, hvide papirflade til en foldet papir eller en blød bue, klippet fri af papiret.
Ved at bruge de mest simple midler opstod der lange, visuelle forløb på gulvet, som jeg skyndte mig at forevige med kameraet.

Det her er præcis det, jeg mener, når jeg taler om, at undervisningen skal føre til værker, man kan være stolt af. Selvom det “bare” var hvidt papir på et gulv, var kompositionerne så gennemtænkte, at de fungerede som små selvstændige kunstværker.

Fra papir til de store følelser i musikken

Vi stoppede dog ikke ved de fysiske materialer. For at lade forståelsen af kontraster synke helt ind, inddrog Lena musikken.

Eleverne skulle tegne til to vidt forskellige stykker af Grieg. Først den rolige, lyse “Aftenstemning” og bagefter den dramatiske og voldsomme “I dovregubbens hal”.

Det var interessant at se, hvordan deres streger ændrede karakter i takt med musikken. Kontrasterne blev følt gennem ørerne og kom ud gennem hænderne.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at trække på deres erfaringer fra dette projekt mange gange fremover.
Det er en genial måde at vise dem, hvordan man opbygger et billede, der holder fast i beskueren, fordi øjet får lov til at gå på opdagelse i de mange forskelligheder.

Forløbet er delt med Lena Søeborgs tilladelse.

Kreative hilsner

The post En stol med strømpebukser og kunsten at se det uventede first appeared on FruBilledkunst.

Mange tror fejlagtigt, at det at kunne tegne er et medfødt talent – enten har man det, eller også har man det ikke. Men hvis du kigger ind i mit billedkunstlokale i disse uger, vil du se et levende bevis på det modsatte.
Mit valghold i 7. klasse har netop lagt sidste hånd på deres afsluttende blyantstegninger over temaet “Hjem”, og resultaterne er så skarpe, at de faktisk har overrasket eleverne selv.

Men de her tegninger er ikke opstået ud af det blå.
De er resultatet af et langt, sejt træk, hvor vi har bygget sværhedsgraden op sten for sten siden efteråret.
Vi er ikke bare startet med det sværeste med det samme.

Gæt engang, hvad den vigtigste ingrediens er, når man skal skabe et værk, man er stolt af?
Her er tre muligheder:

1. Dyre materialer?
   Nej, faktisk ikke.
   Selvom vi nørder blyantens historie og hårdhedsgrader, så er det ikke udstyret, der gør forskellen. Vi har endda lavet vores egne tegnestubbe og valørmålere – de er så billige at lave, at det næsten er gratis, men de er nogle af de mest værdifulde redskaber i processen.
2. At have en medfødt talent?
   Heller ikke.
   Det er en af de største myter i billedkunst.
   Alle kan lære at tegne, hvis de får de rette teknikker og tid til at øve sig.
3. En systematisk opbygning af færdigheder?
   Lige præcis. Det er her, magien ligger.
   Vi har arbejdet med iagttagelse hele efteråret.
   Vi har trænet valører gennem simple landskabsøvelser, og vi har lavet øvebilleder af macarons for at få følelsen af form og skygge ind i fingrene.

Vi begyndte med at fokusere på “stregen” og forskellige tegneteknikker, der hjælper eleverne med at få korrekte proportioner, vinkler mm. Her kan du se et par eksempler:

Efter det arbejdede vi med valør – her kan du se et “øvelandskab”:

Blyantstegningerne af deres hjem er deres afsluttende værk – det store finale-projekt, hvor al deres træning i iagttagelse og teknik går op i en højere enhed.

Eleverne har taget deres egne fotos og kvadreringsteknikken for at sikre proportionerne, så de kunne bruge alt deres krudt på det, de nu er blevet mestre i: at se detaljer og skabe dybde med blyanten.

Der er noget smukt i at lære at sanse sine omgivelser så grundigt, som man gør, når man tegner dem.
Når en elev opdager, at de faktisk kan fremtrylle virkeligheden på et stykke papir, så vokser de flere centimeter.
Det er noget af det fantastiske billedkunst kan – og vi billedkunst-lærere kan facilitere det.

Jeg håber du er blevet inspireret af mine skønne elevers tegninger – og tak til jer kære valghold, fordi jeg får lov til at vise jeres værker frem.

Kreative hilsner fra

PS
Hvis du selv sidder som underviser og mangler en rød tråd i din tegneundervisning, så har jeg lavet to hæfter for et par år siden.
Det første handler om at få eleverne til at iagttage: “Iagttagelsestegning”.

I det andet hæfte er macaron- og HJEM-forløbene beskrevet.
Her får du desuden detaljerne om teknikkerne, tegnestubbe og valørmålerne.

The post Sådan lærer du eleverne at overraske sig selv first appeared on FruBilledkunst.

OPDATERING: Jeg har nu fået dejlig mange lærere til at hjælpe mig, så jeg behøver ikke flere…. Men læs endelig med, for hæfterne kommer ud, når jeg har samlet deres erfaringer

For noget tid siden sad jeg og bladrede i en bog med nemme idéer til billedkunst.
Jeg blev ærlig talt lidt overrasket og skuffet.
Mange af opgaverne var af typen “tegn dine sko” eller “tegn dit penalhus”.

Den slags øvelser kan selvfølgelig have sin plads, men jeg savnede noget mere fagligt indhold – noget, der kunne sparke fantasien i gang. Noget, der også gav eleverne en oplevelse af kunst, historie og idéer, men som samtidig kun krævede meget minimal forberedelse…

Det satte nogle tanker i gang….
Kunne man lave billedkunstforløb, som både er super enkle at gå til og samtidig er både kreative og faglige og lærer børnene noget om kunsthistorien?

Det blev begyndelsen på et projekt, som efterhånden er blevet til to hæfter. Det ene handler om dansk kunst, og det andet om international kunst.

Hvordan fungerer forløbene?

I hvert forløb tager eleverne udgangspunkt i et kendt kunstværk. De ser først et lille udsnit af billedet.
Ud fra udsnittet skal de forestille sig resten af motivet og tegne deres eget bud på, hvordan billedet kunne se ud.
Først bagefter ser de det originale værk og læser en kort tekst om kunstneren, værket og perioden.

Tanken er, at eleverne både arbejder fantasifuldt og undersøgende. De oplever, at kunst ikke kun er noget, man kigger på, men også noget man kan tænke over, gætte på og gå på opdagelse i.

Forløbene er lavet, så de kan bruges direkte i undervisningen.
De kan også fungere som selvstændige opgaver eller bruges i vikartimer.

Kunsthistorie i små bidder

Over tid kan forløbene også give eleverne et begyndende overblik over kunsthistorien.
Hvis man arbejder med flere af opgaverne, møder eleverne kunstværker fra forskellige perioder og får gradvist en fornemmelse af, hvordan kunsten har ændret sig gennem tiden.
Jeg har også skrevet et kapitel, som sætter værkerne ind i deres historiske sammenhæng og fortæller lidt om, hvad der skete i verden på samme tid.
Tanken er ikke, at eleverne skal lære en masse årstal, men at de får en oplevelse af, at kunst hænger sammen med den tid, den bliver til i.

Hvorfor vil jeg gerne have dem afprøvet?

Jeg vil gerne være sikker på, at materialet fungerer i en helt almindelig skolehverdag, før jeg udgiver hæfterne.
For mig er det vigtigt, at opgaverne ikke kun ser gode ud på papiret, men også giver mening for rigtige elever i et rigtigt klasselokale.

Derfor vil jeg gerne have, at forløbene bliver afprøvet af helt almindelige skolebørn, som reagerer ærligt og spontant på opgaverne. Den slags erfaringer er ofte det, der gør forskellen, når et undervisningsmateriale skal finpudses.

Vil du hjælpe?

Jeg har afprøvet et par af forløbene, men jeg kan desværre ikke nå at afprøve dem alle selv. Derfor vil jeg gerne invitere nogle af jer, der underviser i billedkunst, til at hjælpe.

Hvis du har lyst, sender jeg et af forløbene, som du kan afprøve i din klasse.
Til gengæld vil jeg meget gerne høre, hvordan det fungerede i praksis.
Det vil også være en stor hjælp, hvis du har mulighed for at sende et billede eller to af nogle elevtegninger.

Hvis du har lyst til at være med, kan du skrive en kommentar herunder eller sende mig en besked – enten på min mail eller på Facebook.
Så finder vi et forløb, som du kan afprøve.

Jeg er virkelig nysgerrig på at se, hvad eleverne finder på, når de skal digte resten af et kunstværk.

Kreative hilsner fra

The post Vil du hjælpe med at afprøve et nyt forløb? first appeared on FruBilledkunst.

Når vi kan bygge bro mellem børnenes egen verden og den store kunsthistorie, bliver det virkelig spændende.
I denne periode har 3. klasse arbejdet med kubistiske instrument-collager, og projektet kunne ikke lande på et bedre tidspunkt.

Instrumenter mellem hænderne

På vores skole deltager alle 3. klasser nemlig i “Orkester-mester”, hvor de hver uge bliver undervist i et instrument af musikskolens lærere.
Når børnene har instrumenterne i hænderne hver uge, kommer de til at kende dem rigtig godt – det kendskab skulle vi selvfølgelig udnytte i vores kunstneriske proces.

Kunsthistorie

Vi har kigget på, hvordan de store mestre Pablo Picasso og Georges Braque revolutionerede kunsten for over hundrede år siden. De opfandt collagen og begyndte at lime fragmenter af avisudklip, noder og tapet direkte op på lærredet for at skabe en ny form for virkelighed.

Når jeg tidligere har arbejdet med projektet har jeg derfor holdt mig til netop guitaren, fordi det er den, vi ser i Picassos værker, men denne gang fik børnene lov til at vælge deres egne instrumenter.

Fordi de kender deres instrumenter fra musikundervisningen, kom der helt nye detaljer ind i billederne.
På collagerne kan man nu finde alt fra ventiler på blæseinstrumenter til slagtøjskøller og tværfløjte-klapper.

Vi har brugt klippeark i de klassiske blå og brune nuancer, som jeg har printet fra et af mine hæfter, for at holde fast i den originale farveholdning.

Øjet må ikke kede sig

En af de vigtigste regler i processen var, at intet måtte limes fast, før kompositionen var helt på plads.
Det gav os nogle fine kompositions-samtaler undervejs.
Mit faste motto i de her situationer er, at “øjet må ikke kede sig”.

Det betyder, at vi skal undgå store tomme områder, men også at vi skal undgå, at det hele bliver for ens.
Der skal være en konstant afveksling i form og farve, som leder blikket rundt i værket. Ved at flytte rundt på fragmenterne mange gange før den endelige limning, lærte eleverne virkelig at tage stilling til balancen i billedet.

Vil du selv i gang?

Hvis du selv vil bruge forløbet, har jeg gjort det nemt for dig i mit hæfte om guitar-collager.
Udover den fulde vejledning har jeg inkluderet de blå og brune klippeark som en bonus – lige til at printe ud.
Det betyder, at du slipper for selv at lede efter de rette nuancer, og du er sikker på, at eleverne rammer den helt rigtige stemning fra start.

Kreative hilsner fra

.

The post 3.klasse “stjal” fra Picasso – og gjorde det til deres eget first appeared on FruBilledkunst.

Det er altid en stor fornøjelse at se mine undervisningsforløb blive ført ud i livet af dygtige lærere.

For nylig så jeg de smukkeste collager på Instagram hos Anne Sofie @Billedkunst_i_folkeskolen. Hun har delt sin 3. klasses flotte arbejde med temaet 1001 nat, inspireret af Matisse. Det er magi, lamper og flyvende tæpper i børnehøjde, og jeg er vild med det.

Jeg har fået lov til at dele billederne med jer her – TAK Anne Sofie og 3.klasse!

Jeg har flere gange tidligere skrevet om netop dette forløb på bloggen, så hvis du selv vil i gang i billedkunstlokalet, kan du læse mere her.

Jeg elsker at følge med i, hvordan de forskellige forløb folder sig ud ude hos jer, så send endelig billeder ind, hvis I har lyst til at dele jeres resultater. Jeg kan ikke love at få alt på bloggen, men jeg kigger på det hele med stor interesse!

Det kunne også være vildt sjovt at høre, hvilket af alle mine forløb, der egentlig er DIN personlige favorit – eller hvilken succesoplevelse fra undervisningen, du husker bedst.

De bedste hilsner

The post Det her bliver man da glad af … first appeared on FruBilledkunst.