OPDATERING: Jeg har nu fået dejlig mange lærere til at hjælpe mig, så jeg behøver ikke flere…. Men læs endelig med, for hæfterne kommer ud, når jeg har samlet deres erfaringer

For noget tid siden sad jeg og bladrede i en bog med nemme idéer til billedkunst.
Jeg blev ærlig talt lidt overrasket og skuffet.
Mange af opgaverne var af typen “tegn dine sko” eller “tegn dit penalhus”.

Den slags øvelser kan selvfølgelig have sin plads, men jeg savnede noget mere fagligt indhold – noget, der kunne sparke fantasien i gang. Noget, der også gav eleverne en oplevelse af kunst, historie og idéer, men som samtidig kun krævede meget minimal forberedelse…

Det satte nogle tanker i gang….
Kunne man lave billedkunstforløb, som både er super enkle at gå til og samtidig er både kreative og faglige og lærer børnene noget om kunsthistorien?

Det blev begyndelsen på et projekt, som efterhånden er blevet til to hæfter. Det ene handler om dansk kunst, og det andet om international kunst.

Hvordan fungerer forløbene?

I hvert forløb tager eleverne udgangspunkt i et kendt kunstværk. De ser først et lille udsnit af billedet.
Ud fra udsnittet skal de forestille sig resten af motivet og tegne deres eget bud på, hvordan billedet kunne se ud.
Først bagefter ser de det originale værk og læser en kort tekst om kunstneren, værket og perioden.

Tanken er, at eleverne både arbejder fantasifuldt og undersøgende. De oplever, at kunst ikke kun er noget, man kigger på, men også noget man kan tænke over, gætte på og gå på opdagelse i.

Forløbene er lavet, så de kan bruges direkte i undervisningen.
De kan også fungere som selvstændige opgaver eller bruges i vikartimer.

Kunsthistorie i små bidder

Over tid kan forløbene også give eleverne et begyndende overblik over kunsthistorien.
Hvis man arbejder med flere af opgaverne, møder eleverne kunstværker fra forskellige perioder og får gradvist en fornemmelse af, hvordan kunsten har ændret sig gennem tiden.
Jeg har også skrevet et kapitel, som sætter værkerne ind i deres historiske sammenhæng og fortæller lidt om, hvad der skete i verden på samme tid.
Tanken er ikke, at eleverne skal lære en masse årstal, men at de får en oplevelse af, at kunst hænger sammen med den tid, den bliver til i.

Hvorfor vil jeg gerne have dem afprøvet?

Jeg vil gerne være sikker på, at materialet fungerer i en helt almindelig skolehverdag, før jeg udgiver hæfterne.
For mig er det vigtigt, at opgaverne ikke kun ser gode ud på papiret, men også giver mening for rigtige elever i et rigtigt klasselokale.

Derfor vil jeg gerne have, at forløbene bliver afprøvet af helt almindelige skolebørn, som reagerer ærligt og spontant på opgaverne. Den slags erfaringer er ofte det, der gør forskellen, når et undervisningsmateriale skal finpudses.

Vil du hjælpe?

Jeg har afprøvet et par af forløbene, men jeg kan desværre ikke nå at afprøve dem alle selv. Derfor vil jeg gerne invitere nogle af jer, der underviser i billedkunst, til at hjælpe.

Hvis du har lyst, sender jeg et af forløbene, som du kan afprøve i din klasse.
Til gengæld vil jeg meget gerne høre, hvordan det fungerede i praksis.
Det vil også være en stor hjælp, hvis du har mulighed for at sende et billede eller to af nogle elevtegninger.

Hvis du har lyst til at være med, kan du skrive en kommentar herunder eller sende mig en besked – enten på min mail eller på Facebook.
Så finder vi et forløb, som du kan afprøve.

Jeg er virkelig nysgerrig på at se, hvad eleverne finder på, når de skal digte resten af et kunstværk.

Kreative hilsner fra

The post Vil du hjælpe med at afprøve et nyt forløb? first appeared on FruBilledkunst.

…for at skabe små mestre i billedkunst

Kender du følelsen?
Du står i billedkunstlokalet, og eleverne kigger forventningsfuldt på dig.
Du vil virkelig gerne lave noget seriøst med dem, men indeni mærker du panikken:
“Jeg er jo ikke en da Vinci. Hvad hvis de opdager, at jeg ikke engang selv kan tegne hus i perspektiv?'”

Resultatet bliver måske det sikre valg: En hurtig farvelægningsopgave fra nettet eller “fri tegning”, som mest af alt ender som rekreativ tegneterapi.... og ofte i skraldespanden hurtigt derefter.

Det kan være hyggeligt, ja.
Men det er ikke det, der får børnene til at “vokse” i færdigheder og stolthed.

Den store løgn om “Evnen”

Vi skal have punkteret en myte én gang for alle: Tegning er ikke en medfødt evne for de udvalgte få.
Det er en færdighed.
Præcis ligesom at lære engelsk eller at røre en ordentlig pastasovs sammen.

Du forventer ikke, at en elev af sig selv lærer at tale flydende engelsk uden at blive undervist eller høre sproget omkring sig. Og du forventer ikke, at en pastasovs smager af Italien, hvis du bare kaster tilfældige ingredienser i en gryde uden en eller anden slags grundopskrift.

Hvorfor forventer vi så, at børn – og voksne for den sags skyld – bare skal kunne “tegne”, uden at vi giver dem værktøjerne?

Sandheden er, at selv Leonardo da Vinci ikke bare ‘rystede’ sine mesterværker ud af ærmet.

Han brugte systemer.
Han brugte observation, geometri og en stor forståelse for komposition og farver.

Det er her, vi som undervisere skal gøre forskel!
Vi skal ikke lære dem at være ‘genier’ – vi skal give dem værktøjerne til at iagttage – ikke bare “se”.

Hemmeligheden bag at lære børn at tegne er ikke at kigge efter “det svære”.
Det er at lære dem at se verden i småbidder.

I min tegneundervisning arbejder vi med det, jeg kalder formalfabetet. Forestil dig, at alt hvad du ser – lige fra et Da Vinci-motiv til en flæskesteg – kan brydes ned til fire grundlæggende “formbogstaver”: linjer, buer, vinkler og runde former.

Det er en vigtig del af det bærende fundamentet! Suppleret med farvelære og viden og erfaringer med komposition, giver vi eleverne det stillads, de har brug for for at bygge noget stort.

Jeg hører tit fra kolleger rundt omkring, at de egentlig gerne vil lave noget seriøst med børnene, men enten et de i tvivl om hvordan de skal gøre, de mangler idéerne eller måske bare tiden til at forberede dybe faglige forløb.

Det er præcis derfor, jeg begyndte at udgive mine egne gennemtestede forløb ind i hæfter.

Jeg skal være helt ærlig: Mine undervisningshæfter er ikke for dig, der bare vil have 45 minutter, hvor eleverne “sidder stille og tegner”, mens du selv ordner praktiske ting. Det er ikke en “nem løsning” for de dovne – tværtimod.

Det er for dig, der vil prioritere den høje faglighed, men som ikke har 10 timer til at opfinde den dybe tallerken hver gang.
I hæfterne har jeg gjort det hårde arbejde med at finde inspirationen og strukturere forløbene, så du kan koncentrere dig om det vigtigste: At guide børnene til det øjeblik, hvor de kigger på deres færdige billede og tænker: “Hold da op… har JEG lavet det?”

Når vi giver børnene tekniske færdigheder, giver vi dem i virkeligheden selvtilliden til at udtrykke sig, så andre rent faktisk får lyst til at hænge deres værker op på væggen (og ikke bare på køleskabet i to dage).

Forestil dig en eftermiddag om ikke så lang tid. Du er ved at hænge en udstilling af børnenes billeder op. De er faktisk så gode, at du nemt kunne forestille dig at sætte dem op på din egen væg derhjemme…. Selvfølgelig i en smuk ramme Du er stolt og børnene er stolte…

Det kræver ikke en mastergrad i da Vinci. Det kræver bare de rette metoder og materialer.

Find dit næste store forløb her

De bedste hilsner

The post Du ikke behøver at være en da Vinci first appeared on FruBilledkunst.

Jeg bliver simpelthen nødt til at bede dig om at bære over med en begejstret billedkunstlærer. Den her udstilling blev bare SÅ flot! Og ikke bare er billederne flotte – børnene har også lært rigtig meget undervejs … Det bliver helt sikkert et forløb, jeg vender tilbage til igen og igen!

Kunstner-inspiration fra Uffe Christoffersen

Egentlig er det måske ikke så mærkeligt, for det er et forløb, jeg har ville lave i rigtig mange år. Det er inspireret af den danske kunstner Uffe Christoffersen.

Hvis du ikke kender hans univers, så er det et besøg værd på hans hjemmeside. Han er kendt for sine kraftfulde og utroligt kulørte tigre. Hans stil er ekspressiv; farverne behøver ikke at være “rigtige” i biologisk forstand, men de skal føles rigtige i forhold til det udtryk, man vil skabe.

(Bare for en ordens skyld … Alle billederne her i blogindlægget er malet af mine elever. Jeg har ikke rettigheder til at vise Uffe Christoffersens billeder, så dem må du finde på hans hjemmeside, som jeg har linket til)

Vi så flere af billederne sammen og talte om, at man sagtens kan se, at det er en tiger, selvom den er blå. Det giver børnene en enorm frihed. Når en tiger kan være lilla, turkis eller brændende orange, åbner der sig en verden af muligheder.

Processen – tegneguide og variationer

Når man arbejder med så komplekse motiver som tigere i en 3. klasse, er en solid stilladsering nøglen til succes.

For at sikre, at alle børnene kom godt fra start, guidede jeg dem gennem en trin-for-trin optegning af tigerhovedet. Vi brugte blyant til de hjælpesteger, der senere skulle viskes ud, og sorte tusser til den egentlige tegning.

Derefter havde jeg forberedt tre forskellige tegneguide-versioner af resten af tigeren, som de kunne vælge imellem – skal tigeren ligge ned, ses fra siden eller komme gående?

I en klasse er der altid nogle der tegner hurtigere end andre. Ved at have 3 forskellige tegneguides, var det let at motivere de hurtige elever til at lave en anden version, så de bagefter kunne vælge, hvilken de ville arbejde videre med.

Jeg ELSKER simpelthen de værker, der kom ud af det! Fulde af personlighed!

Men mit mål var ikke kun at de skulle lave en tigertegning – jeg ville gerne undervise dem om farvelærer, så derfor brugte jeg et af mine yndlingstricks i billedkunstlokalet…

Et af mine yndlingstricks – kopimaskinen!

Det er nemt at kopiere børnenes tegninger – og det er genialt!

For det første giver det nemlig toppen af præstationsangsten, fordi den “perfekte” tegning nu findes i flere eksemplarer.
Det giver børnene modet til at eksperimentere langt mere frit, fordi de ved, at de kan afprøve en vild farvekombination på én kopi uden at “ødelægge” deres originale arbejde.

For det andet giver flere eksemplarer børnene mere mulighed for at lære endnu mere farvelære.

Farvelære

Til selve farvelægningen arbejdede vi med de lækre Neocolor II.
De vandopløselige voksfarver er fantastiske til det ekspressive udtryk, fordi pigmenterne er så mættede og intense.

Men for at løfte opgaven fra “bare” at være en farvelægningsaktivitet til reel billedkunst, indlagde jeg en række faglige benspænd baseret på farvelæren.

Til det første billede, måtte de kun bruge rød, gul og blå – men de måtte meget gerne blande dem!
Her havde jeg forventet at børnene hurtigt ville finde ud af at blande en orange til tigeren, grønne farver til græsset og blå til himlen … men indtrykket fra Uffe Christoffersen må have siddet fast, for der kom alle mulige skønne fantasifulde farverige værker ud af det!

Valør

Før eleverne gik i gang med det næste billede, lavede de nogle valør-øvelser … Hvor mange forskellige farver kan man egentlig få ud af fx en blå, en sort og en hvid? Hvad med en orange, hvid og sort?

Disse erfaringer hjalp dem med at beslutte hvilken valørskala, de ville farvelægge deres næste kopi med. Det kom der igen mange skønne forskellige værker ud af! Jeg ville altså ønske, at jeg kunne tage dig med ud på skolen og se udstillingen …

Naboskalaer

Den sidste kopi skulle børnene farvelægge med en naboskala. Vi genopfriskede farvecirklen og talte om forskellene på en åben og en lukket nabo-skala. Fordelen ved at arbejde med dette benspænd er, at der altid kommer farveharmoniske billeder ud af det!

Derefter valgte børnene, hvilken skala de hver især ville arbejde med, og gik i gang.

Dem, der var hurtigst, fik lov til at farvelægge deres original helt efter eget ønske – altså uden nogle benspænd.

Udstilling

Til sidst laminerede jeg alle tegningerne. Hvis du også vil gøre det, så husk, at Neocolor kan smelte!
Sæt lamineringsmaskinen på den laveste indstilling (hvis der er mulighed for det) og hold et par køle-ned-pauser undervejs, hvis du skal laminere mange værker.

Billederne er nu udstillet på skolen og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg går forbi. Udstillingen får også mange andre til at stoppe op og kigge…

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om de vilde tigre!
Har du selv brugt Uffe Christoffersens billeder i din undervisning?
Bruger du også kopimaskinen som et værktøj til at lade børnene eksperimentere?

Vil du have lidt hjælp til selv at slippe de kulørte tigre løs?

Jeg håber, jeg har inspireret dig til selv at gå i gang – tigere og farvelære er en perfekt kombination!

Hvis du gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang med at arbejde med disse smukke rovdyr, så har jeg gjort det let for dig.
Jeg har nemlig samlet alle mine erfaringer, de konkrete tegneguides og mine didaktiske overvejelser i et nyt, gennemarbejdet hæfte. Her får du tegneguide til tigerhovedet og de tre forskellige versioner, som eleverne brugte til at gøre deres tegninger færdige.
Jeg har også inkluderet de to ekstra reference-billeder og stregtegninger, som fungerede som en perfekt udfordring til de elever, der blev hurtigt færdige og havde brug for mere fordybelse.

Hæftet er ikke bare en samling tegninger; jeg har også beskrevet de specifikke farveøvelser og de faglige benspænd, vi arbejdede med, så du får hele den metodiske pakke med.
Jeg har også skrevet et kort afsnit om hvordan farvelæreren har udviklet sig historisk set – det er interessant læsning!

Hæftet er tænkt som en genvej til dig, der gerne vil spare en del forberedelsestid, men som samtidig ikke vil gå på kompromis med den faglige kvalitet.

På den måde kan du føle dig tryg i, at teknikken, kompositionen og det kunstneriske udtryk går hånd i hånd, så dine elever også ender med værker, de med stolthed kan vise frem.

Kreative hilsner fra

PS – jeg har tagget 2.klasse i dette indlæg også, for jeg startede forløbet før sommerferien, da den ene af mine klasser stadig gik i 2…. , så har du en 2.klasse, kan du sagtens sætte projektet på forårets plan …

The post Når farver brøler – et fantastisk forløb first appeared on FruBilledkunst.

I min 2. klasse har vi haft et farverigt og lækkert billedkunst-projekt: Vi har malet isvafler i stil med popkunstneren Wayne Thiebaud.

Et ultrakort kunsthistorie-rids

Vi startede med at dykke ned kunsthistorien.
Jeg inddrager ofte disse hurtige kunsthistorie-rids i begyndelsen af forløb, der tager udgangspunkt i en bestemt periode. På den måde giver jeg dem langsomt en fornemmelse af de forskellige perioder.

Jeg fortalte, at man i “gamle dage” malede billeder af (rige) personer eller steder – fx. Mona Lisa, som børnene kender (renæssancen og barokken). Senere malede man også “almindelige mennesker” (impressionismen) og på et tidspunkt begyndte man at male følelser (ekspressionismen). Det udviklede sig, så for ca 100 år siden begyndte en række kunstnere at male abstrakte billeder – og så talte vi lidt om hvad det var.

I 1950’erne opstod en kunstretning, hvor kunstnerne begyndte at bruge billeder og ting fra populærkulturen i deres kunst. Tænk på reklamer, tegneserier og hverdagsgenstande – de blev pludselig til kunst! Vi kalder perioden for popkunst eller pop-art.

Vi så på nogle af Wayne Thiebauds billeder på nettet.
Børnene var fascinerede af hans malerier af isvafler og vi talte om måden, han maled dem på – at farverne var meget lyse og at vaniljeis faktisk ikke kun er hvid.

Isfarver

Efter at have studeret Thiebauds værker kastede vi os ud i vores egne isvafler. Først øvede vi os i at blande de lækreste “is-farver” med vores Neocolor-farver. Det var en fest af lyserød, mintgrøn, chokoladebrun og blåbær-isfarvet – her var vi nødt til at finde reference-billeder på nettet. Har du forresten tænkt over hvor forskellige farver blåbæris kan have?

Guidet optegning som en begyndelse

Gangen efter guidede jeg børnene trin for trin i optegningen af vaflerne, så alle fik en god start. Jeg hjælper dem også med at få fordelt vaflerne hen af is-holderen, så isene bliver tilpas store.

Derefter fik børnene frit spil til at designe deres egne iskreationer! Der blev kreeret de mest fantastiske isvafler med fantasifulde former, farver og toppings.

Farvelægning

Derefter gik børnene i gang med at farvelægge deres tegninger – begyndende med baggrunden.

Det var et fantastisk forløb, og 2. klasserne skabte de skønneste, farverige isvafler. Jeg er så begejstret for deres kreativitet og deres evne til at omsætte Thiebauds stil til deres egne værker.

Det praktiske

Hele forløbet har taget omkring 4 moduler.
Vi har arbejdet på A4-karton med Neocolor II.
Da jeg lavede forløbet til hæftet, brugte vi falsæske-karton for at gøre det lettere for børnene at gnide farverne sammen. Denne gang gav jeg dem en fugtighedsserviet til baggrunden i stedet. Brug hvad du har

Efterfølgende har jeg lamineret billederne og udstiller dem meget snart – for bliver man ikke bare glad af at se dem?

Praktisk tip
Vær opmærksom på, at du ikke har for meget varme på, når du laminerer billederne, for så kan farverne smelte og løbe ud. Nogle maskiner er så avancerede, at man kan indstille temperaturen – men det gælder hverken den jeg har på skolen eller den jeg har herhjemme.

Det går dog som regel fint, hvis du bare bruger maskinen lige så snart den er varm nok, og holder en pause midtvejs, hvor maskinen kan køle af, hvis du har en meget stor klasse (eller opdager at maskinen bliver meget varm).

Skal dine børn også male isvafler?

Det er et forløb jeg har gennemført flere gange tidligere, men det er altid en succes!

Hvis du gerne vil have lidt hjælp og spare lidt tid, kan du finde alle detaljerne og trin-for-trin-vejledning i hæftet “Is, dessert og tyggegummimaske”.

Her får du i øvrigt også to lækre pop-art-forløb mere, nemlig det om desserter i glas og tyggegummi-maskine-forløbet.

Oprindeligt har jeg lavet forløbene i indskolingen, men ALLE klassetrin vil elske at lave dem!

Jeg vil gerne se mere om hæftet

Jeg håber du er blevet inspireret – og undskylder, hvis du er blevet for lækkersulten

Kreative hilsner fra

PS – Jeg vil lige minde om kurset i Kgs. Lyngby den 4.juni 2025, hvor du har chancen for at lære mere om gel-tryk og digitale billeder. Læs mere her.

The post Et sødt popart-projekt i 2. klasse first appeared on FruBilledkunst.

Hvad gemmer der sig under bordet, inde i væggen eller på trappen?
Det har 2. klasse fundet ud af med frottage! Denne enkle, men fængende teknik har forvandlet billedkunstlokalet til et laboratorium for uhyggelige dyr og skjulte teksturer.
Læs med og se

Frottage betyder gnide og teknikken har en interessant plads i kunsthistorien, især inden for surrealismen.

Den tyske kunstner Max Ernst sad i 1920’erne i sit hotelværelse. Udenfor regnede det. Max Ernst sad og så ned på trægulvet, og så fik han en enkel men genial idé. Ved at gnide blyant på papir over forskellige teksturer, kunne han frembringe overraskende mønstre.

Måske har du prøvet teknikken ved at lægge mønter under et papir og gnide enten med en farve eller en blyant. Da jeg var barn brugte vi mønterne til at lege købmand.

Max Ernst brugte frottage-teknikken til at skabe mystiske og drømmeagtige værker – helt i tråd med surrealismen.

I 2.klasse fortalte jeg lidt om Max Ernst og demonstrerede hvordan man laver et gnide-tryk. Bagefter sendte jeg eleverne ud på tekstur-jagt med kopipapir og en sort Neocolor.
Efter kort tid samlede jeg de begejstrede elever, og de fik lov til at dele gode “fund”.

Derefter fik de endnu en tur rundt for at fylde nye sider med mønstre.

Gangen efter talte vi lidt om, hvad der gør et væsen uhyggeligt.
Ofte er der dele, der ligner andre dyr – måske spidse ulve-tænder, måske drage-takker, måske et skarpt næb eller skarpe klør …

Derefter gik børnene i gang med at klippe og pusle deres dyr sammen. Jeg anbefalede dem at begynde med en stor kantet form og bygge videre derfra.

De fik først limstift, når de var færdige med at pusle, for det sker ofte, at man får lyst til at flytte noget eller udskifte en del med en anden.

Da væsenet var samlet, fik eleverne en sort neocolor til at tegne de vigtigste – og mest uhyggelige detaljer op.
I denne fase skal der også tilføjes detaljer som skræmmende øjne, spidse pigge og skarpe klør.

Min introduktion var, at figurerne skulle være uhyggelige, men vi har nogle rigtig sjove runde plader i gulvet, som var meget tiltrækkende – du kan se dem i flere af billederne.

Hvis du gerne vil holde fast i det skræmmende tema, skal du råde børnene til at begrænse de runde former så meget så muligt, for kantede er simpelthen mere uhyggelige!

For mig var det vigtigste dog, at de fik lavet nogle væsener med karakter – også selvom de blev mere venlige end det var tænkt i oplægget.

Som udgangspunkt skulle væsenerne laves i sort og hvid, men i detaljefacen, fik de lov til at tilføje andre farver, hvis det kunne gøre billedet mere stemningsfuldt – det var der nogle der valgte.

Til sidst har vi arbejdet med baggrunden. Først når den er på plads, synes jeg billedet kommer til at se helt “færdigt” ud.

Vi talte om hvordan man kan lede blikket ind til figuren ved at gøre kanterne lidt mørkere. Det giver samtidig en smuk afslutning på værket.

Jeg er ret begejstret for at bruge bølgepap til denne fase. Det er så råt og hårdt og alligevel så neutralt, at det ikke tager fokus fra figuren.

Til sidst har jeg lamineret billederne. Det er altid en god idé at laminere collager lavet af børn, for der er som regel nogle papir-lapper, der ikke er limet helt ud til kanten, og det ville jo være ærgerligt, hvis fx et horn faldt af.

Lamineringen beskytter også børn og vægge mod afsmitning af farven … og på en eller anden måde synes jeg også, at det ser lidt mere “i glas og ramme-agtigt” ud.

Jeg håber du har fået lyst til at lave dette sjove projekt.
Det kan både bruges i indskolingen og i første halvdel af mellemtrinnet.
Vi brugte 3-4 moduler på det.

Kreative hilsner

PS Husk du kan komme med på et kreativt og fagligt inspirationskursus den 4.juni 2025 kl 9-15, hvis du har mulighed for at komme til Kgs. Lyngby.
Læs mere og tilmeld dig på dette link:

The post Frottage: Kunsthistorie og fantasi first appeared on FruBilledkunst.

Hver gang jeg introducerer en ny 2. klasse for George Rodrigue’s “Blue Dog”, ved jeg, at jeg vil blive overrasket. Udover at være et godt tegneforløb, giver det altid gode snakke. En del børn fanger nuancer og følelser, som man ikke umiddelbart forbinder med deres alder. Det er denne konstante overraskelse, der gør, at jeg vender tilbage til dette forløb år efter år.

George Rodrigue var kendt for at give nogle af sine “Blue Dog” billeder titler, der ofte tilføjede et lag af kompleksitet og følelse til værkerne. Hvis ikke du har set dem før, synes jeg du skal gøre det nu! Af hensyn til copyright har jeg ikke lov til at vise dem, men jeg må gerne linke.

3 udklædte hunde

Billedet forestiller 3 udklædte Blue-Dog-hunde. Den ene har kongekrone og en rød kappe på, den anden har bowlerhat og slips og den tredje har en kulørt tophue og pibekrave. Umiddelbart kunne det godt minde om en sjov fastelavnsfest med udklædning, og når jeg viser børnene billedet, er det ofte deres første indskydelse.

Efter lidt snak om det, læser vi sammen titlen: “I Just Don´t Wanna Be Me”. Det er altså grunden til udklædningen, og det giver en helt ny snak!

Hund, der leger gemmeleg

På et andet billede har Rodrigue malet en hund, der gemmer sig under et tæppe. Igen et sødt billede ved første øjekast … Indtil man læser titlen: “You Can Run, But You Can´t Hide From the Blues”.
For nogle børn er det virkelig svært at få snakket problemerne igennem – de vælger i stedet af prøve at løbe fra dem, men det virker jo kun i kort tid. Værket giver altid en god snak!

Her er et af billederne fra 2.klasse. Umiddelbart et smukt billede af to hunde – en Blue Dog og en anderledes grøn udgave af den. Jeg elsker den titel eleven gav værket og den snak vi fik bagefter.

Det her billede forstod jeg ikke i første omgang! “Hvad mener du med, at du nogle gang ikke kan finde en del af dig selv?”, spurgte jeg eleven. “For eksempel når jeg bliver sur på en ven fra klassen”, sagde hun. “Jeg ved godt, at det er bedst at blive gode venner, men jeg kan ikke finde det i mig”.

Selvom man godt kan lide at være sammen med sine venner, er det nogle gange rart bare at være alene. Det var hvad denne elev gerne ville udtrykke, og det synes jeg hun fik gjort på en meget fin måde.

Billeder er malet på A4-karton med farveblyanter og akvarel.
Efter billedsnakken har jeg guidet eleverne gennem optegningen af hunden, og så har de selv bestemt baggrunden.

Hvis du vil lave forløbet med din klasse og gerne vil have lidt hjælp til billedgennemgangen, strukturen og optegningen, kan du finde det i mit hæfte.

Du finder det her

Kreative hilsner fra

PS Har du set, at der er kommet et ekstra inspirationskursus på Sjælland. Det bliver den 4. juni 2025 i Kgs. Lyngby.

The post Når titlerne skaber nye fortællinger first appeared on FruBilledkunst.

Når man taler om digitalt maleri, kan man simpelthen ikke komme uden om David Hockney.
Den alsidige engelske kunstner har tidligere i sin karriere arbejdet med digitale malerier, men i 2009 viste hans søster ham en app, så han kunne male billeder på sin iPhone.
Han blev ret begejstret for det, og da den første iPad udkom i 2010 var Hockney hurtig til at købe en, da “lærredet” er en del større.

Selvom han er 87 år nu (født 9.juli 1937), er han fortsat aktiv.
I 2022 udgav han en bog med titlen “20 Flowers and Some Bigger Pictures” med en masse fine blomsterbilleder.

Før 2.klasse gik i gang, så vi på nogle af billederne og talte om dem. Derefter gik vi i gang!
På min skole har alle elever deres egen chromebook med touch-skærm.

Indrømmet – den første gang med kombinationen af 2.klasses elever og teknik var lidt hektisk, men de fik hurtigt styr på at arbejde i lag, vælge pensler og farve-nuancer.

Jeg har været så begejstret for forløbet!
Ikke alene er der kommet nogle fine værker ud af det, ungerne har også lært en masse!

Ud over at have lært lidt kunsthistorie og det tekniske i Sketchbook-appen, har de lært om lys og skygge, og de har lært om forskellige synsvinkler … det er da ret godt gået ud fra ét projekt.

Du kan også lære om dette projekt – og flere andre – på mine forårskurser.

Der skal vi også se på fotomanipulation og gel-tryk… Måske så du de gel-tryk jeg lavede i min juleferie – jeg postede dem her på bloggen for nyligt.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her.

God fornøjelse.
Kreative hilsner fra

PS Del gerne dette indlæg så du kan inspirere andre lærere til at bruge digitale tegneprogrammer i deres undervisning.

The post Små kunstnere, store værker: 2. klasse skabte deres egne Hockney-inspirerede buketter first appeared on FruBilledkunst.

At skabe dybde i en tegning kan være en udfordring, men mine 2. klasser er godt på vej!

Måske så du de skønne collager, som 2.klasse har lavet som en del af det strukturerede tegnekursus, de er i gang med… Ellers kan du finde linket her.

Det er egentlig et længere projekt midt inde i vores tegneforløb ….Først så vi på de kendetegn, der er ved Karin Olesens collager. Derefter klippede børnene deres egne charmerende dyr, og i dette projekt har jeg arbejdet videre med elevernes forståelse af overlapning.

Overlapning er en fantastisk måde at skabe dybde i billeder. Når man tegner noget foran noget andet, giver det en dybde i billedet – men det kræver at vi lærer børnene teknikken!

Eleverne indfarvede først deres baggrund med Neocolor og en fugtighedsserviet . Det er en god og hurtig måde at få en fin baggrund, selvom det får papiret til at krølle en smule …

Børnene har tidligere lavet nogle indledende øvelser med overlapning, men her skulle de bruge det til deres egne tegninger. De tegnede først formerne op med blyant.

Bagefter var opgaven at farve figurerne.

Jeg overvejede om jeg skulle give dem Neocolor eller farveblyanter – og der er fordele og ulemper ved begge dele.

Med Neocolor er det lettere at få dækket baggrunden helt – til gengæld er det sværere at holde sig inden for stregerne, og det betyder ofte noget for indskolingsbørn.

Farveblyanterne er gode til små detaljer og fine mønstre. Til gengæld kræver det mere arbejde at få dækket papirets farve helt – Men det blev dem jeg valgte denne gang.

Jeg har tidligere brugt Color Bar Rivepapir, som du kan se på billedet herover. Hvis du bruger det, er det lettere for børnene at bruge mønstrene også.

Det collagepapir, jeg havde til rådighed, havde ALT for svære mønstre, så eleverne fik selv lov til at vælge mønstre og farver … så jeg tror jeg vil have fat i noget rivepapir igen …

Jeg bad børnene om at farve med to farver oven i hinanden for at få farverne til at fremstå mere “levende”.

Bagefter fik de igen den sorte tus til at tegne omrids og “det ekstra”. På billedet herover, fik pigen tegnet den ene figur ret højt oppe på papiret – derfor foreslog jeg, at hun tegnede sjippetovet, så kompositionen blev mere harmonisk.

De fik også lov til at tegne ekstra mønstre med tusser oven på deres farvelagte figurer.

Ud over at få lavet nogle gode værker, har børnene lært rigtig meget teknisk gennem dette projekt – både om overlapnings-teknikken, om komposition og om farvelægning.

Ud over de tekniske ting har de lært om kreativ problemløsning – “Hvordan får du figurerne til at “snakke” sammen?” – “Der er lidt tomt i det hjørne – kan du finde på noget, der kan være der?”

Selvom oplægget var ens for alle, har elevernes personlige stil og fantasi gjort billederne helt unikke – og fantastiske synes den stolte billedkunstlærer

Jeg GLÆDER mig til at arbejde videre med klassen – og til at vise dig billederne

Kreative hilsner fra

The post Fra papirklip til farvestrøg – 2.klasse tryller videre first appeared on FruBilledkunst.

I vores 2. klasse har vi forvandlet billedkunst-lokalet til en tryllestavfabrik!

Med saks, lim og en masse farverige papirer har eleverne skabt de mest charmerende væsner.

Forløbet er en del af det strukturerede tegnekursus, som 2.klasse er i gang med.

Billedinspiration

Vi begyndte med at se på nogle af Karin Olesens collager. (Hendes hjemmeside er pt under ombygning, men til gengæld kan du få et fint 3d-view af hendes galleri på hjemmesiden.)

Vi ridsede nogle hovedlinjer op:

• der skal være flere figurer på billedet – Vi aftalte, at der skulle være 2. Det passer godt til det kvadratiske format, jeg havde valgt.
• Figurerne skal helst have mange kanter
• Figurerne skal klippes i en størrelse, så de fylder det meste af papiret.

Gangen efter gik vi i gang med at klippe.

Vi brugte forskellige scrapbook-papirer, lidt glitterpapir og nogle node-ark – det var hvad jeg havde i depotet.

Klippe og pusle

Jeg havde skåret noget “kopi-karton” til kvadrater – det er sådan et smukt format at arbejde i, synes jeg.

Børnene fik besked på først at klippe, lægge stumperne på kartonstykket og pusle figurerne – uden at lime.

Kompositionen skulle godkendes, før limstiften måtte bruges.

Jeg talte bl.a. med børnene om, hvordan man bruger hele fladen af billedet. Nogle af børnene havde lagt deres figurer helt nede ved papirkanten. Ved at skubbe dem lidt opad, bruger man billedfladen bedre.

Det er også vigtigt at figurerne interagerer med hinanden – det kan som regel klares ved at justere en smule på et hoved eller et næb. 

Øjne og konturer

Når figurerne var limet på, skulle eleverne tegne øjne med sort tus rundt om alle de udklippede stykker – også inde i dyrene.

De malede øjne med sort tus og hvid Neocolor.

“Det skøre”

 Og så kom “alt det skøre” – dvs. øjenbryn, øjenvipper, hår, arme, balloner og blomster etc.

Hvis de malede blomster og balloner, skulle de males kraftigt med Neocolor, så der ikke var “snevejr” i baggrunden.

Laminering

Til sidst skulle billederne lamineres – erfaringen siger nemlig at ikke alle elever får limet lige grundigt…. Og vi skal også bruge dem til at tegne/male efter, så de skal kunne holde til lidt…

Jeg har vist disse Karin Olesen-inspirerede collager frem mange gange her på bloggen, for det er et virkelig godt forløb. Men bær over med mig endnu en gang – de er bare så charmerende, at jeg ikke kan lade være…

Og har du aldrig lavet dette projekt, så synes jeg du skal prøve det. Man bliver så glad af det!

De bedste hilsner

The post Collager med charme – 2.klasse tryller med saksen first appeared on FruBilledkunst.

Har du fået dit nye skema for næste skoleår? Skal du have billedkunst i indskolingen? Vil du gerne have nogle idéer (med forslag til læringsmål og FFM, hvis du gerne vil have dem med) …  Så er dagens indlæg måske noget for dig.

I indlægget i dag, får du links til min årsplan for 1. 2. og 3.klasse. Du skal bare klikke på billedet, så hopper du automatisk hen til planen for den ønskede klasse. De firkantede billeder viser de forløb, der er i årsplanen med lidt beskrivelse, mål mm.

Måske har du mere lyst til nogle af forløbene i cirklerne – Det er forløb, jeg også har brugt på klassetrinnet … Der er selvfølgelig også beskrivelser og mål til dem.

Kender du en ny (billedkunst)lærer, må du meget gerne dele mit indlæg, der måske kan være til hjælp.

Årsplan for billedkunst i 1.klasse

Åh – jeg kan næsten ikke bære, at det er sidste årgang, der får billedkunst i 1.klasse … Det giver ABSOLUT ingen mening! Men her kommer årsplanen altså.

Det vigtigste forløb i 1.klasse er – efter min mening – et tegneforløb, hvor du LÆRER børnene, hvordan man tegner ting, så de ligner. Det kræver grundig iagttagelse og viden om, hvordan man kan dele motivet op. At tro at børnene bare kan tegne når de kommer, er lige så utopisk som at tro at de kan stave, fordi de kan skrive et par ord, og alligevel er det en myte, der er svær at komme til livs.

Forløbet har flere delforløb undervejs, men sluttes med fugletegninger.

Det er oplagt at fortsætte med endnu et tegneforløb – fx det om tukaner – de bliver altid vellykkede! Fugletemaet går igen i skulptur-forløbet, hvor eleverne kan lave fine skulpturer i sølvpapir og tape. Hvis du har mulighed for at få fat i nogle iPads, er forløbet om kirsebær-træer fantastisk. Jeg er i gang med at skrive nogle nye hæfter om tegneprogrammer til chromebooks … men de er ikke færdige endnu …

Cirklerne viser nogle populære forløb, der er velegnede til 1.klasse. Både “Eventyrlige slotte” og “Glade katte” er en blanding af struktureret tegning og fri fantasi.

I lagkageforløbet skal eleverne lave parafraser på Thiebauds kagebilleder, hvor de lærer en masse farvelære undervejs.

Årsplan for billedkunst i 2.klasse

Årsplanen for 2.klasse indeholder et par af mine basisforløb: undervisning i blyantstegning og akvarelmaling.

Derudover indeholder den en skøn evergreen: Blue Dog.

En af cirklerne er forløbet om giraffer, som du kan få gratis hos BubbleMinds.

Årsplan for billedkunst for 3.klasse

I 3.klasses plan fylder portrættegning en del – men det er altså også et super godt og grundigt forløb, hvor børnene lærer rigtig meget.

Desuden skal de lave collager inspireret af Picasso og Braque, lave snirkelkrukker og landart. Der er også et lille maleri, der skal give dem en første oplevelse af perspektivtegning og et kort forløb om naturjournal på Da Vinci-måden.

Cirklerne indeholder bl.a. det populære og sjove forløb om snemænd og forløbet om pingviner.

Det var alt for nu. Jeg vender snart tilbage med årsplaner for mellemtrinnet.

Kreative hilsner og god arbejdslyst med planlægningen

The post Billedkunst-årsplaner til indskolingen 2024-2025 first appeared on FruBilledkunst.