Jeg bliver simpelthen nødt til at bede dig om at bære over med en begejstret billedkunstlærer. Den her udstilling blev bare SÅ flot! Og ikke bare er billederne flotte – børnene har også lært rigtig meget undervejs … Det bliver helt sikkert et forløb, jeg vender tilbage til igen og igen!

Kunstner-inspiration fra Uffe Christoffersen

Egentlig er det måske ikke så mærkeligt, for det er et forløb, jeg har ville lave i rigtig mange år. Det er inspireret af den danske kunstner Uffe Christoffersen.

Hvis du ikke kender hans univers, så er det et besøg værd på hans hjemmeside. Han er kendt for sine kraftfulde og utroligt kulørte tigre. Hans stil er ekspressiv; farverne behøver ikke at være “rigtige” i biologisk forstand, men de skal føles rigtige i forhold til det udtryk, man vil skabe.

(Bare for en ordens skyld … Alle billederne her i blogindlægget er malet af mine elever. Jeg har ikke rettigheder til at vise Uffe Christoffersens billeder, så dem må du finde på hans hjemmeside, som jeg har linket til)

Vi så flere af billederne sammen og talte om, at man sagtens kan se, at det er en tiger, selvom den er blå. Det giver børnene en enorm frihed. Når en tiger kan være lilla, turkis eller brændende orange, åbner der sig en verden af muligheder.

Processen – tegneguide og variationer

Når man arbejder med så komplekse motiver som tigere i en 3. klasse, er en solid stilladsering nøglen til succes.

For at sikre, at alle børnene kom godt fra start, guidede jeg dem gennem en trin-for-trin optegning af tigerhovedet. Vi brugte blyant til de hjælpesteger, der senere skulle viskes ud, og sorte tusser til den egentlige tegning.

Derefter havde jeg forberedt tre forskellige tegneguide-versioner af resten af tigeren, som de kunne vælge imellem – skal tigeren ligge ned, ses fra siden eller komme gående?

I en klasse er der altid nogle der tegner hurtigere end andre. Ved at have 3 forskellige tegneguides, var det let at motivere de hurtige elever til at lave en anden version, så de bagefter kunne vælge, hvilken de ville arbejde videre med.

Jeg ELSKER simpelthen de værker, der kom ud af det! Fulde af personlighed!

Men mit mål var ikke kun at de skulle lave en tigertegning – jeg ville gerne undervise dem om farvelærer, så derfor brugte jeg et af mine yndlingstricks i billedkunstlokalet…

Et af mine yndlingstricks – kopimaskinen!

Det er nemt at kopiere børnenes tegninger – og det er genialt!

For det første giver det nemlig toppen af præstationsangsten, fordi den “perfekte” tegning nu findes i flere eksemplarer.
Det giver børnene modet til at eksperimentere langt mere frit, fordi de ved, at de kan afprøve en vild farvekombination på én kopi uden at “ødelægge” deres originale arbejde.

For det andet giver flere eksemplarer børnene mere mulighed for at lære endnu mere farvelære.

Farvelære

Til selve farvelægningen arbejdede vi med de lækre Neocolor II.
De vandopløselige voksfarver er fantastiske til det ekspressive udtryk, fordi pigmenterne er så mættede og intense.

Men for at løfte opgaven fra “bare” at være en farvelægningsaktivitet til reel billedkunst, indlagde jeg en række faglige benspænd baseret på farvelæren.

Til det første billede, måtte de kun bruge rød, gul og blå – men de måtte meget gerne blande dem!
Her havde jeg forventet at børnene hurtigt ville finde ud af at blande en orange til tigeren, grønne farver til græsset og blå til himlen … men indtrykket fra Uffe Christoffersen må have siddet fast, for der kom alle mulige skønne fantasifulde farverige værker ud af det!

Valør

Før eleverne gik i gang med det næste billede, lavede de nogle valør-øvelser … Hvor mange forskellige farver kan man egentlig få ud af fx en blå, en sort og en hvid? Hvad med en orange, hvid og sort?

Disse erfaringer hjalp dem med at beslutte hvilken valørskala, de ville farvelægge deres næste kopi med. Det kom der igen mange skønne forskellige værker ud af! Jeg ville altså ønske, at jeg kunne tage dig med ud på skolen og se udstillingen …

Naboskalaer

Den sidste kopi skulle børnene farvelægge med en naboskala. Vi genopfriskede farvecirklen og talte om forskellene på en åben og en lukket nabo-skala. Fordelen ved at arbejde med dette benspænd er, at der altid kommer farveharmoniske billeder ud af det!

Derefter valgte børnene, hvilken skala de hver især ville arbejde med, og gik i gang.

Dem, der var hurtigst, fik lov til at farvelægge deres original helt efter eget ønske – altså uden nogle benspænd.

Udstilling

Til sidst laminerede jeg alle tegningerne. Hvis du også vil gøre det, så husk, at Neocolor kan smelte!
Sæt lamineringsmaskinen på den laveste indstilling (hvis der er mulighed for det) og hold et par køle-ned-pauser undervejs, hvis du skal laminere mange værker.

Billederne er nu udstillet på skolen og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg går forbi. Udstillingen får også mange andre til at stoppe op og kigge…

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om de vilde tigre!
Har du selv brugt Uffe Christoffersens billeder i din undervisning?
Bruger du også kopimaskinen som et værktøj til at lade børnene eksperimentere?

Vil du have lidt hjælp til selv at slippe de kulørte tigre løs?

Jeg håber, jeg har inspireret dig til selv at gå i gang – tigere og farvelære er en perfekt kombination!

Hvis du gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang med at arbejde med disse smukke rovdyr, så har jeg gjort det let for dig.
Jeg har nemlig samlet alle mine erfaringer, de konkrete tegneguides og mine didaktiske overvejelser i et nyt, gennemarbejdet hæfte. Her får du tegneguide til tigerhovedet og de tre forskellige versioner, som eleverne brugte til at gøre deres tegninger færdige.
Jeg har også inkluderet de to ekstra reference-billeder og stregtegninger, som fungerede som en perfekt udfordring til de elever, der blev hurtigt færdige og havde brug for mere fordybelse.

Hæftet er ikke bare en samling tegninger; jeg har også beskrevet de specifikke farveøvelser og de faglige benspænd, vi arbejdede med, så du får hele den metodiske pakke med.
Jeg har også skrevet et kort afsnit om hvordan farvelæreren har udviklet sig historisk set – det er interessant læsning!

Hæftet er tænkt som en genvej til dig, der gerne vil spare en del forberedelsestid, men som samtidig ikke vil gå på kompromis med den faglige kvalitet.

På den måde kan du føle dig tryg i, at teknikken, kompositionen og det kunstneriske udtryk går hånd i hånd, så dine elever også ender med værker, de med stolthed kan vise frem.

Kreative hilsner fra

PS – jeg har tagget 2.klasse i dette indlæg også, for jeg startede forløbet før sommerferien, da den ene af mine klasser stadig gik i 2…. , så har du en 2.klasse, kan du sagtens sætte projektet på forårets plan …

The post Når farver brøler – et fantastisk forløb first appeared on FruBilledkunst.

Efteråret er på vej – haven er fyldt med æbler. Desværre har de snakket om nattefrost i nat.
Den slags temperaturer får mig øjeblikkeligt til at tænke på indendørshygge med varm kakao og friske æbler på et fad.

Den stemning vil jeg gerne bring indenfor. I min billedkunstundervisning har 5. klasse netop kastet sig ud i et spændende forløb om efterårs-stilleben.

Stille liv – stilleben

Stilleben – eller opstillinger – kan måske lyde lidt pudsigt. Især indtil man får delt ordet det rette sted: stil-leben (stille liv) ikke stille-ben. Stilleben er en god gammel tradition der åbner op for en verden af kreativitet og præcision. Målet er nemlig ikke bare at tegne en skål med æbler, men at skabe et lille kunstværk, hvor komposition, proportioner og farver spiller sammen.

Nye elever

Det er første gang jeg har denne 5. klasse, så jeg har tænkt meget over hvilket projekt, jeg skulle begynde med. Det er så vigtigt, at de får en god start, hvor de oplever, at de kan skabe noget, der imponerer dem selv.
Jeg elsker når eleverne udtrykker, at de ikke troede, at du kunne have tegnet det så godt. Det er en kæmpe motivation for at ville lave mere billedkunst!

Guidet tegning

For at give dem et godt fundament har vi arbejdet med optegningen som en guidet tegning. Det sikrer, at alle elever har et solidt udgangspunkt og giver dem en succesoplevelse fra begyndelsen. Det er med til at opbygge den nødvendige selvtillid til at skabe noget, de kan være stolte af.

Guidet tegning – eller tegnediktat, som nogle kalder det – er en metode,hvor jeg trin for trin guider eleverne gennem tegningen. På den måde bliver et komplekst motiv opdelt i små simple former som buer, streger, ovaler og vinkler. Du kan læse mere om dette i mit tegnekursus.

Undervejs fik de mulighed for at foretage nogle valg: skal kanden være helt lige og moderne eller mere rund i formerne? Skal bordet være lige eller buet?

Efter optegningen talte vi om kompositionerne – er der steder, hvor “øjet keder sig”? I så fald – hvad kan du tegne der? Måske et ekstra æble eller en kop mere?

Eleverne fik et fotografi af opstillingen om referencebillede. På den måde lærer de også, at kunstneren kun bruger billedet som udgangspunkt – der er fuld kunstnerisk frihed!

Stilleben som kunsthistorie

Måske tænker du på et hollandsk maleri fra det 17. århundrede, når du hører ordet stilleben? Helt rigtigt. Stilleben har lange traditioner i kunsthistorien, hvor kunstnere har brugt det til at øve sig i teknik, lys og skygge.

I en periode arbejdede man også meget med tingenes symbolske betydning. Æbler kunne for eksempel repræsentere visdom eller synd, mens et slukket lys kunne symbolisere forgængelighed eller død.

Stilleben har fået en gevaldig opblomstring efter fotografering er blevet så billigt og nemt tilgængeligt.
Hvis jeg tænker tilbage på min barndom, hvor hvert billede kostede mindst 5kr, var der kun meget få, der kunne finde på at tage et billede af fx interiør eller en hylde med nips … men det har nettet lavet meget om på!

Farver

Når eleverne har styr på optegningen går vi over i næste fase:
Hvilke farver skal æblerne have?
Er kanden blank, så den reflekterer lys?
Og hvordan får man kakaoen til at se rygende varm og indbydende ud?
Det er her, jeg insisterer på, at der arbejdes med farvelægningen i lag, så billedet får dybde og liv – ikke bare er en flad farveaktivitet. Det er netop det, der løfter værket fra en tegning til et rigtigt maleri.

Vi bruger Neocolor II til dette arbejde – suppleret med en vandpensel. Det gør det let at lægge en grundfarve og blande smukke farver ovenpå.

Vil du selv prøve?

Vil du også inspirere dine elever til at skabe kunst, de kan være stolte af? Så overvej et forløb med stilleben. Det er langt mere “tilgivende” en fx et portræt. Der findes trods alt mange forskellige slags kander, kopper og skåle.

Jeg anbefaler at du arbejder ud fra et fotografi, så eleverne ikke skal kæmpe med at omsætte 3d til 2d samtidig. Det gør også, at alle elever har samme gode synsvinkel på motivet.

Hvis du gerne vil have lidt hjælp til forløbet, kan du finde det i mit hæfte “Stilleben med varm cacao og æbler” hvor jeg har beskrevet hele den guidede tegning i detaljer og delt tips til, hvordan I arbejder med farvelægningen, så dine elever kan skabe deres egne små kunstværker.

Nogle elever arbejder naturligvis hurtigere end andre, og jeg overvejer at lade dem male et stilleben mere.
Til det skal jeg bruge et foto af nogle smukke ting. Jeg har nogle ældre fotos, jeg havde tænkt mig at bruge, men så kom jeg til at tænke på, at det kunne være sjovt at spørge her på bloggen.

Har du et velegnet foto jeg må bruge?
Du kan sende det på min mail: frubilledkunst@gmail.com eller på Facebook.
Hvis jeg vælger dit foto, sender jeg stilleben-hæftet som tak for hjælpen.

Kreative hilsner

The post Efterårsstilleben – et succesforløb first appeared on FruBilledkunst.

I min 2. klasse har vi haft et farverigt og lækkert billedkunst-projekt: Vi har malet isvafler i stil med popkunstneren Wayne Thiebaud.

Et ultrakort kunsthistorie-rids

Vi startede med at dykke ned kunsthistorien.
Jeg inddrager ofte disse hurtige kunsthistorie-rids i begyndelsen af forløb, der tager udgangspunkt i en bestemt periode. På den måde giver jeg dem langsomt en fornemmelse af de forskellige perioder.

Jeg fortalte, at man i “gamle dage” malede billeder af (rige) personer eller steder – fx. Mona Lisa, som børnene kender (renæssancen og barokken). Senere malede man også “almindelige mennesker” (impressionismen) og på et tidspunkt begyndte man at male følelser (ekspressionismen). Det udviklede sig, så for ca 100 år siden begyndte en række kunstnere at male abstrakte billeder – og så talte vi lidt om hvad det var.

I 1950’erne opstod en kunstretning, hvor kunstnerne begyndte at bruge billeder og ting fra populærkulturen i deres kunst. Tænk på reklamer, tegneserier og hverdagsgenstande – de blev pludselig til kunst! Vi kalder perioden for popkunst eller pop-art.

Vi så på nogle af Wayne Thiebauds billeder på nettet.
Børnene var fascinerede af hans malerier af isvafler og vi talte om måden, han maled dem på – at farverne var meget lyse og at vaniljeis faktisk ikke kun er hvid.

Isfarver

Efter at have studeret Thiebauds værker kastede vi os ud i vores egne isvafler. Først øvede vi os i at blande de lækreste “is-farver” med vores Neocolor-farver. Det var en fest af lyserød, mintgrøn, chokoladebrun og blåbær-isfarvet – her var vi nødt til at finde reference-billeder på nettet. Har du forresten tænkt over hvor forskellige farver blåbæris kan have?

Guidet optegning som en begyndelse

Gangen efter guidede jeg børnene trin for trin i optegningen af vaflerne, så alle fik en god start. Jeg hjælper dem også med at få fordelt vaflerne hen af is-holderen, så isene bliver tilpas store.

Derefter fik børnene frit spil til at designe deres egne iskreationer! Der blev kreeret de mest fantastiske isvafler med fantasifulde former, farver og toppings.

Farvelægning

Derefter gik børnene i gang med at farvelægge deres tegninger – begyndende med baggrunden.

Det var et fantastisk forløb, og 2. klasserne skabte de skønneste, farverige isvafler. Jeg er så begejstret for deres kreativitet og deres evne til at omsætte Thiebauds stil til deres egne værker.

Det praktiske

Hele forløbet har taget omkring 4 moduler.
Vi har arbejdet på A4-karton med Neocolor II.
Da jeg lavede forløbet til hæftet, brugte vi falsæske-karton for at gøre det lettere for børnene at gnide farverne sammen. Denne gang gav jeg dem en fugtighedsserviet til baggrunden i stedet. Brug hvad du har

Efterfølgende har jeg lamineret billederne og udstiller dem meget snart – for bliver man ikke bare glad af at se dem?

Praktisk tip
Vær opmærksom på, at du ikke har for meget varme på, når du laminerer billederne, for så kan farverne smelte og løbe ud. Nogle maskiner er så avancerede, at man kan indstille temperaturen – men det gælder hverken den jeg har på skolen eller den jeg har herhjemme.

Det går dog som regel fint, hvis du bare bruger maskinen lige så snart den er varm nok, og holder en pause midtvejs, hvor maskinen kan køle af, hvis du har en meget stor klasse (eller opdager at maskinen bliver meget varm).

Skal dine børn også male isvafler?

Det er et forløb jeg har gennemført flere gange tidligere, men det er altid en succes!

Hvis du gerne vil have lidt hjælp og spare lidt tid, kan du finde alle detaljerne og trin-for-trin-vejledning i hæftet “Is, dessert og tyggegummimaske”.

Her får du i øvrigt også to lækre pop-art-forløb mere, nemlig det om desserter i glas og tyggegummi-maskine-forløbet.

Oprindeligt har jeg lavet forløbene i indskolingen, men ALLE klassetrin vil elske at lave dem!

Jeg vil gerne se mere om hæftet

Jeg håber du er blevet inspireret – og undskylder, hvis du er blevet for lækkersulten

Kreative hilsner fra

PS – Jeg vil lige minde om kurset i Kgs. Lyngby den 4.juni 2025, hvor du har chancen for at lære mere om gel-tryk og digitale billeder. Læs mere her.

The post Et sødt popart-projekt i 2. klasse first appeared on FruBilledkunst.

Har dit lokale sådan en æske med alle mulige forskellige farve-rester?

Jeg flyttede skole i januar, og mit nye lokale havde sådan en skål! Når man lige flytter skole, er der ca 100.000 andre ting man lige skal have styr på, men kort før ferien kom turen til “skålen”.

Allerførst sorterer jeg de forskellige farvetyper fra hinanden.

Filia

De hårde firkantede farver er Filia olie-kridt. Jeg har aldrig forstået dem! Jeg synes de er for hårde at arbejde med og er for pigmentsvage! Når jeg trykker hårdt med en blå farve, forventer jeg at få en klar blå farve – ikke en fesen lyseblå. Jeg bruger dem kun sjældent i mit lokale og gemmer dem i en lille æske bagerst, så ingen andre finder dem (og jeg igen skal sortere dem fra).

Men det er selvfølgelig en personlig præference. Jeg har hørt, at der er nogle billedkunstlærere, der er glade for dem, men jeg kan ikke huske at have set nogle smukke værker lavet med Filia farvekridt.

Til gengæld griser de heller ikke særlig meget. Til de indledende øvelser i frottage-tryk, er det faktisk mit foretrukne materiale … så ska jeg ikke tørre så meget af efter timen.

Oliepastel / “fedtfarver”

Måske ligger der også nogle oliepasteller i din skål … dem mange kalder “fedtfarver”. Oliepasteller fås i meget forskellig kvalitet. De er nemme at male med, men nogle af dem er svære at blande smukt. Desuden er der en hel del oprydning efter dem, og derfor bruger jeg dem kun sjældent i min undervisning.

Disse farver sætter jeg som regel også lidt væk for at undgå for meget sammenblanding.

Neocolor

Så kommer vi til det virkelige guld – Neocolor-farverne. Neocolor er på min top 3 over favorit-materialer. Det er runde vokspasteller fyldt af pigmenter, der er nemme at blande. De er blødere end filia-farverne, men fastere end oliepastellerne.

Det eneste minus er prisen, men til gengæld holder de meget meget længe!

1’ere eller 2’ere

Neocolor fås i to forskellige udgaver: Neocolor I og Neocolor II. Sidstnævnte er vandopløselige – nogle gange kaldet akvarel.

Begge typer er super gode og har deres fortrin.

Men 1’erne kan du male fx stjerner eller højlys og bagefter male akvarel over – der hvor der er malet, vil akvarellen ikke binde.

2’erne er som nævnt vandopløselige, og derfor kan man tage en fugtig pensel og “trække” farven ud, hvis man ønsker en heldækkende farveflade.

Selvom de begge er rigtig gode, er det træls, når de er blandet sammen! Af den grund foreslår jeg også at I på skolen vælger hvilken type I vil bruge. Jeg foretrækker IIerne – både fordi jeg synes de er mest alsidige og fordi det simpelthen er så meget lettere at rydde op efter!

Men hvis der nu er begge slags i din farve-skål, skal du have sorteret dem!

Hvis der stadig er papir på farverne, er det selvfølgelig nemt at sortere dem, men sådan er det jo ikke altid …

På billedet herover kan du se begge typer. Selvom de umiddelbart ser runde ud begge to, kan du måske se af den nederste har små fine kanter – det er en Neocolor 1. De helt runde er Neocolor II.

En sidste test

Det er rigtig godt at male med siden af neocolor-farver, og derfor vil der sikkert være nogle farver, hvor du ikke kan se om farven oprindeligt har været rund eller kantet.

Her må du i gang med en fugtig serviet. Smitter farven af, er det en 2er, gør den ikke, er det en 1er.

Og har du slet ikke nogen Neocolor? Så må det være tid til at få afsat noget af budgettet til det – efter min mening er de uundværlige!

Kreative hilsener

PS Hvis du søger på Neocolor her på bloggen, får du rigtig mange gode idéer til at bruge dem.

The post Rod i farverne? Her er hjælp til dig! first appeared on FruBilledkunst.

Da jeg holdt kurser sidste skoleår, var der et par af de søde deltagere, der fortalte, at de var så glade for at arbejde med mit antilopehæfte i 6.klasse … og det var nok det, der fik mig til at skrive projektet på årsplanen igen (så tak til jer)…

Jeg begynder som regel med at fortælle lidt om dyrene – størrelse, forskel på hanner og hunner, levested etc.

Det er sjældent jeg “tegner for”, når jeg har underviser de største på mellemtrinnet. I stedet giver jeg dem et eksemplar af tegneguiden og går rundt og vejleder der, hvor børnene er kørt fast. Som regel supplerer jeg også med nogle fotos.

I nogle af mine nyere hæfter er der fotos med for at gøre det lettere for jer, men det er ikke altid let at skaffe gode reference-billeder, jeg har lov til at bruge i mine udgivelser. Alternativt må eleverne google efter gode billeder – det kunne fx være nogle af disse.

Når dyrene er tegnet op giver jeg eleverne et kort oplæg om farver. De bestemmer selv om de vil male antilopen i naturalistiske farver eller vove sig ud i en koloristisk udgave. Jeg råder dem til at vælge en nabo-farveskala for at sikre et harmonisk udtryk – men det er kun et råd.

I tegneguiden er der også en side der viser hvor hornene skal males lyse og hvor de skal være mørke for at få dem til at se rigtig snoede ud. Den side henviser jeg børnene til igen og igen, for uanset om hornene er kulørte eller naturalistiske, er det vigtigt at overholde valøren.

Billederne er malet på A3karton med Neocolor II. På enkelte af billederne – fx det herover – er baggrunden malet med PanPastel.

Jeg håber billederne her har kunnet inspirere dig til selv at komme i gang med dine elever.

Hvis du ønsker en detaljeret gennemgang incl. tegneguide så du kan spare en del forberedelse, kan du finde det her.

Tak fordi du læste med – og igen en særlig tak til jer to kollegaer som mindede mig om forløbet.

Kreative hilsner

The post Smukke farverige antiloper first appeared on FruBilledkunst.

Skolestarten kræver altid noget ekstra … Man bliver så træt de første uger indtil det hele er i gang igen … så derfor fortjener du en kage!

Denne er tilmed kaloriefri …

De lækre billeder er fra før ferien, hvor 2.klasse malede dem inspireret af Wayne Thiebauds skønne værker. 

Først talte vi lidt kunsthistorie – om hvordan de motiver kunstnerne maler har ændret sig. Fra at være billeder af “vigtige personer eller begivenheder” til – med pop art’en i 60’erne – at være billeder af ganske almindelige ting. Jeg fortalte, at Thiebaud i starten havde haft svært ved sælge sine billeder, men at han nu var blevet verdensberømt.

Wayne Thiebaud lever stadig og fyldte 100 år i efteråret.

Inden børnene begyndte på deres kagebilleder, øvede de sig i at blande lækre farver – altså lyse cremede nuancer, der bestemt ikke ligner dem, de kan finde i neocolor-æsken. (Der er et kopiark til det i mit hæfte)

“Mere hvid” var min hyppigste bemærkning, og den lærte de hurtigt!

De øvede sig også lidt på kagepynten – (Der er også et kopiark til det i hæftet)

Bagefter tegnede børnene kagerne op. Af erfaring ved jeg, at det er klogt at lade børnene have en skabelon til kagetoppen. På den måde får kagen en passende størrelse. Jeg har tidligere ladet børnene tegne det hele op selv, men nogle kager blev meget små og det kunne være svært at få plads til pynten. 

Ved at bruge en skabelon til toppen, sikrer jeg mig også, at kagerne bliver nogenlunde lige store. Det er en fordel, hvis man gerne vil lave et fællesbillede til sidst – men mere om det om et øjeblik.

Vi talte også om at kagerne ofte havde to forskellige nuancer – en i lys-siden og en i skyggesiden … Selvom ikke alle børnene formåede at få det med i deres egne værker, blev de mere opmærksomme på nuancerne.

Vi brugte Neocolor II. Fordelen ved dem er bl.a. at de er lettere at gnide ud (end neocolor I). Ulempen er så – især for de børn med meget varme hænder, at de bliver lidt opløste på deres fingre. Derfor går jeg ofte rundt med en klud/fugtighedsservietter, så de kan få tørret fingrene undervejs.

Da børnene var færdige med deres kagebilleder, kopierede jeg dem, og så satte vi billederne sammen til et skønt fælles-værk … Det kan man da ikke blive andet end glad af at se på …. selv i første halvdel af august, hvor man stormer rundt med lange “to do” sedler ….

Her ser du det færdige fællesbillede … Det er første gang jeg har lavet et fællesbillede med SÅ mange kager.

Kreative hilsner

The post Du fortjener en kage! first appeared on FruBilledkunst.

Uhh – jeg har sådan lyst til at vise dig alle antilope-malerierne fra 5.klasse, men for ikke at gøre indlægget for langt, har jeg valgt nogle billeder som er meget forskellige.

Jeg har guidet eleverne gennem optegningen af antilopen, og derefter givet dem et oplæg om farvelære.

De har selv bestemt om de ville male en naturalistisk eller en koloristisk udgave.

Vi har brugt Neocolor II – min favorit! De er så alsidige, pigmentrige og gode at blande … Ja, man skulle tro, at jeg fik procenter fra Caran d’Ache, ikke? – Men det gør jeg altså ikke – jeg deler bare mine erfaringer med dig.

Vi har arbejdet på A3 karton – det kan lettere holde til behandlingen, når man gnider og evt bruger lidt vand. 

Billederne er lamineret, så de kan holde til at blive vist frem på gangen, hvor der er meget trafik.

Det giver også det dejlige blanke look … Når jeg nu alligevel ikke har råd til at indramme alle de flotte malerier.

Det er spændende at se, hvor forskellige billederne bliver, selvom børnene har fået præcis samme instruktion. Dem der tror at guidet tegning er “skabelon-formning” tager altså bare så meget fejl…. men det er svært at udrydde gamle fordomme, synes jeg. Den popper op med jævne mellemrum – desværre.

Håber du har nydt fremvisningen.

Jeg glæder mig over udstillingen på gangen hver dag. Børnene har selv sat den op, og billederne hænger på en stor opslagstavle med 3×3 billeder. Det gav mange gode samtaler om, hvilke billeder der passer sammen, og hvilke, der ikke klæder hinanden så godt.

Kreative hilsner fra

PS – hvis du selv vil lave et antilope-projekt med din klasse, kan du få hjælp i mit inspirationshæfte.

The post Smukke jagttrofæer – billedkunst i 5.klasse first appeared on FruBilledkunst.

Måske så du mit tidligere indlæg, hvor 3.klasse var i gang med deres portrætter? – Eller kan du finde det her.

Jeg har glædet mig til at vise de færdige billeder frem. Børnene har arbejdet så godt og koncentreret, og undervejs har vi fået talt rigtig meget om farveblandinger.

Jeg har kopieret blyantstegningerne endnu en gang – denne gang på almindeligt karton.

Næste projekt er farvelægning med pastel-farver (soft pastels).

Tak fordi du har set med hertil.

Kærlig hilsen

PS du kan finde detaljeret vejledning til projektet i mine hæfter (klik på billederne, så kommer du til en side med nærmere beskrivelse og priser)

The post Selvportrætter i 3.klasse – Neocolor first appeared on FruBilledkunst.

Så du 2.klasses påfugle undervejs – ellers kan du finde dem her.

Påfuglene er det første projekt jeg har lavet med klassen efter tegnekurset. (… og ja, tegnekurset bliver snart udgivet, så I kan få min komplette guide – tror det bliver først i januar). 

Faktisk har jeg gået med idéen om at tegne påfugle længe. Jeg kan se på min billedrulle, at jeg begyndte at gemme reference-billeder og idéer for flere år siden – men nu skulle det være!

Det er der kommet nogle fantastiske tegninger ud af – ja, faktisk så gode, at jeg besluttede, at vi skulle omsætte dem til malerier bagefter – men mere om det i et andet indlæg.

Vi har tegnet med både Neocolor og farveblyanter på et stykke sort karton. Undervejs har jeg undervist børnene i de forskellige materialers fordele og ulemper.

Neocolor giver kraftigere, mere lysende farver, men det kan være svært at tegne præcist med spidserne.

Farveblyanter (vi bruger Lyra super ferby og de tykke fra Faber Castell) er lettere at styre, men knapt så lysende. Metalfarver dækker mere end de andre.

Begge materialer er gode at blande.

Jeg håber du er blevet inspireret til at male smukke påfugle med dine elever – det er et fantastisk projekt!

Venlig hilsen

The post Påfugle i 2.klasse – se de fantastiske tegninger first appeared on FruBilledkunst.

Først en indrømmelse: selv om jeg er sjællænder, har jeg et jydehjerte (og jydekrog på både min og mandens bil!) Jeg mener …. hvis man lige så godt kan købe et kopiprodukt og få samme kvalitet til færre penge …. Selvom man har været glad for mærkevaren i mange år …. Derfor satte jeg mig for at teste tre mærker af akvarelkridt man kan købe hos Creativ Compagny. Og bare for en god ordens skyld: dette indlæg er ikke sponsoreret af hverken Creativ Compagny, Caran d’Ache eller andre – det er bare nysgerrige mig, der står bag

Lad os først se på det helt praktiske og målbare:

*) Priserne er baseret på cchobbys onlinekatalog i dag – uden forbehold for evt. rabatter og handelsaftaler.

Ser man på økonomien, er der altså god idé i at undersøge alternativer til Neocolor, som jeg har brugt i over 20 år – derfor denne test.

Når man skal teste et farvekridt, skal man især se på:

• afsmitningen /pigmenteringen – altså kan farven smitte ordenligt af. Giver den (mørke)blå en “ordenlig” blå, eller bliver det bare en flad lys farve? Kan man se den gule, eller bliver den så lys, at den helt forsvinder på papiret?
• evnen til at blande pænt – lægger farverne sig som lag oven på hinanden eller kan de  blandes til nye smukke nuancer? Krummer farven, når der kommer flere lag oven på hinanden?
• farveudvalg – Kan man købe enkeltfarver, eller er man nødt til at købe en ny æske, når den hvide er brugt op? Findes der et godt udvalg af farver i serien?

Gallery watercolor crayons

Først testede jeg farverne fra Gallery.

Afsmitning

Farverne var meget specielle at bruge! Selvom de smitter nogenlunde af på papiret, er de meget hårde at farve med. De virker meget tørre og glider ikke hen over papiret som de fleste andre, jeg har prøvet. Jeg ville nødigt skulle male store billeder med dem, for så bliver man meget øm i fingrene.

Blandingsevne

Det er nemt at blande en orange af rød og gul. Jeg har også malet et lille testbillede for at lære farverne bedre at kende. 

Det var svært at blande en smuk himmel med farverne alene. Jeg har først malet et tyndt lag blåt, og derefter malet meget hvidt henover. Jeg kunne kun få de oprindelige blå streger opløst ved at bruge vand. I det hele taget var jeg flittig med penslen for at få farverne til at flyde sammen.

Farveudvalg

Hos cchobby kan man få æsker med hhv. 12 og 24 styk, men jeg har set æsker med 36 styk på nettet.

Man kan samme sted købe 21 af farverne som enkeltfarver (i æsker med 12 stk).

Mungyo watercolor crayons

Dernæst testede jeg Mungyos farvekridt.

Afsmitning

Tanken blev øjeblikkelig sendt mange år tilbage … til det man engang kaldte “fedtfarver”. Farverne lægger sig som et tykt lag af klar farve på papiret.

Blandingsevne

Heldigvis blander farverne langt bedre end de gammeldags fedtfarver, selvom de har en snert af at lægge sig i lag. Den gule har lidt svært ved at hamle op med den underlæggende røde, da jeg vil blande en orange.

Det var meget svært at male testbilledet med mungyo-farverne, da de krummer rigtig meget og de kommer til kort, når jeg vil lægge flere lag af farve oven på hinanden. Jeg brugte også pensel denne gang, men synes ikke det havde den store virkning.

Farveudvalg

Cchobby har æsker med 12 og 24 styks. Jeg har ikke fundet andre æskestørrelser, men Mungyo producerer utrolig mange forskellige farver, så det kan godt være, at man kan finde større udvalg, hvis man er mere ihærdig.

Farverne sælges også kun i sæt.

Caran d’Ache Neocolor

Afsmitning

Super afsmitning. Man kan mærke, at man har kvalitet i hånden! Gode klare farver, der let glider over papiret.

Blandingsevne

Farverne blandes let og ubesværet – uden krummer. Da jeg skal male himlen, blandes den blå farve let med den hvide. 

Farveudvalg

Neocolor II fås i 126 nuancer i hhv. æsker med 10, 15, 30, 40, 84 og 126 styk, selvom man kun kan få de 3 mindste sæt hos cchobby. Samme sted kan man få 32 af nuancerne som enkeltfarver (i æsker med 10 af samme nuance).

Skal man have større sæt eller andre enkeltfarver, kan man f.eks. købe dem hos www.viking1914.dk

Konklusion

Umiddelbart ville jeg sige, at farverne faktisk slet ikke kan sammenlignes, men min søde mand plejer at pointere, at en sammenligning består af forskelle og ligheder  

Alle mærkerne har tilstrækkeligt pigment til at give klare farver, og de er alle vandopløslige … men så holder lighederne altså op! Selvom man – i første omgang – kan spare en hel del, sætter man meget mere til. Først og fremmest på kvaliteten, men på længere sigt også på mængden, da de to første mærker kun kan købes i sæt, og de lyse farver plejer at blive brugt meget hurtigere end de mørke. Desuden er Neocolor jo faktisk også en smule længere end de andre, så man får lidt mere farve i hver stift.

Således lidt klogere (og lidt fattigere) vil jeg altså blive ved med at bruge mit budget på de gode Neocolor, der i øvrigt holder rigtig længe!

Håber I har glæde af testen

Kom gerne med kommentarer – det elsker jeg

The post Kan man få billedkunst-budgettet til at strække længere? first appeared on FruBilledkunst.