Hvad skal der være i et billedkunstlokale? Her kommer mit bud på de 3 mest uundværlige materialer:

1. Gode tegneblyanter

Det første punkt på listen er heldigvis også relativt billige, hvis skolen har en fornuftig indkøbsaftale.

Nederst på blyanter står hvilken hårdhedsgrad blyanten har. Stiften i en blyant er lavet af en blanding af grafit og ler, og forholdet mellem bestemmer hvor hård eller blød blyanten er. Hårde blyanter indeholder relativt meget ler, så de knækker ikke så let, og skal ikke spidses så ofte. Til gengæld giver de en noget lysere streg.

Fun fact: en 2h blyant indeholder omkring 20-30% ler og 70-80% grafit

For at en tegning skal blive interessant at se på, skal den helst have noget farvekontrast, og til det skal vi bruge bløde blyanter med relativ lidt ler. Jo blødere blyanten er (jo højrer B-værdi den har), jo mørkere er den. Men “everything comes with a price” …. De lækre bløde blyanter skal spidses ret ofte, og grafitten smitter af, når man rører ved det tegnede.

En 8b blyant indeholder ca. 10-15% ler og 85-90% grafit

Finder du en blyant, hvor der ikke står noget på, er det sandsynligvis en HB’er, der har det bedste fra begge sider – den er ikke for lys og skal ikke spidses hele tiden.

Der er ingen faste normer for blyanters hårdhedsgrader

Vidste du, at der ikke er nogen standard for blandingsforholdet af ler og grafit i blyanter? Det er præcis som med tøjstørrelser – i nogle mærker skal du måske 1 eller 2 størrelser op, mens du i andre mærker kan være i en størrelse mindre end den, du normalt bruger. Den enkelte producent bestemmer selv hvor blød fx en 8b blyant skal være, så du kan ikke regne med at en 8b af to forskellige mærker er lige sorte!

Du kan købe fine æsker med fx 12 forskellige hårdhedsgrader … men lad være med det, med mindre det er til dig selv. Dels har du ikke brug for at have alle hårdhedsgraderne og dels skal du bruge alt for meget af din kostbare tid på at sortere blyanter.

Til skolebrug køber jeg normalt et par æsker af disse 4 hårdhedsgrader: 8b, 2b, hb og 2h.

Jeg har ikke et bestemt favorit-mærke, men nogle af de allerbilligste æsker kan godt være af ringe kvalitet, hvor stiften fx ikke er centreret.

Husk også at købe nogle gode viskelædere – og her hænger pris og kvalitet ikke nødvendigvis sammen. Jeg har lavet en test, hvor du selv kan se forskellene. 

Har du brug for et godt forløb til at lære eleverne om blyantstegning kan jeg anbefale “Lær at tegne med blyanter” eller “Blyantstegning så det ligner”.

2. Neocolor

Med neocolor kan man det meste! Godt nok er de lidt dyre i indkøb, men de er så pigmentfyldte, at de holder laaang tid.

Neocolor er en voksbaseret pastelfarve, der kommer i to udgaver: Neocolor 1 er vandfast og 2’erne er vandopløslige. Begge typer er nemme at blande og giver smukke ensartede farveblandinger.

Jeg anbefaler at I vælger hvilken type I vil have, og ikke blander begge typer. Der skal nemlig et trænet og tålmodigt øje til at se forskel på de to slags, når de er knækket i 3cm-stykker, og det er et tidskrævende arbejde.

Jeg kan bedst li’ Neocolor 2. Det er dejligt at kunne “trække” farven ud med en fugtig pensel, så du får dækket papiret helt, og stregerne bliver mindre tydelige. Det er også langt hurtigere at rense bordene efter Neocolor 2 – det kan klares med en fugtig klud. Til gengæld smitter farven mere af på fingrene – især på de børn, der har varme (og fugtige) hænder.

Lige som med blyanterne, er det (næsten) umuligt at holde farverne i deres pæne små æsker – jeg har her brugt en tom farveblyantsæske og sorteret farverne i 12 farvegrupper – som du ser, er der flere nuancer af samme farve i rummene, men det plejer at fungere.

Men smid ikke metalæskerne væk. Jeg hiver dem i to halvdele og har derefter to “bakker” børnene bruger til at holde de farver, de skal bruge. På den måde triller lidt færre på gulvet.

Desværre er Neocolor lidt dyre i anskaffelse, så jeg har testet to andre mærker vandopløselige farver: Gallery og Mongyo … men kvaliteten er MEGET lav på dem, så brug pengene på kvalitet.

3. Farveblyanter – Lyra Super Ferby, Faber-Castell Super Grip eller Edu3 Prime Jumbo

Jeg ELSKER farveblyanter! – Altså de gode af slagsen – dem, der er fyldt med farvepigmenter og som er gode at blande. I mange år har jeg udelukkende købt Lyra Super Ferby, fordi de opfylder begge kriterier.

På et tidspunkt fik jeg mulighed for at købe nogle vandopløselige Faber Castell Super Grip, og det gav flere muligheder.

For et år siden lavede jeg en stor farveblyantstest, hvor jeg bl.a. fandt ud af at Edu3 PRime Jumbo var næææsten lige så gode som Lyra Ferby, men en del billigere (og lettere at skaffe med de leverings-aftaler skolen havde).

Skal du bare købe til et lille hold (eller ungerne derhjemme), kan jeg anbefale boghandlerens eget mærke Graphite Stylus – der får du virkelig meget for pengene! – men læs selv mere i testen, så kan du træffe et kvalificeret valg.

Og lige for en god ordens skyld: indlægget her er IKKE sponsoreret. Jeg betaler selv for bloggen og har ikke fået noget af firmaerne, jeg skriver om eller linker til. Det er kun for at hjælpe dig, der står med tilsynet.

Det var mit bud på de 3 vigtigste ting i billedkunstlokalet. Er DU enig?

Kreative hilsner

The post Top 3 til billedkunst – hvad skal du købe? first appeared on FruBilledkunst.

I en billedkunstgruppe på Facebook skriver en kollega, at hun er i gang med at indrette et billedkunstlokale, og spørger efter gode råd. 

Spørgsmålet kommer – med variationer – op med mellemrum, så derfor vil jeg gerne svare grundigere end det kan lade sig gøre i en FBkommentar.

Lokalet

Selve lokalet kan vi jo som regel ikke gøre noget ved, men husk at tjekke “Når klokken ringer”, som er arbejdsmiljø-vejledningen. Hvis du er i den heldige situation af blive hørt før lokalet er lavet, står her mange gode råd/påbud om fx gulvbelægning, (manglende) dørtrin, dørbredde, lys, akustik mm.

Imidlertid er der ret mange “bør” – og som udgangspunkt er de meget svære at få indfriet – især hvis lokalet er færdig-bygget….

Vaske

Jeg har ikke noget “grovværksted”, som vejledningen nævner, og har aldrig følt behov for det. Lokalet indeholder 2*2 vaske med udslagsvask der opsamler fx små lerrester, så de ikke får stoppet hele systemet.

I vejledningen står: Et sted i rummet skal man kunne fylde en spand med vand uden at foretage unødige løft. Det har jeg ikke, men har kun manglet det ganske få gange.

Tørrereol

Jeg  har en enkelt tørrereol i lokalet. Egentlig er der en gang imellem lidt for lidt plads, når der kommer så mange elever i lokalet. Til gengæld er det den største samler af rod og billeder, der aldrig bliver hentet, så jeg behøver absolut ikke en mere.!

Oldies but goodies

Hvis du er så heldig at være på en skole, der har lidt historie, kan du være heldig at få fingrene i overhead-projektorer. De er alletiders, når eleverne skal tegne små skitser op til lidt større værker. Jeg har et par stykker stående i mit lokale + et gammelt lysbord, som ser ud som om det er fra 70erne…

Borde og taburetter

I vejledningen står bl.a. at der bør være en fordeling af stå- og sidde-arbejdspladser. Her synes jeg, at min skole har løst det på en fin måde – vi har nemlig høje borde med skamler. Det gør, at eleverne selv kan vælge om de vil stå eller sidde, når vi arbejder. Det gør det desuden mere behageligt for mig, når jeg går rundt og hjælper eleverne, at jeg ikke skal bøje mig ned over deres bord.

Jeg havde i en periode bordene stående i grupper. Det er en stor fordel, når der skal deles materialer ud, fordi det er let fx at sætte en æske farver midt på bordet.

Jeg er imidlertid gået over til en rækkeopstilling, som du kan se. Dels synes jeg, at det er lettere at holde helt ro, dels ser eleverne tavlen og demonstrationer bedre.

Jeg har desuden to mindre depoter i mit lokale.

Det ene bruger jeg til klassekasser, malingsvogn, forklæder mm og det andet er et lerdepot, hvor jeg opbevarer lerredskaber og hvor ovnen står.

Opslagstavler

Jeg har to store opslagstavler samt to kridttavler (hvor man kan sætte ting op med magneter). Desuden har vi en hel del opslagstavler og et udstillingsskab ude på gangen…. Men udstillingsplads kan man næsten ikke få for meget af.

På gangene har jeg fået opsat en del vægskinner/galleri-skinner, hvor man kan skubbe billederne op. Det gør det væsentlig hurtigere at opsætte en udstilling, og der bliver ikke fjernet nåle/magneter. Til gengæld låser det jo formatet. Mine skinner er sat op med omkring 50 cm afstand, så der er mulighed for at udstille A3 i højformat. Desuden er skinnerne væsentlig smukkere uden noget end en tom opslagstavle…

Et par steder i lokalet har jeg fået hængt en wire op mellem to søm. Det er til de læringsplakaterne jeg gerne vil have oppe permanent – fx plakaterne fra min kunsthistorie. Det gør det nemt at referere til – også når jeg har de yngre elever, som ikke får gennemgået kunsthistorien på samme systematiske måde.

Lærerarbejdsplads

Vær opmærksom på teksten omkring lærerarbejdspladsen:

Lærerbordet skal kunne indstilles i højden og bør være uden sideskab, så der er fri benplads og plads
til demonstration. En aflåselig skuffesektion kan placeres i nærheden.
Lærerstolen med gaspatron, hjul og indstilleligt sæde og ryg placeres ved afsnittet med lærerbord
og forevisningsplads, hvor tavle m.m. er placeret.
En anden stol af typen sidde/stå med hjul, men gerne uden ryglæn, placeres, så den er hurtig at
flytte til elevarbejdspladser, hvor læreren arbejder sammen med eleven.

Det kan jeg ikke vise dig billede af, for det har jeg desværre ikke i mit lokale, men jeg har talt med min AMR om det.

Printer

Hvis I har valgfag, står der i vejledningen, at eleverne skal have adgang til en printer. Det meste af året er jeg løbet frem og tilbage mellem vores store printer og billedkunstlokalet – men nu har jeg købt “min egen” printer, som jeg er rigtig glad for. Det er en EPSON ecoTank 2711. Lige den model findes ikke mere, men der er andre i serien. Det smarte ved den er, at den ikke bruger blækpatroner, men har 4 store rum, hvor man hælder blækket i. Det holder meget langt, så der er vældig god økonomi i det.

Det skal dog tilføjes, at den ikke laver helt så flotte print som vores store laserprinter, men ofte kan mindre gøre det! Den er selvfølgelig heller ikke lige så hurtig, og kan kun printe i A4, men alt i alt er jeg rigtig glad for købet.

Hylder

Jeg er rigtig glad for at have et par åbne hylder i lokalet. Her har jeg lidt nips/genbrugs-fund, der hurtigt kan sættes op til et lille stilleben. Desuden synes jeg, at det er noget af det, der giver et lokale sjæl.

Hvis jeg var flittigere til at vande, ville jeg også have flere grønne planter. I erkendelse af, at det ikke er en af mine kompetencer, har jeg købt nogle plastik-planter til lokalet. Selvom det er snyd, er det godt for stemningen i lokalet!

Skabe

I lokalet har jeg 6 store skabe med lås – og det er bestemt ikke for meget. På min tidligere skole havde jeg åbne hylder, men lukkede skabe er langt at foretrække. På den måde kan jeg nøjes med at åbne for de skabe, eleverne skal bruge materialer fra – det giver mindre oprydning og mindre støv.

Jeg har skrevet på hyldefronterne med sprittus, hvad der skal være på hylderne. Du kan alternativt bruge dymo-strimler, men sprittus holder bare bedre – og skal du lave om, kan du jo altid “viske ud” med fx håndsprit.

Jeg har lagt mindre ting i plastkasser (med låg) og skrevet labels på fronten af dem. – Alt det hjælper til at holde bedre orden.

På skabslågerne har jeg sat nogle store tal og nogle skilte. Det gør det langt lettere for mig, når en elev spørger, hvor saksene er, og jeg kan svare “i skulderhøjde i skab nummer 1”.

Som sagt har jeg også skilte på – men af en eller anden grund læser eleverne dem ikke … De forstår bedre når jeg siger “skab nummer 2”, end når jeg siger “kartonskabet”. Det giver ikke mening, men sådan er det altså…

Materialer

Jeg har haft lokale-ansvaret længe, og det hjælper med at opbygge samlingen.

På et tidspunkt prioriterede jeg at købe Faber-Castells farveblyantsæsker. De kommer i de fine røde kasser.

Normalt køber jeg Lyra Super Ferby, der kommer i ufarvede trææsker. Når en æske er tømt, gemmer jeg den. Som du kan se, har jeg genbrugt de ufarvede æsker til Neocolor. Alternativt ville jeg have malet æskerne, så det er let at se forskel.

Som du kan se, har jeg 5-6 æsker af hver slags. Det er praktisk, når man skal have materialer til en hel klasse, at æskerne kan placeres forskellige steder i lokalet.

I æskerne er farverne delt op efter nuancer. Eftersom jeg har farveblyanter fra 2 forskellige mærker, er der ikke plads til alle nuancerne – så fx sort og grå ligger ofte sammen.

På samme måde har jeg opdelt Neocolor i æskerne. Jeg har mere end de 12 nuancer, så her er farver tæt på hinanden samlet i et rum.

Jeg har tidligere brugt nogle solide papæsker fra AVform/CChobby, men kvaliteten blev ændret, og jeg synes ikke at nye er solide og stabile nok.

I skabet har jeg også en plastkasse med “bakker til farver”. Det er gamle metal-æsker fra Neocolor, som jeg har skilt ad. Når eleverne tager farverne, skal de lægge dem i en “bakke”, så farverne er samlet og ikke triller ned på gulvet.

Blyanter

Desuden har jeg en trææske med tegneblyanter i skabet. Der har jeg pillet nogle af skillerummene ud, så rummene er blevet større. Jeg køber normalt 2H – HB – 2B og 6B/8B.

Desuden er der et rum til tegnestubbe (og et til diverse). Jeg har læst et tip om at dyppe spidsen af de forskellige hårdhedsgrader i hver sin farve maling, så det går hurtigere at rydde op. Et vældig godt tip, men jeg har ikke fået tid til at gøre det – og desuden plejer det ikke at være svært at få elever til at sortere æsken…

Oven på blyantsæsken har jeg en lille kasse med billige HB skoleblyanter. De elever som bare skal bruge en blyant – f.eks. til en skitse eller til at skrive navn – tager blyanter derfra. På den måde sparer jeg lidt på mine dyrere tegneblyanter og bevarer ordenen lidt længere.

Vores pastelæsker er egentlig tebrevs-bokse købt hos CChobby, og det er også der de fleste af pastellerne er købt. Farverne er sorteret i 8 farvekategorier.

Papirskabet

Her er et kig ind i papirskabet. Jeg har været heldig at finde kurvene, hvor der kan ligge A4papir. Før jeg fik dem, blandede bunkerne sig ofte!

Nederst i skabet kan du se nogle bedrollers med special-papir, som vi ikke bruger ret meget af: silkepapir, rivepapir og glanspapir. Tror faktisk også der ligger en lille smule pergamyn-papir, men det ved jeg desværre slet ikke hvor man kan købe mere ….

Akrylmaling

Malingsvognen står inde på mit depot – og det er jeg ret glad for. Der er en eller anden magnetisme mellem børn og flasker med maling …

På vognen står et par flasker af hver af grundfarverne. Desuden er der en kasse med is-låg og en kasse  med mellemlægspapir (det, der plejer at være mellem leverpostejmadderne).

De to sidstnævnte ting bruger vi til paletter. Det decimerer tiden til rengøring, at man bare kan smide madpapiret med malingsresterne ud, og kun behøver at vaske is-låget, hvis det er meget snavset….

– Og hvis du er vant til at bruge de der æggebakke-lignende beholdere til maling, så lover jeg dig, at du ikke vil savne det springvand, der altid bliver ved vasken, når de skal vaskes af …

Og hvor alle de is-låg stammer fra ? …. Don´t ask …

Se hvor fint de to passer sammen i størrelsen!

Når eleverne skal tage maling, angiver jeg mængden efter møntstørrelser – fx hvid som en 5-krone, sort som hullet i en 5-krone og resten som 1-kroner – selvfølgelig afhængig af hvor stort et område de skal male.

Når eleverne skal blade en farve, anbefaler jeg dem at blande “trække” lidt maling fra hver farveklat og blande i midten (eller et andet sted på papiret). På den måde er det nemt at justere farven, så den bliver lidt mere gul … eller hvad det nu er, den skal være.

Husk også at afsætte god plads til at hænge forklæder op.

Opbevaring af elev-produkter

I min undervisning i 1.-6.klasse bruger jeg “Min egen bog” som en slags logbog/ekstrabog. Dem har jeg samlet i klodskasser på depotet – 2 kasser pr klasse. Kasserne står på åbne hylder, så det er let at sende eleverne ud på depotet efter en kasse.

Hver klasse har desuden “klasseæske” hvor igangværende arbejder kan gemmes fra uge til uge. Det er en papæske, der er lidt større end A2. De står i bunker på bordet, men skulle jeg selv vælge, ville jeg gerne have dem på en reol, så det var lettere at tage den underste kasse. Jeg har skrevet tydelig klassebenævnelse på, og flytter hvert år låget videre til en ny æske. Jeg har købt dem hos CChobby/AVform, men jeg tror ikke man kan få dem mere …

De ældste elever på valgfaget bruger elektroniske logbøger. Det er dejlig nemt og overskueligt – for mig som underviser, der kan se bøgerne igennem i min forberedelsestid, og for eleverne, der hurtigt kan uploade billeder – enten hjemme eller i timerne. Det er også hurtigt for dem at tage procesbilleder og sætte ind. Win-win!

Desuden har valgfags-eleverne en A4-elastikmappe til igangværende arbejder. De færdigmonterede værker gemmer jeg til prøven i et par A3-elastikmapper. Jeg har også en A2mappe til de større ting, men bruger A3mapperne oftest.

Lidt om lerarbejde

Når jeg åbner en pose ler, kommer resterne ned i min store blå spand med låg. Jeg har fået mine pedeller til at lave en lille vogn/møbelhund til tønden, så den er nem at flytte. Jeg har også en vogn til en tom tønde, som jeg bruger til at redde tørt ler. … Og forresten er det også en rigtig god idé at have en solid (træ)kasse med hjul til hhv. aviser og blade.

Tørret ler indeholder kvartspartikler, så derfor bør al rengøring efter lerarbejde foretages med våde klude. Jeg var for nylig på et super godt sikkerhedskursus hos Silica Nordic, hvor vi blev anbefalet at bruge en forstøver før rengøringen for at sikre os, at det tørre støv ikke blev hvirvlet op. Husk også at få indkøbt en støvsuger med HEPAfilter til rengøring og åbn vinduerne mens I støvsuger efter lerarbejde.

Hvis du bruger aviser som underlag til lerarbejde, skal de også smides ud bagefter – mens lerresterne stadig er fugtige.

————————————————–

Det blev et langt indlæg! Jeg er ikke kommet rundt om alle materialerne i lokalet, men forhåbentlig om de vigtigste. Spørg, hvis der er andet du gerne vil vide – eller bidrag med et godt råd, hvis du har fundet på noget genialt …

De bedste hilsner – og god fornøjelse med arbejdet

The post Billedkunstlokalet – hjælp til dig, der får ansvaret overdraget first appeared on FruBilledkunst.

2.klasse arbejder for tiden med lermonstre inspireret af James DeRosso. Først har vi tegnet skitser, og derefter arbejdet med leret.

Grundlæggende er der to metoder børnene bruger: 

• jydepottemetoden, hvor du triller en kugle, stikker tommelfingeren ned og former “krukken” nedefra
• plademetoden, hvor du triller en ensartet plade af ler, skærer kanterne til og “limer” den sammen med slikker …. eller vent – her får du en lettere metode….

Plader af ens tykkelse

I stedet for at trille leret ud (med en liste i hver side for at sikre den ens tykkelse), bruger jeg min fantastiske ler-skære-maskine.

Jeg bruger leret direkte fra pakken, skærer en klump på 10-12 cm og lægger den på maskinen. Så er det ostehøvls-princippet! Når jeg har skåret den første skive, vipper jeg de øverste lister til siden, og kan hurtigt skære endnu en ensartet skive.

Det er utrolig tidsbesparende, og børnene kommer hurtigt i gang med den kreative proces …. Så sådan en MÅ du have til dit billedkunstlokale! Den er desuden ret billig og nem at lave. Hvis du ikke selv har lyst til at gå i gang, kan du sikkert finde en pedel eller en handy(wo)man, der kan hjælpe. 

Du kan sagtens se princippet ud fra mine billeder, men vil du have en maskine i helt samme mål som min, kan du finde beskrivelsen i Marianne Schulz’ bog: Lav selv keramik.

Slikker

Til ethvert lerprojekt hører en god portion slikker. 

Du skal bruge noget ler af samme type, som det du skal bruge til projektet. Det kan enten være frisk ler eller ler, der er indtørret. Læg leret i en bøtte og hæld vand over. Lad det stå nogle dage, så leret bliver blødt og mudret.

Nu skal det røres til en ensartet masse med en tykkelse som yoghurt (uden frugt!). 

Før i tiden stod jeg selv for det før timen eller satte et par elever i gang med det … men det tog lang tid og var lidt hårdt.

Nu klares det på få minutter! Jeg har nemlig købt mig en blender til billedkunst.

Nogle gang blender jeg en mindre portion i blenderglasset (hvis der er større klumper af ler), andre gange blender jeg direkte i min slikker-bøtte (hvis er kun er små klumper).

I løbet af ganske kort tid har du “mudder af den fineste slags!”, som Klodshans ville have sagt.

Slikkeret gemmer jeg – som du kan se – i en madbøtte med låg. På den måde holder slikkeret sig frisk i meget lang tid.

Forny indtørret ler

Er noget af dit ler blevet tørt, kan du med en meget lille indsats genopfriske det. Jeg har skrevet et helt blogindlæg om det, som du finder ved at klikke på billedet.

God fornøjelse med lerarbejdet sammen med ungerne.

Kreative hilsener

FruBilledkunst

PS – jeg glæder mig til at vise børnenes lermonstre frem her på bloggen!

The post Næsten uundværlige maskiner til ler-projekter first appeared on FruBilledkunst.

Så du det 1. indlæg om basismaterialer – ellers kan du finde det her. 

Denne gang vil jeg fortsætte med at beskrive hvad jeg bedst kan lidt at have i  malingsskabet.

AKVAREL

Mit eget yndlingsmærke er Sankt Petersborg. De se super koncentrerede, så de kan give virkelig kraftige farveblandinger – se f.eks. vinterbirketræerne, hvor nogle af børnene skruer helt op for kuløren og andre vælger sarte lyse farver. Vi har også nogle æsker Winsor & Newton og et par æsker Pelikan.

Nogle gange er det faktisk en fordel at have forskellige mærker. Til de forsigtige børn giver man en Sankt Petersborg med masser af pigment – det hjælper dem til ikke at få for lyse billeder. De mere temperamentsfulde børn har godt at at have en Pelikan-æske, der ikke er så koncentreret. Det er meget lettere for dem at styre.

Nogle gange har man også brug for en bestemt nuance – f.eks. en violet til skygger. Man kan selvfølgelig altid blande, men Pelikan-æskerne har faktisk en ganske smuk nuance! Til gengæld har Sankt Petersborg en kraftigere kold grøn … Så skal du ud at købe nye æsker, er det måske værd at overveje, om de skal være af samme mærke alle sammen.

Se de smukke birketræer i akvarel her og her

DÆKFARVE

I malingsskabet står der også dækfarve. Jeg køber som som hovedregel kun grundfarverne (rød, gul, blå, sort og hvid) og lærer børnene at blande.

Til palette har jeg samlet en stak islåg (og lad venligst være med at spørge om, hvem der har spist al isen … )

Jeg har købt en æske smørrebrøds-papir. De passer perfekt ovenpå islåget. Når vi skal rydde op, smider børnene madpapiret ud, og vi slipper for det meste af vandpjaskeriet. (Jeg instruerer børnene i at folde madpapiret let sammen nede ved pladsen – uden at trykke – før de går hen til skraldespanden. Hvis det uheldige skulle ske, at de taber papiret på vejen, begrænses skaden)

Se f.eks. Cupcake-malerierne fra 4.klasse.

FLYDENDE AKVAREL

Jeg har nogle store flasker flydende akvarel stående. Når børnene har malet et skønt motiv – f.eks. deres fugle – og gerne vil have en baggrund, er det perfekt at bruge flydende akvarel. Det kan komme helt ind i de små mellemrum og dækker godt. Der er få børn, der har tålmodighed til at farve en baggrund helt tæt, og en sjusket baggrund kan tage meget af glansen fra et ellers godt billede.

Se vellykkede eksempler på udfyldte baggrunde her: tyggegummimaskinerne.

Nogle gange blander jeg farver i syltetøjsglas en smuk farveskala, som børnene kan bruge af. Det hjælper børnene til at få nogle harmoniske billeder.

Det er rart at bruge Britta Johansens “opskrifter” – f.eks. fra “Børnekunst”. Måske kan du finde den på biblioteket.

The post Basismaterialer – del 2: Maling first appeared on FruBilledkunst.

Jeg har sat små skilte til skabene i billedkunst. Papir-skabet, karton-skabet, linol/malings-skabet …. Og “rugbrødsskabet”, som jo slet ikke indeholder rugbrød, men alt det, der er det basale i samlingen: lim, sakse, farver o.lign.

Jeg får af og til spørgsmål om materialerne, så her vil jeg præsentere dem lidt nærmere.

SAKSE

Jeg har købt dem hos Tiger – for en 10’er stykket. Det er en rimelig kvalitet til en fin pris.

TEGNEBLYANTER

Ingen favoritmærker. Tegneblyanter mærkes efter hvor bløde de er – altså hvor sort de tegner. I skabet ligger altid 6B, 2B og HB.

Jeg køber som regel også nogle æsker af de billigste skoleblyanter, og dem lægger jeg længst fremme, så dem, der bare skal bruge en blyant, ikke får fat i de dyrere tegneblyanter.

Se f.eks. Kaktusser tegnet med blyant og grafitstift.

VANDOPLØSELIGE GRAFITSTIFTER

Jeg bruger dem ikke så ofte, men de er super gode at have, hvis man vil have større områder farvet med “blyantsfarve” eller hvis man vil lave laveringer på en blyantstegning.

Se f.eks. Kaktusser tegnet med blyant og grafitstift.

CARAN D’ACHE NEOCOLOR

De fås både som oliekridt og vandopløselige. Der er forskellige fordele ved begge typer, men jeg anbefaler, at man ikke køber begge slags, for så går der MANGE timernes at sortere dem – her taler jeg af erfaring! Hvis du en portion blandede farver, kan du kende oliekridtene på at de er kantede (de ser runde ud, men hvis du triller dem mellem fingrene, kan du se, at der er 12-16 kanter).

På skolen har vi valgt de vandopløselige. De er nemmere at rydde op efter, da alle streger kan tørres af med en klud. Vælger man oliekridtene, kan man arbejde med akvarel ovenpå, hvor kridtet vil skye vandfarven (f.eks. tegne stjerner med gult oliekridt og male blå himmel hen over). Streger fra oliekridt tages nemmest af bordet med et viskelæder eller en microfiber-svamp.

Se isvaflerne, hvis du vil se billeder lavet med neocolor.

LYRA SUPER FERBY

Farverne har masser af farvepigmenter (dvs. smitter godt af). De er bløde og gode at blande. Hvis man maler oven på andre farver med de lyse farver, glitter man farverne sammen. Jeg kalder det at “smelte dem sammen”.

Husk også nogle gode blyantspidsere.

På et tidspunkt fik jeg købt Groove-versionen med gribehuller. Dem kan jeg ikke anbefale. De er ikke så bløde og gode at blande som Ferby’en, og så er stiften i øvrigt tyndere, så man får ikke så meget for pengene.

Se hvordan vi bruger dem f.eks. i Hanne Bach parafraserne.

PASTELKRIDT/SOFT PASTEL

Jeg har ikke arbejdet med pastelkridt så længe med børn i skolen, men jeg elsker det. Godt nok støver og griser det lidt, men farverne stråler meget smukt. Først købte jeg nogle billige kridt jos Bilka, men har suppleret med nogle af bedre kvalitet af mærket Gallery.

Se hvordan vi har brugt dem i “et stykke kage?”

Allerhelst ville jeg dog have de relativt nye PanPastel som er fantastisk at arbejde med (se her og her), men som jeg ikke har fået råd til endnu. De griser næsten ikke og er gode at blande.

FED OLIEPASTEL

Lige nu har jeg købt nogle billige, men jeg ønsker mig nogle af bedre kvalitet der kan blandes smukkere og “krummer” knapt så meget. Jeg overvejer Neopastel fra Caran D’ache, men har ikke haft plads i budgettet endnu.

Se 1.klasses dessertglas i oliepastel.

LIMSTIFTER – Ingen favoritmærker.

LIMLAK

Bruges bl.a. til collager, hvor man både “maler” under og over papirstumperne.

Se f.eks. cupcake collage af 4.klasse

“Stay tuned” og se næste post om maling, akvarel mm.

The post Basis-materialer – mit “rugbrød” – del 1 first appeared on FruBilledkunst.