Er der plads på ønskesedlen?

Der er kun én uge til jul … men hvis der stadig er plads på ønskesedlen, er her et godt bud!
For en tid siden fandt jeg nogle flotte pastelbilleder på nettet. Jeg fandt også en ny type pastel, som jeg bare måtte prøve.

www.frubilledkunst.dk – landskab med PanPastel

Landskab malet efter video af Donna Aldridge
Der er flere spændende videoer her

PanPastel er pastel, men i stedet for at have dem som kridt, et de samlet i små skåle. Man maler dem på, enten med svampe eller med en slags malerknive med en lille skum-hætte på. Svampene, der fås i forskellige former og størrelser, gør det let at dække en større flade, og kanterne kan bruges til at lave linjer. De små “malerknive” (Sofft Tools) tvinger mig til at tænke i helhed og ikke fortabe mig i små detaljer.

Et lille sommerlandskab malet efter et fotografi

En anden dejlig ting ved PanPastel er, at de ikke sviner. Der er næsten ikke noget støv, når man maler, og farverne holder sig rene under arbejdet … altså ikke noget med “er det her egentlig en brun eller en grøn farve inden under skidtet?”

En side fra “Min egen Bog” – malet med PanPastel og pastelkridt

Så altså … hvis der er plads på ønskesedlen er PanPastel et godt bud.
Så nu glæder jeg mig til ferien, hvor hele familien skal lege mere med de skønne farver.

Er der nogle af jer, der har prøvet farverne?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *