Måske kender du ikke Claydies, men du kender sikkert mindst én af deres succeser:Måske har du også set deres græsvaser i butikkerne?

Designduoen Claydies består af Karen Kjældgård-Larsen og Tine Broksø. De laver nogle skønne, skøre ting med masser af humor. Besøg deres hjemmeside: www.claydies.dk – min 3.klasse elskede den! Ovenstående billeder er bragt med tilladelse fra Claydies (foto Morganmorell) 🙂

Derefter fik vi en snak om copyrights. Der stod græsvaser på programmet, men det er jo ikke tilladt at lave kopiere andres vaser, så der skulle et personligt twist på. Børnene tegnede skitser i deres bøger. Udgangspunktet var ting, man kunne møde i grøftekanten – som jo er Claydies inspiration. Der blev tegnet løs. Jeg krævede, at børnene skulle tegne mindst 3 forskellige skitser, for at presse dem til at tænke ud af boksen. Undervejs talte vi lidt om, hvad der kan lade sig gøre i ler. Der var f.eks. nogle piger, der meget gerne ville lave store blomster på en tynd stængel – hvilket er umuligt meget svært.

Næste billedkunsttime gik vi i gang. Jeg havde delt børnene op i makkerpar og bestem, hvem der var times boss, og hvem der var hjælperen. Gangen efter byttede de roller.

Jeg bruger næsten altid hvidler, når jeg laver lerprojekter i billedkunst. Det skyldes først og fremmest en praktisk ting: det er hurtigere at rydde op efter hvidler (eller også ses skidtet bare ikke så meget 🙂 )

Jeg gav hver gruppe en skive ler skåret med lermaskinen. Den skulle sætte sammen til et rør. Lermaskinen har jeg tidligere skrevet om – hvis du ikke har set indlægget, kan du finde det her.Jeg viste børnene, hvordan man laver en bund:

1. Man skal bruge en ekstra klump ler (på størrelse med en stor mandarin)
2. Man klapper klumpen flad, til den har nogenlunde samme tykkelse som vasen. Husk at vende pladen efter en 3-4 klap, så den ikke sidder fast i bordet
3. Sæt lerrøret på pladen. Prøv at rokke/dreje den lidt, så den kommer til at sidde godt fast. Fordi leret endnu er helt frisk og fugtigt fra posen, behøver man ikke at smøre slikker på – men det skader ikke 🙂
4. Skær pladen til, så den passer med lerrøret.
5. Løft forsigtigt vasen og bunden og “ælt” dem sammen ved at “ae” fast med en finger på sammensætningen.

Nogle af børnene fik lavet bunden lidt større, da de skulle ælte delene sammen. Det gør ikke noget. For det første er Claydies stil ikke “det perfekte” – nærmere det charmerende skæve, for det andet bliver grundvasen jo skjult.

Man kan også sætte flere rør sammen, hvis man har lyst (og tid).

Nu kom den kreative proces. Vaserne skulle “beklædes” med elementer. Her er det rigtig godt at have en hjælper, for der skal trilles mange pølser/kugler etc. til en vase! Tingene bliver sat fast med lidt slikker. HUSK at minde børnene om at “rokke” tingene på plads – lidt ligesom en rokketand.

En af drengene havde lavet en meget smuk vase, men da den var blevet tør, ville jeg løfte den for at ridse navn i bunden på den. Straks faldt ALLE tingene af – han havde ikke fået brugt slikker og havde helt glemt at “rokke”. 🙁 Heldigvis kunne han nå at lave ny vase gangen efter, og den holdt – lesson learned!

Nogle børn har MEGET varme fingre, og for dem er det svært at arbejde med leret uden at det sprækker hele tiden. Jeg går altid rundt med en fugtig klud. Hvis jeg kan se, at leret driller, beder jeg dem om at tørre fingrene i kluden, så de bliver lidt fugtige.

Til sidst lagde børnene en papirstrimmel med deres navne i vaserne. Jeg villle ikke risikere, at de fik prikket hul i bunden af vaserne, når de skrev deres navn, så det gjorde jeg senere, da leret var blevet mere tørt.

Følg med her på bloggen – i morgen viser jeg børnenes resultater 🙂