Jeg tænker, at det er vigtigt at udvikle sig selv og sin undervisning hele livet – at blive dygtigere og skarpere … hvis man lavede præcis det samme år efter år, kunne man jo lige så godt have været samlebåndsmedarbejder – ikke?

Jeg har gennem en tid fulgt en spændende blog af pastel/olie-maleren Karen Margulis. Jeg har fået lov til at bringe nogle af hendes skønne kulørte billeder her, men tjek endelig hendes blog.

Billederne er bragt med tilladelse fra Karen Margulis

Desuden er hun gavmild med råd til sine læsere. For kort tid siden læste jeg om hendes “thumbnails“, hvor hun laver en lille skitse før hun begynder sit billede … og ja, ja – det har jeg hørt 100 gange før, men aldrig forstået værdien i det – lidt ligesom de dispositioner, min dansklærer engang ville have mig til at skrive … det var jo håbløst, når man ikke vidste, hvorhen historien bevægede sig, ikk’?

Men så var det altså, at jeg læste Karens blogpost. Med de små simple skitser, arbejder hun både med komposition og farveværdi på samme tid – se det er smart! Jeg har altid følt mig meget bundet af de billeder, jeg har malet efter – jeg kunne godt undlade en lygtepæl eller lignende, men så ikke så meget mere.

Det begyndte Susanne Mainsøe at ændre på, da jeg var på kursus hos hende.

Karen Margulis kombinerer det med et valør-studie. Først tegner hun en skitse, lader det lyseste på billedet stå og farver alt det andet med en lys grå. Bagefter maler hun de mørkeste områder over med en mørkegrå. Man har nu en lille skitse i 3 valører. Man kan vælge at stoppe her eller finde en mellemgrå farve og male de næstmørkeste områder.

Jeg forstår bedst den slags teori, hvis jeg prøver det, så ovenstående er mine spæde forsøg. Udgangspunktet er billeder fra nettet, selvom Karen Margulis anbefaler, at man kun maler efter sine egne fotos – læs også hendes artikel om det 🙂

Jeg er vild med min iPad, så jeg måtte også lige prøve lidt på den – se nedenunder.

Karen går så skridtet videre og maler efter de små thumbnails – det må jeg også prøve!