Lær at lave en lerrasler – trin for trin

Vil du lære dine elever noget om lerets egenskaber (og begrænsninger)?

Så er lerraslere et sjovt lille projekt. Du kan bruge den slags ler du har – men hvis der er for meget chamotte i, kan kuglerne ikke glittes.


Dyp fingerspidserne i lidt vand før toppen skal samles. Jeg plejer at sige til børnene, at de skal lave “samlebevægelsen” 100 gange … Det vigtige er, at de ikke kniber for hårdt fra starten, fordi de bliver utålmodige. Efterhånden vil der danne sig en lille ler-stilk øverst på kuglen.

Derefter kan man gøre kuglen så rund som muligt ved at gnide små revner og klumper væk. Vær forsigtig, så hulrummet ikke ødelægges. Prik et lille hul i kuglen, så det sidste fugt kan trænge ud. Du kan bruge et lille søm, hvis du ikke har en “tandlæge-dims”. 

Lad kuglerne hvile til de bliver læderhårde. Vi lod dem hvile et døgn uden plast-overdækning.

Husk også at ridse navn / initialer forsigtigt ind i kuglen, for de ligner hinanden! Brug f.eks. et lille søm.

Derefter er det meningen, at kuglerne skal brændes. I ovnen vil avispapiret om de små kugler brænde væk, så kuglen kan rasle, når du tager den ud.

Har du ikke en ovn, kan du alligevel overveje at lave projektet, for de glittede kugler er superflotte ubrændte også (men mere skrøbelige). Det er ikke sikkert, at du kan få dem til at rasle, men prøv at trille dem frem og tilbage – f.eks. på gulvet. Det kan nogle gange løsne kugler, der har sat sig fast.

Tidsforbrug: 1 modul til at lave kuglerne, og 1 til at efterbearbejde dem (men nogle af børnene kunne godt have tænkt sig lidt mere tid til det, for det er ret hyggeligt!)

Jeg gav ungerne lov til at lave så mange kugler de kunne nå på et modul. De fleste nåede 1, nogle 2, og en enkelt nåede at lave 5. Han gav dog 1 eller 2 væk, da vi skulle efterarbejde kuglerne, for så mange kan man ikke nå at få flotte.

God fornøjelse

 

PS er dit ler blevet tørt, fordi nogen har prikket i posen? – læs her hvordan du nemt kan redde det.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...