Spring til indhold

Valgfagsholdets flotte softice

Hvor er det dog skønt at have valgholdet! Jeg glæder mig som et lille barn til mine fredagstimer med mine 7.klasses-elever. 

Selvom jeg har rigtig mange billedkunsthold, har jeg ikke haft nogle af eleverne før, så jeg indledte forløbet med et lille iagttagelses-/tegnekursus. Vi har talt en del om de forskellige hjernehalvdele, og at hjernen så meget hellere vil tegne det den ved, end det man rent faktisk ser.

Til at begynde med, havde vi fokus på at iagttage “stregen”.

Næste trin har været at sætte fokus på valøren. Til det har vi tegnet disse flotte softices.

Det er en udfordring – ikke alene at skulle tegne alle de sjove og specielle former isen lægger sig på, men også at skulle iagttage nuancerne så nøje.

Til at starte med har eleverne lavet en “farveskala” fra hvidt til sort (en valør-skala).

Derefter har de lavet et lille øvebillede af en kugle for at træne både skarpe og bløde farveovergange.

Isene har de tegnet efter billeder, jeg har fundet på nettet. Jeg vil rigtig gerne lave mine egne på et tidspunkt, men det må vente …. Note til mig selv: Jeg må se at blive gode venner med en kioskejer med sådan en maskine ….

Tegningerne er lavet på almindelig sort A5-karton (af den billige slags) med hvide farveblyanter (af den dyre slags) – for at få de hvide farve tilstrækkelig lys, har jeg købt polychromos farveblyanter, men Lyra Rembrandt ville være et andet godt bud. Lyra Ferby, som jeg ellers er ret begejstret for at bruge i min billedkunstundervisning, er simpelthen ikke pigmentrige nok til det sorte papir.

Når jeg skriver, at billederne kun er lavet med en hvid farveblyant, er det en lille tilsnigelse – der er mindst 95% hvid. Nogle gange “snyder” vi lidt med en sort farveblyant for at fremhæve en mørk kant eller gøre et område en anelse mørkere.

Isene har endnu ikke været udstillet – jeg glæder mig til at vise dem frem på skolen!

Kreative hilsener

 

Print Friendly, PDF & Email

3 tanker om “Valgfagsholdets flotte softice”

    1. Jeg ville egentlig have vedhæftet et par utroligt vellykkede softice-billeder fra mit 7. klasses valghold, men det kan man desværre ikke i din blog.

Skriv et svar til FruBilledkunst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights