Spring til indhold

Test af viskelædere – del 2

Jeg håber du fik set første del af testen i går – eller kan du finde den her

Vidste du forresten, at viskelæderet kan fejre 250 års fødselsdag i år? Opfindelsen tilskrives den engelske ingenør Edward Naire, der tog et gummibånd i stedet for brødkrummer til at viske ud – og konstaterede at det virkede bedre. Det tog yderligere 88 år før Hymen Lipman søgte om patent på en blyant med viskelæder i toppen.

Jeg fortsætter her min test af viskelæderne:

CChobby Eraser non-pvc

Igen et billigt viskelæder med en ringe præstation. HB-blyanten bliver kun halvt visket ud, og 6B-blyanten ses tydeligt efter viskelæderet har været brugt.

Farveblyanten har næsten samme farve som før, og derfor ændres tussen selvfølgelig heller ikke.

Snulleret er småt og krummet, hvilket gør det sværere at børste af papiret.

CChobbys viskelæder får derfor kun 1 stjerne.

Faber-Castell Art Eraser Dust Free

Et blødt og lækkert viskelæder. Jeg har købt det online til 15-20kr., men da jeg sidst var i min lokale boghandler, havde de det til 10kr pr styk.

Wow – man kan næsten ikke se, at der har været tegnet under HB-blyanten, og selv 6B-blyanten efterlader kun en meget svag skygge.

Farveblyanten bleges også rigtig meget, og den sorte tus får lov til at stå ren.

Viskelæderet hedder “Dust Free” og det er noget af en overdrivelse. Som du kan se, kommer der noget snuller, men det “pølser” rigtig meget, så det er super nemt at fjerne.

Alt i alt et super dejligt viskelæder – mit nye favorit!

Dust Free får 9 stjerner.

Maped Gum PenEt af testens dyreste – købt i Bilka. Gum Pen er – som navnet antyder – en viskelæder-pen. Det gør den let at håndtere og det er nemt at se, hvad der skal viskes ud, fordi viskelæderet er så tyndt.

Fordelene opvejer imidlertid ikke viskelæderets dårlige kvalitet, hvilket giver det en dumpekarakter. Det er det viskelæder, der fedter 6B-blyanten mest ud, og efterlader mest farve efter HB-blyanten.

Altså 0 stjerner til Maped Gum Pen.

Noname – grønt viskelæder

Det næste viskelæder kan jeg ikke huske navnet på. Det står hverken på viskelæderet eller æsken, hvor jeg desværre har en del tilbage, men det er købt hos en af de almindelige skoleforhandlere. De var billige og kvaliteten er derefter.

Dårlig udviskning af HB-blyanten og lidt fedteri når man skal udviske 6B. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor mine elever en gang imellem er blevet lidt frustrerede – jeg undskylder og lover at jeg ALDRIG mere vil købe dem!

1 stjerne til dette viskelæder.

Blyantsviskelæder

Mine egne to-go-HB-blyanter er fra Flying Tiger, så jeg testede også deres viskelæder. 

Det er jo praktisk med et viskelæder sammen med blyanten, og det kan da også godt bruges en gang imellem – men du må ikke forvente dig noget særligt. Selvom det præsterer en anelse bedre end både Maped Gum Pen, CChobbys, Lyrecos og det grønne no-name, er det ikke et viskelæder jeg vil anbefale mine elever at bruge i billedkunst.

Viskelæderet får 2 stjerner.

Faber-Castell Knetgummi

Et knetgummi er et meget blødt viskelæder, man ælter lidt, før man bruger det. Lige som med modellervoks, kan man forme det til den form man ønsker – f.eks. en spids, hvis man vil genskabe højlyset i et motiv.

Knetgummiet er beregnet til tegning og klarer testen rigtig godt. Kun et svagt spor er tilbage efter blyanterne. Til gengæld nytter det ingenting at bruge det på farveblyant – det fjerner næsten intet.

Knetgummiet fra Faber-Castell får 7 stjerner.

SammenfatningHer ser du alle testkortene ved siden af hinanden. Eftersom vi mest bruger viskelædere til blyantstegning, har jeg lagt dem oven på hinanden. Jeg har lagt kortene efter stjernetildelig – det bedste øverst, men det billedet jo helt tydeligt!

Jeg er blevet langt klogere gennem denne test – og det har været spændende at dele med dig!

Venlig hilsen

PS – For en sikkerheds skyld skal jeg lige nævne, at jeg ikke har fået nogen som helst kompensation fra nogle nogle af de nævnte producenter/firmaer.

Print Friendly, PDF & Email

6 tanker om “Test af viskelædere – del 2”

  1. Pingback: Blyantstegning i min nye klasse - FruBilledkunst

  2. Pingback: Top 3 til billedkunst – hvad skal du købe? - FruBilledkunst

  3. Pingback: Sådan får du dine elevers tegninger til at blive bedre - FruBilledkunst

  4. Pingback: Det vigtigste tegneredskab – FruBilledkunst

  5. Sjovt og informativ test om viskelædere. Den vil jeg benytte mig af.
    Flot hjemmeside med gode ideer til undervisning

Skriv et svar til Eunicia Nørgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights