Tukaner i 1.klasse

www.FruBilledkunst.dk - toucan lesson in first gradeSå har min 1.klasse fået deres første “rigtige” billeder færdige.

Inden da har de arbejdet med formalfabetet, abstrakt tegneleg og tegnet deres “første fugl”.

Tukaner er et godt efterfølgende valg: de er forholdsvis nemme at tegne, der er masser af farvelære …. og så giver det sådan nogle glade billeder 🙂www.FruBilledkunst.dk - toucan lesson in first grade

Billederne er malet på akvarelpapir med Neocolor II. Jeg valgte akvarelpapir, fordi jeg gerne vil have farve-fladerne dækket helt, og det kan være lidt svært for små fingre at gnide farverne helt sammen. Til sidst gav jeg dem derfor lov til at bruge en fugtig pensel på de områder, hvor der endnu var “snevejr“ – altså områder, hvor man stadig kunne se papiret skinne igennen som små hvide prikker.

Til sidst har vi brugt lyseblå og grønne PanPasteller til baggrunden. Alternativt kan man bruge noget flydende akvarel.www.FruBilledkunst.dk - toucan lesson in first grade

 

Selvportrætter undervejs (3.del)

IMG_3097.JPG
www.FruBilledkunst.dk - portraits 3rd grade

I sidste indlæg udfordrede jeg jer til at gætte klassetrinnet for disse selvportrætter:

Susanne Jensen og Lisbeth Marcussen havde ret – Det er ganske rigtigt 3.klasse, der er i gang med deres selvportrætter.

I denne uge har de søde børn arbejdet videre med at farvelægge portrætterne – eller rettere – en kopi af dem, for jeg har gemt de originale tegninger, så der bliver flere fantastiske billeder ud af den ene optegning.

www.FruBilledkunst.dk - portræt-forløb - øjneNu har børnene også rigtig meget glæde af de erfaringer, de fik med deres “kæmpeøjne” og “kæmpemunden” 🙂

Som I kan se på den øverste collage, er nogle af børnene allerede i gang med hår og baggrund.

Jeg glæder mig meget til at se de færdige billeder – godt arbejde søde børn!

Dejlig mail fra Grækenland

 

Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dkJeg vågnede op til et utrolig dejligt syn på iPad’en i dag. Lise-Lotte Iversen havde sendt mig nogle af sine fantastiske malerier som respons på min sommerudfordring. Jeg bringer hele hendes søde mail og de skønne billeder her, så I også kan nyde synet …. for man kan da ikke andet end blive i godt humør (… nå ja, og så længes efter en sommerferie, hvor man kan se Grækenland 😉 )

Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dk

Hej Tina,
Tusinde tak for al din inspiration som du så gavmildt deler med os andre små kunstnere. Jeg hedder Lotte og bor og har boet i Grækenland i 28 år.
Jeg arbejder med børn og kunst. Jeg har brugt nogle af dine e-bøger i min undervisning og synes at de er inspirerende og godt organiseret. Du er dygtig og man kan se du holder meget af dit arbejde. 🙂Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dk
Jeg blev rigtig glad for din presentation af neocolor, som jeg ikke kendte til! Derfor købte jeg hvad jeg kunne finde her i Athen. Jeg synes de er for dyre på nettet.

Jeg er nu tilbage efter en tiltrængt ferie på to græske øer: Kos og Folegandros og jeg synes jeg skylder dig at vise nogle af mine resultater.

 

Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dk

Jeg havde neocolor 2 og Van Gogh oliekridt med mig. Papiret var det lidt svært med, men jeg prøvede forskellige tegne-, akvarel- og pastel-papirer. Jeg synes at det kraftige tegnepapir er godt at male på, især det tonede, men det “suger” farven meget, hvis man får for meget vand på.

Mange hilsner fra Lotte Iversen.

En dejlig mail – Neocolor sommerudfordringen

Der er kommet en hyggelig mail i min indbakke. Ulla Ellyton har taget udfordringen op og malet (en hel del) med Neocolor her i ferien. Jeg har fået lov til at bringe hendes mail og fine billeder 🙂neocolor - sommerudfordring.jpg

Tak for al den inspiration du lægger ud på din blog. Det er skønt at få del i andre billedkunstunderviseres univers, og jeg er blevet meget inspireret af dine arbejder med dine klasser, og af dine e-bøger……så de er løbende blevet anskaffet til skolen.neocolor - sommerudfordring

Det var dejligt at få et lille skub med hensyn til Neocolor 2. Jeg har prøvet før, men kasserede muligheden på grund af manglende teknikker. Dem fik jeg nu, og så gik jeg i gang.
Desværre er æsken med de 30 stk. helt ubrugelig til landskaber, så jeg måtte på indkøb hos Creas ( fragten er bare urimelig høj).
I Neocolor 2 har jeg fundet en helt unik blanding af akvarel og tørpastel ( mine to personligt foretrukne malemedier), så det har været en fantastisk oplevelse. Med billeder i den størrelse ( 10×15 og 15×15 ) er det en absolut overkommelig proces…………..og det ene billede tager jo det andet 😉neocolor - sommerudfordring

Mungyo’ s watercolor crayons ( 24 stk. Fra Creative Company) og Caran D’ ache vandopløselige farveblyanter Supracolor kan med fordel inddrages. Mungyo er meget fede og især den hvide dækker godt, og farveblyanterne er gode til detaljer.
Jeg har arbejdet på Canson’ akvarelpapir ( 200 g. koldpresset og finkornet ) og det fungerer fint for mig.
Jeg glæder mig til fortsat at få mails med nyheder på billedkunstfronten……tænk hvis alle vi billedkunstundervisere en gang kunne mødes til en hel inspirationsdag et sted i Danmark, ville det ikke være fantastisk?
Mange hilsner fra
Ulla

Endnu en gang tak til dig Ulla. 

PS. Du kan abonnere på mine blogindlæg. Det er gratis og tager to sekunder. Du skal blot indtaste din e-mail-adresse i feltet i højre side, hvis du sidder ved en computer, og heeeeelt nederst så siden, hvis du sidder med en tablet 🙂 

 

 

 

Neocolor – og sommerudfordringen

Så er familien hjemvendte efter et par uger i det svenske. Uden internetforbindelse – men med masser af dejlig tid til at male 🙂FruBilledkunst - båden ved søen

I mit sidste indlæg opfordrede jeg jer til at gå med på udfordringen om at male (mindst) et billede om ugen. Jeg fik ingen respons på det – men jeg håber, at nogle af jer er med alligevel 🙂

Til turen havde jeg pakket både mine pastelkridt og den fine nye æske Neocolor, men vi fik malet mest med sidstnævnte. Det er så praktisk, at de ikke støver og er hurtige at rydde op efter, og med alle de nye farver, er det langt lettere at blande nogle realistiske nuancer 🙂FruBilledkunst - violette skyer

Jeg har arbejdet på forskellige papirtyper – både godt tegnepapir og egentligt pastelpapir. Begge dele er meget spændende, men jeg er – lige nu – mest glad for at male på tegnepapiret.FruBilledkunst - solnedgang over marken

Papiret har en lidt ru overflade, og jeg er ikke så begejstret for for meget “snevejr” – altså små pletter, hvor man kan se ned til papiret. Lidt kan være godt og give en lethed i billede, men hvis det dominerer billedet, synes jeg maleriet kommer til at se ufærdigt ud. På den anden side ville jeg heller ikke glitte billederne helt ved at male meget hårdt, så jeg på en del billeder valgte at lave en let undermaling med siden af Neocolor-farver. Derefter opløste jeg farven med en hårdtopvredet vatrondel, og lod det tørre.

Så var det bare at “lege” løs. Det meste af tiden har jeg igen malet med siden af kridtene – flere lette lag oven på hinanden.
Jeg har knækket det sidste led af farverne og pillet papiret af. Det føles stadig som lidt af en forbrydelse at knække en ny fin farve, men det er nu engang sådan, det er bedst at arbejde med dem.FruBilledkunst - Solopgang - procesbilleder

Til sidst har jeg tilføjet nogle detaljer med spidsen af farverne- græs, blomster etc.

Når man maler landskaber, er det for alvor godt at have fået flere nuancer. Hvis der ikke har været råd til hele den store æske, vil jeg foreslå, at du supplerer med:
Til himmelen
– Light cobalt blue (hue)
– Blue jeans
Til de mørke områder
– Aubergine
– Indigo blue
Til korn, græs …
– Light lemon yellow
– Orangish yellow
Til buske, træer, græs …
– Olive
– Olive black
– Moss green
– Chromium oxid green
…. Til en begyndelse …. Man kan jo altid bruge flere 🙂
Farverne kan bl.a. fås hos www.creas.dk.

Er der andre, der har lyst til at vise deres sommerbilleder frem?

Neocolor :-) – og en sommerudfordring til dig

126 Neocolor IIJeg er begejstret! For kort tid siden opdagede jeg, at der findes mange flere nuancer af Neocolor end jeg kendte til. Mit sæt med 30 farver har jeg haft siden seminariet – og lavet mange billeder med det, men efterhånden savnede jeg bl.a. flere grønne nuancer, flere forskellige blå til himle, flere lyse farver …. Jeg har suppleret med et par nuancer i tidens løb, men de steder, jeg plejer at handle, fører kun 30-40 forskellige farver – men så fandt jeg ud af, at man hos Creas kan få alle 126 farver – enten som løse kridt eller som et samlet sæt. Med sådan en æske foran sig bliver man altså ret begejstret! Nu glæder jeg mig endnu mere til ferien, så jeg kan få tid til at male flere billeder.

www.FruBilledkunst.dk - Landskab malet med NeocolorAlle billederne i dette indlæg er malet med Neocolor II. Jeg har lavet en “undermaling” ved at opløse farverne med lidt vand, og derefter tegnet videre ovenpå. www.FruBilledkunst.dk - Landskab malet med Neocolor

UDFORDRING

Karen Margulis har på sin blog udfordret sine læsere til at male et billede om ugen her i sommer. Jeg er med! – med mine nye skønne Neocolor!

– Er der nogle af jer, kære læsere, der også vil være med? Hvis I har lyst til at sende billeder, vil jeg gerne bringe dem her på bloggen.

www.FruBilledkunst.dk - Landskab malet med Neocolor

Eiffeltårnet – 3.klasse

www.FruBilledkunst.dk - Eiffeltårnet 3.klasse
3.klasse blev færdige med deres Eiffeltårns-malerier.

De er malet med inspiration fra den franske maler Robert Delaunay.

www.FruBilledkunst.dk - Eiffeltårnet 3.klasseVi har malet på falsæskekarton, fordi det ikke er så hårdt at gnide farverne sammen på den glatte overflade.
Jeg guidede dem gennem optegningen, og bagefter har de selv bestemt farver – dog med den betingelse, at alle farver skulle blandes. (“Mindst to lag farve alle steder”). www.FruBilledkunst.dk - Eiffeltårnet 3.klasse

www.FruBilledkunst.dk - Eiffeltårnet 4.klasse

Fra et tidligere forløb i 4.klasse

Flere smukke panda-bjørne – mal dem selv

FruBilledkunst - panda 1klHer er lidt flere pandaer fra 1.klasse – et pragtfuldt forløb. Jeg bliver så begejstret hver gang jeg går forbi udstillingen på gangen – jeg har simpelthen lyst til at tage alle billederne med hjem og hænge dem op på væggen!

Frubilledkunst -panda -1klPragtfulde pandaer

 

Hvis du selv har fået lyst til at male pandaer, kan du finde hjælp i et nyt lille hæfte jeg har sammensat.

Du kan købe PDF-filen for kun 29 kroner på www.Saxo.dk.

Der er materiale til ca. 4-6 lektioner.

 

 

Blue Dog i 1.klasse

20130320-182102.jpg

For kort tid siden bloggede jeg om forberedelsen af et undervisningsforløb med hunde som motiv, og om I kendte andre kunstnere, der arbejdede med hundemotivet. Meget hurtigt foreslog en anden blogger kunstneren George Rodrigues Blue Dog billeder.

1.klasse har set denne fine powerpoint med Blue Dog i mange forskellige situationer. Det første slide viser modellen – Georges egen hund Tiffany. (Siden har også andre resourcer til undervisningsbrug).

Bagefter guidede jeg dem gennem en optegning af Blue Dog, og så valgte de omgivelserne. Vi har farvet med neocolor og akvarel på akvarelpapir. Jeg synes børnene gjorde et fint arbejde, og jeg glæder mig meget til at se billederne færdige 🙂

Opdatering: Her er de færdige billeder og her kan du købe et lille hæfte om forløbet, der letter din forberedelse

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...