At skrive en kunsthistorie-serie har været en spændende rejse – jo mere man ved om kunsten, desto mere spændende bliver den, synes jeg. Efter jeg blev færdig med hæftet om middelalderkunst, har jeg kun 3 af de planlagte 13 hæfter tilbage….

I den forbindelse lånte jeg for nylig “Manual til dansk samtidskunst” på biblioteket, men jeg måtte hurtigt konstatere, at den simpelthen blev nødt til at bo fast på min boghylde!

Bogen indledes med en “brugervejledning” på 4 sider om kunsten “de seneste 15 år” – altså fra ca. 1990-2005. Derefter følger der 11 kapitler med overskrifterne:

• Maleri
• Tegning, grafik, collage
• Fotografi
• Videokunst
• Massemedieret kunst – som jo egentlig godt kunne være placeret under andre kapitler
• Skulptur
• Kunst i det offentlige rum
• Installationskunst
• Konceptkunst
• Interventionskunst, social skulptur, politisk kunst
• Netkunst

Inden for hvert kapitel præsenteres en håndfuld kunstnere med 5-8 sider hver. Det er absolut spændende læsning – både om de kunstnere jeg kendte i forvejen og om de “nye” jeg skal se mere til!

Da jeg skulle bestille bogen fandt jeg ud af, at der er kommet en opfølger: “Dansk kunst i 10’erne“, så den røg med på bestillingssedlen.

Den er bygget lidt anderledes op. I stedet for at inddele kunstnerne efter udtryksform, er der simpelthen en præsentation af 40 kunstnere/kunstnergrupper. Igen masser af nyttig viden for os billedkunstlærere, og mon ikke der er et par nye spændende kunstner-bekendtskaber for de fleste af os.

Bogen portrætterer følgende kunstnere:

A Kassen, Ivan Andersen, Thomas Bangsted, Bank & Rau, Maiken Bent, Trine Boesen, Peter Linde Busk, Mikkel Carl, Ismar Cirkinagic, Søren Dahlgaard, Cathrine Raben Davidsen, Sophie Dupont, Jeannette Ehlers, Rose Eken, Tue Greenfort, Christina Hamre, Gudrun Hasle, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Emil Westman Hertz, Hesselholdt & Mejlvang, Louise Hindsgavl, Sergej Jensen, Jacob Kirkegaard, Mie Olise Kjærgaard, Ferdinand Ahm Krag, Ida Kvetny, Marie Søndergaard Lolk, Sofie Bird Møller, Mie Mørkeberg, Allan Otte, Lea Porsager, Torben Ribe, Adam Saks, Kasper Sonne, Tove Storch, Trine Søndergaard, Svend-Allan Sørensen, Alexander Tovborg, Vinyl-terror & -horror samt Danh Vo.

Jeg tjekkede priser rundt omkring og fandt dem billigst hos academicbooks.dk – især den sidstnævnte var meget billigere her.

For en god ordens skyld vil jeg lige nævne at jeg ikke får en øre for linket og henvisningen – jeg betaler bloggen her 100% af egen lomme og sætter en ære i at holde den reklamefri – Det er kun for at gøre det lettere og billigere for dig!

Hvilke billedkunst-bøger har du forresten for nylig læst? Del gerne i en kommentar eller på Facebook…

Kreative hilsner

The post Spændende læsning first appeared on FruBilledkunst.

OPDATERING: Se mit nye reviderede tegnekusus her, og læs om forskellene på det gamle (gratis) kursus og det nye (BILLIGE og bedre)

Selvom jeg altid har været kreativ, var jeg absolut ikke tegnepige. Som så mange andre stoppede jeg med at tegne, da jeg blev 12-13 år gammel. Jeg var ikke tilfreds med mine tegninger – de lignede ikke nok – og jeg havde ingen redskaber til at gribe det an.
Først som voksen lærte jeg dette vidunderlige “sprog” og hvordan man lærer virkelig at “se” tingene.

Her er nogle af mine foretrukne angrebsteknikker, når jeg skal tegne:

1. Omvendt tegning
Man kan vende det billede man vil kigge efter på hovedet. Denne metode (og meget andet) er spændende beskrevet i Betty Edwards bog: “at tegne er at se”.

Mens man fæster sit øje på motivet, lader man sin blyant følge øjet uden at kigge ned på papiret imens. Det svarer lidt til at tegne med computermus, hvor man hele tiden ser på skærmen og sjældent på hånden, der tegner. Man kan læse om denne metode (og mange andre) i Kimon Nicolaides bog: “Tegn på den naturlige måde”.

Den metode jeg har fundet mest brugbar i min undervisning, er Mona Brookes metode, hvor man analyserer et motiv i nogle enkle former.
Grundlæggende findes der 5 formelementer (formalfabetet kalder jeg det).

Når man kan sætte bogstaver til ord og dele ord i bogstaver, kan man læse og skrive. På samme måde, skal man lære at sætte formerne sammen til tegninger og opdele et motiv i former.

Det er nok svært at skaffe den danske udgave, men den engelske er også opdateret med et afsnit til undervisere, så det er et godt køb.

Når jeg får et nyt hold børn, brug vi altid et par gange til at blive fortrolige med formalfabetet. Min arbejdsplan ser sådan ud:

1. gang:

• • Introduktion til metoden: Formålet med alfabetet er at lære at tegne, så det ligner det man gerne vil have det til.
  • Præsentation af hver af de 5 elementer. Mens jeg forklarer, tegner jeg på tavlen, og børnene tegner eksempler på deres kopiark. Jeg har lavet arket, så det senere kan klippes i 4 dele og sættes ind der deres “egen bog”.
  • Bagefter viser jeg dem nogle ting, og vi taler om, hvilke former, motivet er bygget op af. Det kan f.eks. være et krus (en flad elastik-form for oven, to rette linjer i siderne, en bue for neden, og to buer til håndtaget).
  • Næste aktivitet er, at jeg nævner en form – f.eks. en vinkel, og børnene kigger omkring i lokalet og prøver at finde ting, hvor vinklen indgår: en stol, skabet, hjørnet af lokalet, en bog ….

• Dagens sidste aktivitet er et øveark som nedenstående. I den sidste linje skal de ikke nødvendigvis tegne det samme antal elementer – bare samme struktur.

Læs næste del af kurset: Hvordan lærer man at tegne? Del 2

The post Hvordan lærer man at tegne? (Del1) first appeared on FruBilledkunst.