Spring til indhold

Skønne små lermonstre – lerprojekt i 2.klasse

lermonstre - header - www.FruBilledkunst.dkKender du James DeRossos charmerende monstre. Du kan finde mange af dem ved at Google hans navn, og på youtube kan du også finde et par korte videoklip med ham – bare søg på hans navn….

2.klasse så først på nogle af hans værker. Vi talte om fællestræk og om, hvad monstre egentlig er – at de ikke findes, så man kan bruge sin fantasi uden grænser, når man skal lave dem.lermonster - stort billede 2 - www.FruBilledkunst.dk

Jeg stillede den betingelse, at monsteret skulle have en funktion. Vi lavede en brainstorm over funktioner: smykkeholder, tandbørsteholder, earplug-holder, telefonholder, blyantsholder etc. Børnene var rigtig gode til at finde på!

Derefter tegnede børnene en masse monster-skitser i deres bøger.

Gangen efter gik vi i gang med fremstillingen. Lige som med græsvaserne havde jeg delt børnene i makkerpar, hvor den ene var boss og den anden hjælper. (Børnene byttede roller den efterfølgende gang).

Vi har igen brugt hvidler fra cerama. Er er et lynoverblik over, hvordan vi arbejdede:lermonster - grundform - www.FruBilledkunst.dklermonstre - detaljer - www.FruBilledkunst.dkPå en af videoerne med James DeRosso viser han, hvordan man laver tænder. Han sætter dem fast på en løs “pølse” – så bliver det under- eller overbid efter hvordan man vender gebisset 🙂 Enkelte tænder er bare sat fast med lidt slikker – husk at “rokke” dem lidt, så de sidder fast!

lermonster - stort billede 3 - www.FruBilledkunst.dkJeg synes, de små væsner er blevet rigtig charmerende!

Da begge hold havde lavet et monster (sammen med hjælperen), fik de lov til at lave endnu et monster. Man kunne virkelig se, hvordan de havde lært noget af processen, for de var meget hurtigere og mere detaljerede denne gang.

For at gøre det lidt anderledes, fandt jeg også min kartoffelmos-presser fra ikea frem. Med den kan man presse små tynde pølser ud, der kan bruges til hår … eller øjenvipper 🙂
lermonster - stort billede 4 - www.FruBilledkunst.dkHer får du et galleri af børnenes skulpturer 🙂lermonstre 3 - www.FruBilledkunst.dklermonstre 4 - www.FruBilledkunst.dklermonstre 1- www.FruBilledkunst.dkFigurerne skal nu brændes og siden glaseres.

lermonstre 5 - www.FruBilledkunst.dklermonstre 2 - www.FruBilledkunst.dkDet er samme slags ler – billederne er bare taget på to forskellige tidspunkter, så lyset har været lidt forskelligt 😉

 

 

Print Friendly, PDF & Email

14 tanker om “Skønne små lermonstre – lerprojekt i 2.klasse”

  1. Hej 🙂
    Hvordan er det nu rækkenfølgen er? Skal leret først være tørt, og så forglødes i ovn? Derefter males med glasur og så brændes? Og så den gennemsigtige glasur og brænding?
    Mvh Nina

    1. Kære Nina
      Jeg forgløder det tørre ler, derefter glaserer eleverne (først med penselglasur og bagefter med klar glasur) og derefter i ovnen igen 🙂
      De bedste hilsner FruBilledkunst /Tina

  2. Hej
    Det er sådan nogle fine monstre. Der står hver elev skal have en klump ler på størrelse med en appelsin. Jeg har ikke noget hvidler på lager og er i tvivl om, hvor meget dette er i gram/kg til hver elev, da jeg skal bestille ler hjem til 53 elever. Kan du hjælpe, så det bliver nemmere at regne ud, hvor meget ler vi skal bruge. På forhånd tak.
    Mvh. Lise

    1. Hej Lise
      Jeg har aldrig vejet hvor meget sådan en klump vejer, men umiddelbart ville jeg råde dig til at købe 2 stænger á 10-12 kg. Du kan sagtens bruge rødler eller blåler i stedet for hvidler.
      De bedste hilsner Tina / FruBilledkunst

  3. Hej Fru billedkunst.

    Vi er to lærerstuderende, som skal ud i praktik i i billedkunst, og vi har fundet dit forløb om lermonstre. Men vil høre dig, om du kan hjælpe med, hvor mange lektioner du tænker forløbet vil tage? Vi har 4 uger med undervisning fra kl. 1.05 – 11.35. Tror du det vil være realistisk at nå det?

    Tak på forhånd.

    Vh. Helena og Lise

    1. Kære Helena og Lise

      Det kan I godt nå.
      En gang til at lave oplægget, udvikler idéer og ser en demonstration.
      Gangen efter skal de lave dem – her bliver lidt travlt – det gør det altid når man skal arbejde med ler! Hvis I dækker dem med plast kan de tilrette dem gangen efter. I kan også vælge at de bliver som de er, eftersom der af og til går en eller flere til, når de arbejder med dem. Hvis I bare lader dem stå, har I måske også liiige mulighed for at de kan nå at blive brændt og glaseret inden I forlader børnene.
      (Så må I besøge dem senere eller få tilsendt fotos, så I kan se de færdige resultater).

      God fornøjelse
      FruBilledkunst

  4. Pingback: Lertasker – nu med glasur … og nogle overvejelser om min lerrejse – FruBilledkunst

  5. Pingback: Årsplan i billedkunst for 2.klasse |

    1. Kære Hanne
      Det vil jeg tro, men jeg har aldrig arbejdet med selvhævdende ler 🙂
      Med venlig hilsen FruBilledkunst

  6. Hvor er de fine.
    Jeg vil rigtig gerne arbejde med ler, med mine elever. Men er meget i tvivl om hvordan leret brændes.
    Vi har en ovn på skolen, men ingen nuværende lærer har erfaring med den.
    Hvilke grader og hvor lang tid brænder du?

    1. Kære Karina
      Jeg ved, at du ikke er alene om den problematik. Måske kan du finde en brugsanvisning – enten på skolen eller på nettet. Den, der er til “min” ovn er i alt fald meget detaljeret og nem at gå til….
      Jeg brænder efter de anbefalinger jeg fik af pottemagermesteren, som er farfar til et par af “mine” børn. Det er programmeret ind, så jeg ikke skal indstille ovnen hver gang.
      Forglødning:
      start 80° – stig 200° – 30 min udligning – 100° til 960° – o min, derefter 700° nedad
      Glasurbrænding:
      start 100° – stig200°- 0 min udligning – 150° til 1020° i 30 min, derefter 700° ned.
      Håber du kan bruge mit svar ….
      Venlig hilsen
      FruBilledkunst

  7. Pingback: Fotografering af skulpturer | FruBilledkunst

  8. Pingback: Glaserede lermonstre lavet af 2.klasse | FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights